Johan Henrik Deuntzer: Dansk jurist og politiker (1845-1918)

maj 1845 i København, død 16. november 1918 i Charlottenlund) var en dansk jurist og politiker, der var Danmarks konseilspræsident (statsminister) og udenrigsminister i Ministeriet Deuntzer fra 24. juli 1901 til 14. januar 1905.

Johan Henrik Deuntzer
Konseilspræsident og udenrigsminister J.H. Deuntzer
16. konseilspræsident i Danmark
Embedsperiode 24. juli 1901 – 14. januar 1905
Monark	Christian 9.
Foregående	Hannibal Sehested
Efterfulgt af	J. C. Christensen
Valgkreds	Højrup
Personlige detaljer
Født	20. maj 1845 København
Død	16. november 1918 (73 år) Charlottenlund
Gravsted	Bispebjerg Kirkegård
Politisk parti	Venstrereformpartiet, fra 1905: (radikal) løsgænger, fra 1914: Radikale Venstre
Far	Johan Jacob Deuntzer
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Profession	cand.jur.
Regering	Ministeriet Deuntzer
Udmærkelser	Storkorsridder af Royal Victorian Order *Æresdoktor ved Universitetet i Oslo
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Han er især kendt som manden, der gennemførte Systemskiftet 1901, og som blev den første regeringsleder i partiet Venstres historie.

Johan Henrik Deuntzer var søn af murermester Johan Jacob Deuntzer.

Juridisk karriere

Johan Henrik Deuntzer blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1867. I 1869 modtog han universitets guldmedalje. Han var professor i civilret og processen 1872-1901.
Han var konstitueret formand og næstformand i Sø- og Handelsretten 1880-1883, konstitueret assessor i Københavns skiftekommision 1882-1884.
Han var ekstraordinær assessor i Højesteret fra 1894. I 1894 blev han desuden æresdoktor ved Københavns Universitet.

Regeringsleder

Deuntzer var konseilspræsident og udenrigsminister 1901-1905. Han var den første statsminister fra partiet Venstre.

Liberal kandidat

I 1880'erne havde Deuntzer været med til at stifte Kjøbenhavns liberale Vælgerforening, (der blev radikal i 1905). Deuntzer opstillede som liberal modkandidat til Højres rigsdagmænd, men han blev ikke valgt.

Folketingsmand

Johan Henrik Deuntzer var folketingsmand for Højrupkredsen (Sønder Broby kredsen) fra 1902 til 1913. Han blev valgt til Folketinget som efterfølger for tingets tidligere formand Sofus Høgsbro, der døde i 1902. I 1913-1920 var Højrupkredsen repræsenteret af redaktør Johannes Fog-Petersen, der var gift med Solvejg Høgsbro, som var sønnedatter af Sofus Høgsbro (kredsens folketingsmand gennem mange år).

Løsgænger

Deuntzer meldte sig ud af Venstrereformpartiet i marts 1905. Som løsgænger stod han i valgruppe med Folketingets Venstre indtil 1909 og derefter med Radikale Venstre. I 1914 (et år efter sin udtræden af Folketinget) meldte Deuntzer sig ind i Radikale Venstre. I sine holdninger stod han det radikale parti nær. Han blev dog aldrig en egentlig partigænger.

Landstingsmand

Juleaften 1913 døde tidligere konseilspræsident J.B.S. Estrup, der var kongevalgt landstingsmand for Højre. I januar 1914 blev Deuntzer udnævnt til den ledige plads som kongevalgt. I begyndelsen var han løsgænger, men han meldte sig ind i Det radikale Venstres rigsdagsgruppe i juni 1914. Den 20. marts 1918 blev Deuntzer landstingsvalgt medlem af Landstinget. Han nedlagde mandatet den 22. april 1918 til fordel for udenrigsminister Erik Scavenius til Voergaard. Scavenius var søn af Estrups fætter.

Johan Henrik Deuntzer var ugift. Han blev begravet på Bispebjerg Kirkegård i København, hvor gravstedet blev sløjfet i 1963.

• formand for bestyrelsen i Frederiksberg Arbejderhjem fra 1875
• formand for bestyrelsen i Nye Danske Brandforsikringsselskab 1896-1901
• medstifter og medlem af bestyrelsen for det Østasiatiske Kompagni fra 1897
• medlem af Dansk Arbejderbanks bankråd fra 1879

  Storkors af Dannebrog
  Dannebrogsmand

• Arveret, 1873
• Personret, 1874
• Privatrettens almindelige del, 1875
• Næringsret, 1877
• Den nordiske familie- og arveret, 1878
• Ekstraordinær civilproces, 1880
• Den danske familieret, 1882
• Den danske skifteret, 1885
• Forligsmægling, 1887
• Arrest og forbud, 1888
• Skifteret, 1889
• Henrik Stampes liv og virksomhed, 1891
• Lærebog i danske arveret, 1892

• Kraks blå bog. 1910.