Johannes Pedersen Stensballe (født 6.
juli">6. juli 1874 i Vinding Sogn, død 4. oktober 1956 i København) var en dansk politiker, minister og ingeniør.
Han var søn af en anden Venstre-mand, N.P. Stensballe, der sad i Folketinget 1910-13, og hustru Helene, født Pedersen.
Johannes Stensballe var student fra Horsens og blev i 1899 cand. polyt. Fra 1902 var han ansat ved Sydfyenske Jernbaner, hvor han blev baneingeniør, og fra 1914 ledede han de sydfynske jernbaner. Her projekterede han Svendborg-Fåborg Banen, som blev åbnet i 1916.
I 1917 blev han medlem af Odense byråd. Han blev medlem af Landstinget i 1920 og var trafikminister i Ministeriet Madsen-Mygdal 1926-29. Det sidste år var han tillige handelsminister.
Som trafikminister fik han i 1928 føjet to vejbaner til det projekt til Lillebæltsbroen, som hans forgænger Slebsager havde fået vedtaget som en ren jernbanebro. Stensballe samlede i 1927 postvæsenet og telegrafvæsenet i et generaldirektorat, og han fik samme år vedtaget en ny lov om omnibus- og rutebilkørsel.
Efter ministertiden indtog han en ledende rolle i Venstres landstingsgruppe og var dens formand fra 1940 til nedlæggelsen i 1953. Han var medlem af forfatningskommissionerne i 1937 og 1951.
Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Johannes Stensballe, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.