Karpaterne

Den er omkring 1500 km lang, og er dermed den tredjelængste bjergkæde i Europa efter Uralbjergene på omkring 2500 km og de Skandinaviske bjerge på omkring 1700 km. Bjergkæden går fra det østlige Tjekkiet (3%) og Østrig (1%) igennem det nordvestlige Slovakiet (21%), Polen (10%), Ukraine (10%), Rumænien (50%) til Serbien (5%) i syd. Den højeste del af bjergkæden er Tatrabjergene i Polen og Slovakiet, hvor de højeste tinder er over 2600 moh. Dets højeste bjerg er Gerlachovský štít på 2.655 m i Slovakiet. Den næsthøjeste er Sydkarpaterne i Rumænien, hvor de højeste tinder er mellem 2500 og 2550 moh.

 

Den Karpatiske kæde er som regel inddelt i tre hoveddele: De Vestlige Karpater (Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Ungarn), De Østlige Karpater (Sydøstlige Polen, Østlige Slovakiet, Ukraine, Rumænien) og De Sydlige Karpater (Rumænien, Serbien).

De mest betydningsfulde byer i eller nær Karpaterne er Bratislava og Košice in Slovakiet, Kraków i Polen, Cluj-Napoca, Sibiu og Braşov in Rumænien og Miskolc i Ungarn.

 

Skoven der dækker det meste af Karpaterne udgør i dag det største sammenhængende skovområde i Europa udenfor Europæisk Rusland. Skoven har både før og i kommunist-tiden kun i begrænset grad været udnyttet kommercielt, og der er en stor andel af gamle træer. Også dyrelivet er rigt og omfatter bl.a. brun bjørn, los, ulv og vildsvin. Kronhjort og en række andre hjorte-arter er almindeligt forekommende, dog ikke elg. Det er den største udbredelse af brune bjørne, ulve og losser i Europa, med den største koncentration i Rumænien, såvel som over en tredjedel af alle europæiske plantearter.

Fauna

Udover de ovennævnte store rovdyr og planteædere, er også det øvrige dyreliv meget rigt, bl.a. med et meget stort antal insekter der trives med de mange gamle træer. De mange insekter giver føde til et stort antal fugle og insektædere, og de mange træer til er stort antal gnavere.

Fuglelivet omfatter en række forskellige ugler og spætter, sort stork og tjur.

Flora

Vegetationen er klart opdelt i zoner:

• Nederst en zone af blandet løvskov med bl.a. Stilk-Eg, Småbladet Lind, Avnbøg i de nordlige områder og forskellige arter af eg fra middelhavs-området i de sydligere områder, bl.a. Dun-Eg, Frynse-Eg og Ungarsk Eg .
• Den montane zone domineres af Bøg og Almindelig Ædelgran hvor også Rødgran og Ahorn forekommer.
• Den subalpine zone består hovedsageligt af Rødgran samt spredte forekomster af Røn. Ved trægrænsen findes også Cembra-Fyr og Lærk.
• I den nedre del af den alpine zone forekommer Bjerg-Fyr, Enebær og Grøn-El.

Udover træerne, der alle er ret almindelige typer, forekommer op mod 1300 forskellige arter af planter, hvoraf over 100 skønnes at være endemiske.

•   Wiki Commons har flere filer relateret til Karpaterne
• Jonathan Lange: "Spredte Træk fra botaniske Rejser i Karpaterne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)
• Jonathan Lange: "Spredte Træk fra botaniske Rejser i Karpaterne" (Geografisk Tidsskrift, Bind 20; 1909)- sluttet

• Encyclopedia og Earth, Carpathian montane forest
• Brasov travel guide, Carpathian mountains Arkiveret 27. januar 2010 hos Wayback Machine
• Rainforest review, Saving the ancient Carpathian forests Arkiveret 30. marts 2015 hos Wayback Machine
• Primeval Beech Forests of the Carpathians

25°30′Ø / 47°N 25.5°Ø / 47; 25.5