I Horsens Kommunes nordlige del, syd for Mossø, befinder sig Danmarks næsthøjeste naturlige terrænpunkt, Yding Skovhøj (170,77 m), - et kort stykke vest for det højeste naturlige terrænpunkt, Møllehøj (170,86 m), og tredjehøjeste Ejer Bavnehøj (170,35 m). Disse to sidstnævnte ligger i Skanderborg Kommune.
Horsens Kommune opstod ved sammenlægning af Brædstrup Kommune, Gedved Kommune og den fhv. Horsens Kommune som del af Strukturreformen i 2007.
Der blev den 20. april 2005 holdt folkeafstemning i Sønder Vissing Sogn og Voerladegård Sogn (begge i Brædstrup Kommune) for at afgøre, om de i stedet skulle blive en del af Skanderborg Kommune fra 2007. Sønder Vissing Sogn stemte sig til Horsens med 368 stemmer mod 171, mens Voerladegård Sogn stemte sig til Skanderborg med 340 stemmer mod 189.
I Klovborg Sogn i Nørre-Snede Kommune blev der også holdt folkeafstemning, men her valgte borgerne som resten af Nørre-Snede Kommune at blive lagt sammen med Brande Kommune og Ikast Kommune til Ikast-Brande Kommune.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Horsens Kommune, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses. ®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.