På Wikipedia findes to funktioner til at gendanne en tidligere version af en side: fjern redigering og tilbagerulning.
Denne side i en nøddeskal Tilbagerulning bør kun bruges til at fjerne hærværk. |
Tilbagerulning (engelsk: rollback) er en funktion, som er tilgængelig for administratorer og patruljanter. Funktionen kan kun bruges på den seneste version af en side og bevirker, at den seneste redigering samt fortløbende redigeringer af samme bruger fjernes. Dvs. at siden gendannes til den seneste version, som ikke er gemt af den pågældende bruger. Tilbagerulning sletter ikke de tilbagerullede versioner fra historikken, men opretter en ny version med samme indhold som den gendannede version. Desuden markeres de tilbagerullede redigeringer som patruljerede, hvis de ikke allerede er det. En tilbagerulning markeres automatisk som en mindre ændring og får en automatisk genereret redigeringsopsummering baseret på følgende skabelon: Gendannelse til seneste version ved $1, fjerner ændringer fra $2 (diskussion | bidrag). Tilbagerulningens redigeringsopsummering kan ikke ændres.
Funktionen fjern redigering er tilgængelig for alle brugere og kan kun fjerne en enkelt redigering ad gangen. Fjern redigering genererer automatisk en redigeringsopsummering baseret på skabelonen Fjerner version $1 af $2 (diskussion), men det er muligt at ændre den, før man gemmer, hvilket gøres som ved normale redigeringer. Ofte beholdes den automatiske del af opsummeringen efterfulgt af en begrundelse for fjernelsen. Således er det tydeligt, at redigeringen fjerner en anden redigering, samtidig med at begrundelsen fremgår af redigeringsopsummeringen.
Tilbagerulning kan findes i forskelsvisninger, i sidehistorikker, på Speciel:Seneste ændringer og på Speciel:Bidrag. Tilbagerulning kan kun bruges på en sides seneste redigering. Funktionen bruges ved at trykke på et link, som vises forskelligt på de forskellige slags sider.
Når man trykker på linket vil tilbagerulningen straks blive udført. Dette fører nogen gange til utilsigtede tilbagerulninger; i sådanne tilfælde, fjern eller tilbagerul din tilbagerulning.
Nogen gange er flere vandaler i gang med en artikel på samme tid. Her bliver man nødt til at gendanne manuelt for at fjerne alle hærværksredigeringerne. Det gøres således:
For at undgå at rulle en redigering tilbage ved et uheld, kan du få systemet til at bede dig om en bekræftelse ved at aktivere "Bed om bekræftelse når der bliver klikket på et tilbagerulningslink" på Indstillinger → Udseende. Du kan også indsætte følgende i Speciel:Mypage/common.css, for kun at få vist tilbagerulningslinket, når du kigger på en forskelsvisning. Det skjules således i historikker, på Seneste ændringer og på overvågningslisten.
Kode til skjulning af tilbagerulningslink andre steder end i forskelsvisninger |
---|
/* Skjul rollback andre steder end i forskelsvisninger */ .mw-rollback-link { display: none; } .diff-ntitle .mw-rollback-link { display: inline; } |
Hvis du har fået tildelt tilbagerulningsværktøjet og gerne ville teste hvordan det virker, kan du gøre det på følgende side: Hjælp:Tilbagerulning/Sandkasse. Brug venligst ikke en anden brugers (seriøse) redigeringer til dette.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Hjælp:Tilbagerulning, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.