En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Søen kan evt. i perioder have afløb til andre søer eller havet via et eller flere vandløb. Små stillestående søer uden tilløb eller afløb kaldes undertiden vandhuller.
Danmarks femten største søer | ||
Navn | Beliggenhed | Areal [km²] |
Arresø | Sjælland | 39,5 |
Esrum sø | Sjælland | 17,4 |
Stadil Fjord * | Vestjylland | 17,3 |
Mossø | Østjylland | 16,6 |
Saltbæk vig * | Sjælland | 16,1 |
Tissø | Sjælland | 12,7 |
Furesø | Sjælland | 9,3 |
Skanderborg sø | Østjylland | 8,6 |
Søndersø | Lolland | 8,4 |
Tystrup sø | Sjælland | 6,7 |
Tømmerby Fjord | Nordjylland | 6,0 |
Vejlen/Ulvedyb | Nordjylland | 5,9 |
Julsø | Østjylland | 5,8 |
Tange sø | Østjylland | 5,5 |
Lund Fjord | Nordjylland | 5,1 |
* Brakvandsområde | ||
Kilde: Danmarks Statistik 2003 |
Andre naturlige vandkilder eller dræn til en sø kan være grundvand, fordampning, regn, kilde, smeltevand fra f.eks. gletsjer, is eller sne.
Menneskeskabte, kunstige kilder eller dræn er f.eks.: Dæmninger med henblik på opstemning for at fremskaffe vandkraft.
Vandet i søer er stillestående, dvs. at de har en lav/dårlig udskiftning af vand. Det er ikke ligesom åer, hvor vandet er gennemløbende og i bevægelse. Søerne kan være næringsrige eller næringsfattige.
Fakta om søer:
Oftest kan det forekomme at der næsten eller slet ingen ilt er på bunden af søen, planternes fotosyntese hjælper med at skabe ilt på bunden og oprette den naturlige balance, Respiration. Planter og dyr dør på grund af manglende sollys som algerne skygger for. De bruger nu kun respiration for at kunne rådne, det tager meget på iltindholdet i vandet. I vandet er molekylebevægelserne 10.000 gange langsommere end i luften, både for kuldioxid og oxygen.
Finland er kendt som landet med de tusind søer (der er 187.888 søer i Finland, heraf 60.000 store) og Minnesota er kendt som Området med de 10.000 søer. Over 60% af verdens søer findes i Canada.
I Grønland og på Antarktis findes subglaciale eller isdækkede søer, henholdsvis nogle få og over 70, deriblandt Vostok-søen.
En kratersø kan være dannet efter et vulkanudbrud eller et meteoritnedslag
Eksempler på kratersøer:
Kunstige søer skabes af forskelligt grunde. 1) for at udnytte vandkraften til energi, 2) samle drikkevand 3) kontrollere flodens løb og forhindre oversvømmelser 4) for at kontrollere vandet og bruge det til overrislingsanlæg, 5) æstetiske grunde i have- og parkanlæg.
Eksempler på kunstige søer
Aralsøen i Asien, der tidligere var den fjerdestørste, er i dag næsten udtørret.
Wiki Commons har medier relateret til: |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Infoboks uden skabelon Denne artikel har en infoboks dannet af en tabel eller tilsvarende. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Sø, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.