Jeppe Aakjær: Dansk forfatter (1866-1930)

september">10. september 1866 i Aakjær, Fly Sogn ved Skive, død 22. april 1930 på gården Jenle i Salling) var en dansk forfatter af romaner, noveller, digte og skuespil. Og en del lokalhistoriske bøger baseret på studier af arkivalier på Landsarkivet i Viborg. Sønnen Svend Aakjær (1894-1963) var landsarkivar på arkivet i Viborg fra 1929 og endte som rigsarkivar.

Jeppe Aakjær født Jeppe Jensen Dansk litteratur Det folkelige gennembrud
Fotografisk portræt af Jacob Saxtorph-Mikkelsen (1908)
Personlig information
Født	Jeppe Jensen 10. september 1866 Åkær, Danmark
Død	22. april 1930 (63 år) Jenle, Danmark
Bopæl	Jenle
Politisk parti	Socialdemokratiet
Ægtefæller	Marie Bregendahl (1893-1899), Nanna Aakjær (fra 1907)
Børn	Svend Aakjær, Esben Aakjær
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Journalist, forfatter, digter, romanforfatter
Kendte værker	Rugens Sange og andre Digte, Vredens børn, et tyendes saga
Genre	romaner/noveller/digte
Litterær bevægelse	Det folkelige gennembrud
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Jeppe Aakjær var flere gange i konflikt med samfundet, som han gjorde oprør imod. Han sad i fængsel 17 dage for sine foredrag om den franske revolution i 1789 og sine angreb på Indre Mission. Fængslingen skete 17. januar 1887.

Han var gift med forfatterinden Marie Bregendahl, der som han selv stammede fra Fjends. Sammen fik de i 1894 sønnen Svend Bregendahl Aakjær. I slutningen af 1899 skiltes de. Aakjær blev boende i København, men om sommeren flyttede han til gode venner i Jylland som mejerist Esper Andersen i Jebjerg og distriktslægeparret i Sjørup, Johanne og Sigurd Rambusch. I Jebjerg udfoldede han sig rigtigt. Her skrev han bl.a. Missionen og dens Høvdinge (1897) og Vredens Børn (1904), der satte sindene i kog over hele Danmark. Ikke mindre end 1.000 artikler blev det til. De fleste kritiserede Aakjær, men mange fik øje på de elendige forhold, tyendet levede under. I 1907 nedsattes en tyendekommission med bl.a. Peter Sabroe, der skulle se på forholdene. Tyendeloven blev ophævet i 1921.

Hos Rambuschs skrev Aakjær i vinteren 1906 sin berømte digtsamling Rugens sange, der er kommet i mere end 100.000 eksemplarer. Samme år fik han Det Ancherske Legat på 1.800 kr. For dem tog han en tur rundt i Europa. Det mest givende var Skotland, hvor han besøgte alle mindesmærkerne for Robert Burns. Der skrev han fem digte om Burns, et af hans store forbilleder.

I 1902 mødte Aakjær den unge jyske pige Nanna Krogh. De forelskede sig straks i hinanden. Da Aakjær ikke havde orden i sine skilsmissepapirer, kunne han først blive gift med Nanna Aakjær 25. april 1907. Straks efter flyttede parret ind på den nybyggede gård "Jenle" i Salling 12 km nord for Skive. Nanna Aakjær var først uddannet snedker og derefter billedskærer. De fik børnene Solveig Aakjær (f. 1908) og Esben Aakjær (f. 1911).

Når Aakjær havde offentliggjort sine digte, flokkedes komponisterne om at sætte melodi til dem.

• Komponisten Carl Nielsen skrev musik til 16 af Jeppe Aakjærs digte: "Jens Vejmand" blev meget populær først i det 20. århundrede, Jebjerg, 19. juni 1905.
• "Jeg er havren". Komponisten er Aksel Agerby (1916)
• "Ole sad på en knold og sang", Jebjerg, sommeren 1899. Melodi Alfred Tofft.
• Chr. Danning (1867-1925) fra Odense skrev melodi til "Ane Malén" (Stensamlersken) 1906 på Vilh. A. Lang Musikforlag, samt til
• "Majsol", 1908, Fyens Stiftsbogtrykkeri (Dreyer)
• Thomas Laub skrev i 1915 melodi til "Aften (Stille, hjerte, sol går ned)". Digtet fra 1912 er optaget i Kulturkanonen som en del af lyrikantologien.

• Jens Tanderup (1900)
• Da lampen tændtes (1900)
• Frederik Tapbjergs plovgilde (1900)
• Når bierne sværmer (1904)
• Da hyrdedrengen skulle i skoven (1905)
• Selvplageren (1905)
• Vesterfra (1905)
• Mens pølsen koger (1900)
• Dødsfjender (1900)
• Kromand imod sin vilje (1905)
• Sidsels brudelys (1907)
• Hellig krig (1908)
• En mennesk ska ved, hwad en gjør (1909)
• Himlens dom (1909)
• Jens Pot (1912)
• Oplyst (1913)

• Jeppe Aakjær: Livserindringer i 4 bind, Gyldendal 1928-34 (Nyudgivet på Forlaget Jenle i 2 bind ISBN 978-87-990639-5-6)
• Henrik Fibæk Jensen: Jeppe Aakjær – Spillemand og stridsmand, Skiveårbogen 1999
• Knud Peder Jensen: Jeppe Aakjær – Et moderne livs fortælling, Forlaget Hovedland, 2002
• Karl Kristian Nicolaisen: Jeppe Aakjær: en lille biografi og karakteristik, 1913

• Derude fra Kjærene, 1899
• Fri Felt, 1905
• Rugens Sange, 1906
• Samlede digte I – III, 1931

• Vadmelsfolk, 1900

• Vredens Børn, 1904
• Jens Langkniv, 1914
• Pigen fra Limfjorden, 1921

• Aakjær og det religiøse, 2012 (Udgivet på forlaget Jenle, Aakjærselskabet 1. udg., ISBN 978-87-990639-2-5)

• Livet paa Hegnsgaard, 1907
• Ulvens Søn. 1909
• Naar Bønder elsker, 1911

• "Steen Steensen Blichers livs-tragedie", 3 bind, 1903
• Hedevandringer, 1915
• En Skarns Præst og andre Syndere, 1917
• Af min Hjemstavns Saga, 1919
• Langs Karupaaens Bred, 1929
• Fra Agermuld og Hedesand, 1930
• Konge, Adel og andre Sallingboer, 1930
• Gammel brug og gammel Brøde, 1931
• Muld og Mænd, 1932
• Fra Sallingland til Øresund,1932

• Livet paa Hegnsgaard, 1938
• Jens Langkniv, 1940
• Naar Bønder elsker, 1942

• Jeppe Aakjær Rugens Sange, 2006
• I kanten af den gule lupin, 2011
• Jeg er født på Jyllands sletter, 2013

Aakjærselskabet er et litteraturselskab på Nanna og Jeppe Aakjærs Kunstnerhjem Jenle. Det er Danmarks største litteraturselskab med ca. 2.000 medlemmer (2014).

Jeppe Aakjær blev optaget i Kulturministeriets kulturkanon i 2006 med digtet Aften.

Der er opkaldt flere veje efter ham i Danmark: Jeppe Aakjærs Alle i Odense og Esbjerg. Jeppe Aakjærs vej i Åbyhøj, Birkerød, Fredericia, Holstebro, Ikast, Aalborg og Sønderborg. Aakjærs Alle i Søborg.

  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.