Kendsgerning: Faktisk gengiver begivenheder

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Fakta griber ved deres natur bagom og unddrager sig konsensus og fortolkningens karakter af det labile eller fluktuerende. I stedet udgør de den base, hvori ethvert rationale, filosofisk eller i andre kognitive henseender, enhver menneskelig betragtning, beregning og konklusion tager sit udgangspunkt. Kendsgerninger kan i empirisk videnskabelig henseende have karakter af indhøstede erfaringer. Eksempelvis via målinger, registreringer og på anden vis ophobede mængder af data. Disse data, hvis implicitte, sammenfaldende orientering over tid synes at udvise signifikans og således kan ophøjes til lovmæssighed. I såvel filosofisk som matematisk sammenhæng forstås kendsgerninger som dels det givne, den underforståede, antagede præmis, udgangspunkt for problembelysningen (aksiomet), dels den konklusion som endegyldigt og entydigt, ud fra mellemliggende følgeslutninger, kan udledes via princip om kausalitet og iagttagende systemets, metodens eller eksemplets indbyggede principper og logik-hierarki.

Fleck (1979, side xxvii) skriver, at "fakta formodes at være noget, der er forskelligt fra flygtige teorier og være noget definitivt, permanent og uafhængigt af den enkelte forskers subjektive fortolkning. Kritikken af de metoder, der anvendes for at nå frem til fakta konstituerer epistemologiens emneområde" (her oversat fra engelsk).

• Fleck, Ludwik (1979). Genesis and Development of a Scientific Fact. Chicago: University of Chicago Press. (Tysk originaludgave 1935).

• Hjørland, B. & Nicolaisen, J. (Red.): Epistemological lifeboat. Fact Arkiveret 6. marts 2016 hos Wayback Machine

Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.