Sachsen-Coburg og Gotha (tysk: Haus Sachsen-Coburg und Gotha) er en tysk fyrsteslægt, en del af den Wettinske slægt.
Det belgiske (fra 1831) kongehus er en gren af slægten, der tidligere også regerede i Portugal (1853-1910), Bulgarien (1887-1946) og Storbritannien (1901-2022).
Hertugdømmet Sachsen-Coburg og Gotha opstod i 1826 som en personalunion mellem Sachsen-Coburg og Sachsen-Gotha.
Albert af Sachsen-Coburg-Gotha blev gift med dronning Victoria af Storbritannien den 10. februar 1840, og da hun døde, efterfulgte den første mand af slægten Sachsen-Coburg-Gotha hende på den britiske trone.
Sachsen-Coburg-Gotha blev brugt som slægtsnavn fra 1901 (og afløste da Hannover) til 1917 (mens de kongeliges personlige navn var Wettin), men i forbindelse med første verdenskrig blev navnet ændret til Windsor af Georg V.
Efter dronning Elizabeth II's død overgik tronen i genealogisk (agnatisk) forstand til fyrstehuset Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, da efterfølgeren Charles 3. (og de næste efter ham i tronfølgen) tilhører faderens slægt.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Huset Sachsen-Coburg og Gotha, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.