Huset Habsburg

For alternative betydninger, se Habsburg. (Se også artikler, som begynder med Habsburg)

Navnet stammer fra familiens hovedsæde i det tolvte og trettende århundrede borgen Habichtsburg (= Høgeborgen) i Aargau, Schweiz, slægten kan spores tilbage til 900-tallet.

Huset Habsburg
Huset Habsburgs våbenskjold.
Land	Det tysk-romerske rige Ærkehertugdømmet Østrig Kongeriget Ungarn Kongeriget Kroatien Kongeriget Bøhmen Kongeriget Spanien Kongeriget Portogal Kongeriget Napoli Kongeriget Sicilien
Grundlægger	Radbot af Klettgau
Sidste regent	Karl I af Østrig-Ungarn
Grundlagt	11. århundrede
Afsat	1918
Nationalitet	tysk, spansk og østrigsk

Habsburgerne har hersket som hertuger (1282 – 1453), ærkehertuger (1453 – 1804) og kejsere (1804 – 1918) af Østrig, konger af Ungarn, af Spanien (1516 – 1700) og som tysk-romerske kejsere i flere århundreder indtil 1806.

 

Tidlige historie

Huset Habsburg blev grundlagt af den tyske greve Radbot af Klettgau i det 11. århundrede, hurtigt voksede det lille grevskab til også at omfatte Steiermark, Tyrol og Østrig.

I 1273 blev Rudolf 1 (1218-1291) kronet som tysk konge, og senere hans tip tip tip Oldebarn Fredrik 3 (1415-1493) kronet som tysk-romersk kejser i 1440, som den første Habsburger indleder han en århundrede lang tradition, som først slutter i 1918.

Delingen af det Habsburgske dynasti

Deres magt toppede i 1519 da Karl V (1500-1558) blev kronet som tysk-romersk kejser, og sener som konge af Spanien, og tilhørende kolonier i Latinamerika. men dette store land område var svært at styre hvilket betød at Karl V delte det Habsburgske dynasti i en Spansk gren og en Østrigsk gren.

 

Habsburg-Lothringen

Efter at Karl 6 (1685-1740) døde uden mandlige arvinger giftede hans datter Maria Theresia (1717-1780) sig med Frans Stefan af Lothringen dannede der med huset Habsburg-Lothringen, som regerede det tysk-romerske kejserige helt frem til at Franz 2 kommer i krig med Napoleon, og Napoleon i 1806 opløser det tysk-romerske rige.

Derefter bliver Franz 2 kejser af Østrig-Ungarn, men i 1918 bliver karl 1 afsat, og Østrig bliver en republik.

 

De spanske habsburgere blev med tiden temmelig indavlede, fx den spanske konge Karl II (1661-1700) som havde en indavlskoefficient på 0,25 hvilket er højere end hvis to søskende fik et barn sammen. I 1979 udgav Spanien fem frimærker til minde om de habsburgske konger. Hos alle fem ses den kendte "habsburgske hage".^[1]

• Rudolf 1. (1273-1291)
• Albrecht 1. (1298-1308)
• Albrecht 2. (1438-1439)
• Frederik 3. (1440-1493)
• Maximilian I. (1486-1519)
• Karl 5. (1519-1556)
• Ferdinand 1. (1556-1564)
• Maximilian 2. (1564-1576)
• Rudolf 2. (1576-1612)
• Matthias (1612-1619)
• Ferdinand 2. (1619-1637)
• Ferdinand 3. (1637-1657)
• Leopold 1. (1658-1705)
• Josef 1. (1705-1711)
• Karl 6. (1711-1740)
• Maria Theresia af Østrig – (1740-1780)

• Frans 1. Stefan (1745-1765)
• Josef 2. (1765-1790)
• Leopold 2. (1790-1792)
• Franz 2. (1792-1835) (fra 1804 kejser af Østrig, indtil 1806 tysk-romersk kejser)
• Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarn (1848-1916)
• Karl 1. af Østrig, som Karl 4. konge af Ungarn (1916-1918)

• Filip 1. 1504-1506 (Konge af Kastilien)
• Karl 1. = Karl 5. (Tysk-romerske rige) 1516-1556
• Filip 2. 1556-1598
• Filip 3. 1598-1621
• Filip 4. 1621-1665
• Karl 2. 1665-1700

• Filip 1. ( Filip 2. af Spanien) 1580-1598
• Filip 2. ( Filip 3. af Spanien) 1598-1621
• Filip 3. ( Filip 4. af Spanien) 1621-1640

• Frans 1. Stefan 1737-1765
• Leopold 1. 1765-1790 (senere tysk-romersk kejser 1790-1792)
• Ferdinand 3. 1790-1800, 1814-1824
• Leopold 2. 1824-1849, 1849-1859
• Ferdinand 4. 1859

• Franz 4. 1814-1831, 1831-1846
• Franz 5. 1846-1848, 1849-1859

• Maria Louise 1814-1847

• Otto von Habsburg
• tysk-romersk kejser

↑ Albert E. Chudley: "Genetic landmarks through philately – The Habsburg jaw", Clin Genet 1998: 54: 283–284.