En kaptajn eller anfører på et sportshold er holdets leder på banen.
Anføreren eller kaptajnen på et fodboldhold er den spiller, der vælges til holdets leder på banen. Det er ofte en af de ældre eller mere erfarne spillere på holdet, eller en spiller, der på anden måde har stor indflydelse på spillet. Anføreren kendes ved at bære et armbind.
En kaptajn i ishockey er en spiller der udfylder en rolle svarende til en anfører i fodbold. Undertiden kaldes han derfor også for anfører. Kaptajnen kan kendes ved at han har et "C" på brystet. Bogstavet "C" kommer af det engelske ord Captain. Kaptajnen er den eneste spiller der må diskutere regelfortolkninger med dommeren. Udover kaptajnen må hvert hold stille med to alternative – sommetider kaldet assisterende kaptajner. Disse spillere kendes ved at de har et "A" på brystet. Såfremt kaptajnen ikke er på isen kan én af disse alternative kaptajner udfylde kaptajnens rolle. En målmand kan ikke være kaptajn.
Kaptajnen er en naturlig lederskikkelse på holdet og forventes ofte at repræsentere holdet overfor pressen, samt være et bindeled mellem spillere og klubbens ledere.
Spire Denne artikel om sport er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Kaptajn (sport), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.