Julie Marie Vinter Hansen (født 20.
juli">20. juli 1890, død 27. juli 1960) var en dansk astronom.
Julie Vinter Hansen | |
---|---|
Født | 20. juli 1890 København, Danmark |
Død | 27. juli 1960 (70 år) Mürren, Schweiz |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Tilknyttet | Østervold |
Beskæftigelse | Astronom, menneskelig computer |
Fagområde | Astronomi |
Arbejdsgiver | University of California, Berkeley, Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Annie J. Cannon Award in Astronomy (1940) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Vinter Hansen blev født i København. Hendes forældre var politiker Jørgen Hansen (1837-1911) og Rasmine Sophie Vinter (1848-1929).
Vinter Hansen tog studentereksamen fra N. Zahles Skole i 1910 og begyndte året efter på Københavns Universitet. Mens hun studerede blev hun i 1915 ansat som beregner ved universitetets observatorium på Østervold. I 1917 blev hun den første kvindelige mag.scient. i Astronomi fra Københavns Universitet.
I 1919 tog Vinter Hansen i mod en nyoprettet assistentstilling ved Observatoriet. I 1921 gav en lovændring kvinder lige adgang til alle offentlige stillinger - bortset fra militær og folkekirke. Derfor kunne Vinter Hansen blive ansat som Observator ved Københavns Universitet. Hun blev dermed den første kvinde, der fik embedsansættelse ved KU og Europas første kvindelige observator.
Hansen blev redaktør på Nordisk Astronomisk Tidsskrift.
Senere blev hun direktør for Internationale Astronomiske Union.
I 1939 blev Hansen den første astronom på Københavns Universitets observatorium, som blev bredt kendt for beregning af mindre planeter og kometers baner. Samme år fik hun Tagea Brandts Rejselegat, som gives til kvinder, der har givet et stort bidrag til kunst eller videnskab. Med pengene tog hun en tur fra USA til Japan og tilbage. Udbruddet af anden verdenskrig i 1940 besværliggjorde dog hendes hjemrejse.
Hun modtog et Martin Kellogg Fellowship ved University of California, hvilket gjorde det muligt for hende at arbejde i USA. Hun modtog også Annie J. Cannon Award in Astronomy i 1940.
Hansen blev blev slået til ridder af Dannebrog i 1956 og fortsatte sin karriere på Københavns Universitet frem til 1960.
Julie Vinter Hansen døde i 1960 af hjertestop, blot nogle få dage før hun skulle have været pensioneret, i den schweiziske bjergby Mürren. Hun blev begravet på Vestre Kirkegård i København.
Asteroiden 1544 Vinterhansenia, der blev opdaget af den finske astronom Liisi Oterma i 1940'erne, er blevet opkaldt efter hende.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Julie Vinter Hansen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.