Hvad så, Gilbert Grape er et amerikansk komedie-drama fra 1993.
Filmen er instrueret af Lasse Hallström, og hovedrollerne er besat af Johnny Depp, Juliette Lewis og Leonardo DiCaprio. Filmen er baseret på bogen af samme navn af forfatteren Peter Hedges.
Hvad så, Gilbert Grape? | |
---|---|
Overblik | |
Originaltitel | What's Eating Gilbert Grape |
Genre | Dramafilm, komediefilm, coming-of-age historie, film baseret på romaner |
Instrueret af | Lasse Hallström |
Manuskript af | Peter Hedges |
Baseret på | What's Eating Gilbert Grape |
Medvirkende | Johnny Depp Juliette Lewis Leonardo DiCaprio |
Fotografering | Sven Nykvist |
Klip | Andrew Mondshein |
Musik af | Alan Parker Björn Isfält |
Produceret af | Lasse Hallström Alan C. Blomquist |
Distributør | Paramount Pictures, Netflix |
Udgivelsesdato | 25. december 1993 |
Censur | Tilladt for alle |
Længde | 118 min. |
Oprindelsesland | USA |
Sprog | Engelsk |
Budget | $11.000.000 (anslået) |
Links | |
på IMDb | |
på scope.dk | |
i DFI's filmdatabase | |
i SFDb | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
I den lille by Endora i Iowa er Gilbert Grape (Johnny Depp) travlt optaget af at tage sig af sin psykisk udviklingshæmmede lillebror Arnie (Leonardo DiCaprio). Deres sygeligt tykke mor Bonnie (Darlene Cates) har ikke forladt huset i 7 år, siden hendes mand begik selvmord ved at hænge sig i husets kælder, og hun har siden kun siddet i sofaen og set tv. Da Bonnie er ude af stand til at tage sig af sine børn, har Gilbert påtaget sig ansvaret for at holde det gamle hus i stand og holde øje med Arnie, som har den vane at klatre op i byens vandtårn, mens hans søstre Amy og Ellen tager sig af resten. Et nyt "Food Land" supermarked har udkonkurreret den lille købmandsbutik "Lamson's Grocery", hvor Gilbert arbejder. For at gøre tingene endnu mere kompliceret har Gilbert en affære med en gift kvinde, Betty Carver (Mary Steenburgen), hvis mand forsikringsmanden Ken Carver, uvidende om hendes utroskab, prøver at sælge Gilbert en livsforsikring. Med al den vægt på Gilberts skuldre prøver han at gøre det så godt, han kan.
Da filmen begynder, er familien Grape ved at forberede Arnies 18-års fødselsdag. En ung kvinde ved navn Becky (Juliette Lewis) og hendes bedstemors bil med campingvogn er gået i stykker i den lille by. Becky lever et unormalt liv som nomade, hvilket tiltrækker Gilbert, og de to udvikler en lille romance under Beckys besøg.
Aftenen efter Arnies 18-års fødselsdag går Bonnie op ad trappen i deres hus til sit soveværelse, for første gang siden hendes mands selvmord, og uvist af hvilken grund dør hun i sin seng. Børnene, der ikke vil have, at folk gør nar af deres mor, tømmer huset for ejendele og sætter derefter huset i lys lue, for brænde deres døde mor.
Et år senere beskriver Gilbert, hvad der er sket siden moderens død, og Gilbert og Arnie sidder i vejkanten og venter på, at Becky skal komme forbi sammen med sin bedstemor i deres campingvogn. Filmen ender med, at Gilbert og Arnie bliver samlet op af Becky og bedstemoren og kører med i deres bil.
Chicago Film Critics Association Awards
Guild of German Art House Cinemas
National Board of Review
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Hvad så, Gilbert Grape?, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.