Jaltakonferencen var et topmøde der blev afholdt fra den 4.
til den 11. februar 1945 mellem statslederne fra USA (Franklin D. Roosevelt), Storbritannien (Winston Churchill) og Sovjetunionen (Josef Stalin). Mødet blev afholdt i forlængelse af Casablanca-konferencen (1943) og Teherankonferencen (1943) og skulle koordinere de tre stormagters krigsindsats mod Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig.
Opkaldt efter | Jalta | |
---|---|---|
Land | Sovjetunionen | |
Beliggende i det administrative område | Jalta | |
Beliggenhed | Livadijapaladset | |
Koordinater | ||
Næste | • Potsdamkonferencen • Fredsaftalerne i Paris | |
Starttidspunkt | 4. februar 1945 | |
Sluttidspunkt | 11. februar 1945 | |
Tidsperiode | 2. verdenskrig | |
Deltager | USA, Storbritannien, Sovjetunionen |
Mødet fandt sted i Livadiapaladset, zarfamiliens tidligere sommerresidens nær byen Jalta på Krim i Sovjetunionen. Emnet var de allieredes krigsførelse i selve Tyskland. Størst interesse knyttede sig til de tre lederes aftaler og planer for efterkrigstiden. Indirekte var aftalen, som konferencen kom frem til – Jalta-aftalen – en af årsagerne til den kolde krig. Den kaldes også Krim-konferencen og havde kodenavnet Argonaut-konferencen.
Dokumentet fordeler krigsindsatsen mellem stormagterne ved at beskrive, hvordan og ikke mindst af hvem aksemagternes territorier skulle indtages og besættes. Dokumentet beskriver også den dominans, som hver af stormagterne skulle have over territorierne. Hovedpunkterne var:
Jalta-aftalen trak lange spor i tiden efter 2. verdenskrig og forklarede en stor del af forudsætningerne for den kolde krig. Da Jaltakonferencen ikke fastlagde selve fordelingen af krigsskadeerstatningen, flyttedes det til en konference i Moskva i vinteren 1945. Her blev man ikke enig, og spørgsmålet blev udsat til stor misfornøjelse for Stalin. Sandsynligvis tolkede han uenighederne fra Jalta som det første tegn på en vestlig, fælles front mod Sovjetunionen.[kilde mangler]
Aftalen bidrager i øvrigt til forklaringen på, hvorfor britiske styrker uantastet af andre sejrsmagter kunne gribe ind mod de kommunistisk orienterede, demokratiske partisaner i den græske borgerkrig 1946-1948, og hvorfor Jugoslavien i 1948 kunne erklære sig alliancefrit og dermed balancere mellem en vestlig (britisk, amerikansk) og østlig (sovjetisk) interessesfære i Europa.
Wiki Commons har medier relateret til: |
34°08′36″Ø / 44.467777777778°N 34.143333333333°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Jaltakonferencen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.