Kikært: Planteart

Plantens frø, kikærter, er meget anvendt i madlavningen. De kaldes også for garbanzobønner efter det spanske ord for planten.

Kikært
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukaryota
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse	Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden	Fabales (Ærteblomstordenen)
Familie	Fabaceae (Ærteblomstfamilien)
Slægt	Cicer (Kikært-slægten)
Art	C. arietinum
Hjælp til læsning af taksobokse

Stænglerne er firkantede i tværsnit, og de bærer spredtstillede blade, som er uligefinnede. Småbladene er indskåret fra spidsen i 2-5 tænder eller flige. Blomsterne sidder enkeltvis i bladhjørnerne på lange stilke. Blomsterne er formet som typiske ærteblomster og har hvide til purpurrøde eller violette kronblade. Frugterne er korte og oppustede bælge, som hver indeholder 2 uregelmæssigt formede frø, "kikærter", som er lysebrune til næsten sorte.

Rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,75 x 0,50 m (75 x 75 cm/år). Målene kan bruges til beregning af planteafstande i fx haver.

Kikært kan via bladene optage fosfor fra ørkenstøv

Kikært kan via bladene optage fosfor fra ørkenstøv. Når kikært mangler fosfor, får bladene flere hår. Disse hår øger sandsynligheden for at ørkenstøv sætter sig på bladene. Bladene udskiller en syreholdig væske, som opløser ørkenstøvet, så fosforet kan optages gennem bladene.

Kikærteplantens hjemsted fortaber sig i nogen uvished, men den har været dyrket i Mellemøsten siden det første landbrug (se Afgrøder), så man kan formode, at arten hører hjemme dér. Man bør være opmærksom på, at den beskrevne art næppe findes vildtvoksende længere. I stedet findes dens stamform, Cicer reticulatum, stadig i floraen på stejle bjergskråninger omkring Tigris' øvre løb nord og øst for Diyarbakır i det østlige Tyrkiet.

Frugterne ligner ærter, men har en rynket overflade. De stammer fra det vestlige Asien og importeres i dag hovedsagelig fra Tyrkiet. De er rige på proteiner, mineraler og kostfiber og har en nøddeagtig smag. Tørrede kikærter skal koges 1-2 timer, før de kan spises. Kogetiden nedsættes til ca. 40 minutter, hvis de udblødes i 12-24 timer. Kikærter anvendes i gryderetter, salater, supper, postejer, hummus og i falafel.

1 dl tørrede kikærter (80 gram) giver ca. 3 dl kogte kikærter.

Frøene indeholder ca. 20 % protein, 40 % kulhydrater og ca. 12 % fibre, meget lysin, vitamin B1, B6 og folsyre. Desuden har de et højt indhold af magnesium, jern og zink. 100 g svarer til 275 kcal / 1152 kJ.

 

Søsterprojekter med yderligere information:   Billeder og medier fra Wiki Commons   Taksonomi fra Wikispecies

Portal Botanik