Henrik Sartou: Dansk teaterinstruktør (1964-2005)

september 1964 på Frederiksberg, død 26. marts 2005) var en dansk teaterinstruktør.

Henrik Sartou
Født	30. september 1964 Frederiksberg, Danmark
Død	26. marts 2005 (40 år)
Gravsted	Frederiksberg Ældre Kirkegård
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Statens Teaterskole
Beskæftigelse	Sceneinstruktør
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Uden at fuldføre sin gymnasiale uddannelse kastede Henrik Sartou sig ud i en tilværelse som danser i 1981, hvilket bl.a. førte ham på studieophold i New York, hvor han skabte sin første danseteaterforestilling Ukendt kender ingen grænser (Saltlageret 1984). Siden bevægede han sig over mod det tekstbaserede teater, bl.a Stilheden (Betty Nansen Teatrets balkonscene, 1984), Havet i øjet (Københavneren,1985), som blev den første af en lang række samarbejder med scenografen Jesper Corneliussen.

Henrik Sartou gennemgik herefter instruktøruddannelsen på Statens Teaterskole 1986-1990 og nåede i løbet af de efterfølgende femten år at skabe en lang række forestillinger i ind- og udland, der med deres konstante sceniske originalitet er blevet betegnet som ouverturen til det modne kæmpeværk, som hans tidlige død i 2005 forhindrede (se CV).

De fleste af Henrik Sartous forestillinger er dokumenteret og foreligger på DVD'er, der sammen med hans efterladte papirer findes på Det Kongelige Bibliotek.

Henrik Sartou var et passioneret ordmenneske i en tid, der ikke havde tålmodighed til poesi; han var romantisk og inderlig i en periode, der dyrkede ironien; og han kredsede om det religiøse i en gudløs verden. Og så ville han bestemme. Middelmådighed og kompromisser hørte ikke til i hans verden. Fra han var ganske ung, fulgte han et indre syn og gik ofte modstrøms. For han var samtidig både med sin egen tid og med Goethe, Kleist og Rimbaud - på én gang håbløst forlibt i det forgangne og lysår forud for sin tid.

Generationen før havde haft ikoniske sceneinstruktører som Holger Gabrielsen, Erling Schroeder, John Price og Sam Besekow. Men Henrik Sartou og instruktørkollegaen Staffan Valdemar Holm gav fra starten af 1990erne løfter om at overgå dem alle - og spille lige op med svenskernes dengang endnu aktive Ingmar Bergman.

Ret usædvanligt blev Henrik Sartou ’opdaget’ af kritikerne, mens han stadig var under uddannelse - ja, endnu før han søgte ind på teaterskolen, kom han til orde i medierne. Og da han blev færdig med sin uddannelse, tog karrieren usædvanlig hurtigt fart, snart havde han premiere på Det Kongelige Teater eller i Radioteatret, DR, hvor han lagde an til at blive en slags auteur på evig jagt efter sjælen i øret, snart i Aalborg og Aarhus, hurtigt også i Stavanger eller i Malmö, hvor Staffan Valdemar Holm var blevet teaterchef på Malmö Dramatiska Teater. Og sådan fortsatte det i femten år inden for både drama og opera– med kunstneriske højdepunkter i Heinrich von Kleists Ildprøven/Käthchen von Heilbronn (Det Kongelige Teater, 1990), Legende (frit efter Jean Cocteaus roman Les Enfants Terribles, Rialto Teatret 1992), Magnus Dahlströms Jernbyrd (Mammutteatret, 1992), Staffan Valdemar Holms Søster Midnat (DR Radioteatret 1993), Bernard-Marie Koltès’ I bomuldmarkernes ensomhed (Mammutteatret 1994), Hjalmar Söderbergs Gertrud og Jacques Préverts Paradisets børn (Malmö Dramatiska Teater, hhv. 1993 og 1995), Morti Vizkis Egernet tilbage til haven (DR Radioteatret, 1995), Rainer Werner Fassbinders I et år med 13 måner (Mammutteatret, 2000) og Johan Ludvig Heibergs Nei/De Nygifte (Det Kongelige Teater 2004).

Henrik Sartou ville genetablere kontakten til de store fortællinger, gud og skabelsen om nødvendigt. Ingen, der så hans dunkle og passionerede Ildprøven/Käthchen fra Heilbronn (Det Kongelige Teater, 1990), kunne være i tvivl om, at han løftede sin kunstneriske fakkel og gik forrest. Han ledte efter noget og kendte ikke vejen, men han havde retningssans – og det var den, kollegerne, publikum og kritikerne instinktivt fornemmede og fulgte, både til de mest overraskende indsigter og ind i blindgyderne. Det vil være synd at sige, at anmelderne fulgte ham ukritisk, men han fik deres fulde opmærksomhed. Alle var klar over og respekterede ham for, at selv når han fejlede allermest fatalt, var hans forestillinger grandiose, visionære og kunstnerisk nødvendige.

Henrik Sartou er født 30. september 1964 på Frederiksberg som søn af Vibeke og Poul Sartou Christensen.

Han dannede par med billedkunstner Marianne Grønnow fra 1982 - 1992 og mødte skuespiller Bodil Jørgensen under sin uddannelse på Statens Teaterskole. De giftede sig i 94 og fik året efter sønnen Johannes Sartou Jørgensen. Ægteskabet varede i 5 år – frem til 1998.

I 2001 mødte Henrik Sartou skuespiller Mette Frank. De giftede sig i 2004 og levede sammen frem til hans død 26. marts 2005. Han er begravet på Frederiksberg Kirkegård.

Iscenesættelser på teatret

Operaiscenesættelser

• 1989 Antonia-akten af Jacques Offenbach. Det Kongelige Teater (praktik)*
• 1997 Fyrtårnet af Maxwell Davies. Den Anden Opera
• 2000 Pandoras æske af Lars Johan Werle. Den Jyske Opera
• 2002 Maskarade af Carl Nielsen. Den Jyske Opera
• 2003 Don Giovanni af Wolfgang Amadeus Mozart. Den Ny Opera
• 2004 Carmina Burana af Carl Orff. Opera Hedeland

Iscenesættelser i radioen

(alle produceret for DR)

Andre opgaver

• 1982 Punk –indtryk – udtryk, Udstilling på Domus Vista Bibliotek sammen med Dorte Holbek og Thomas Winkler
• 1982 Danmarks Radios Vitek-serie: Medvirkede som skuespiller
• 1983 Postwar af Tom Miller. Medvirkede som skuespiller/ danser
• 1995 Mein Kampf. Udstilling i Rundetårn. Værk lavet specielt til udstillingen
• 1996 Hvor regnbuen ender. Performance i Frederiksberg Kirke i forbindelse med kulturnatten
• 1997 Stillebækken – TV-serie for TV2 skrevet af Peter Thorsboe efter Morten Korchs roman af samme navn. Instruktion af de første afsnit
• 2000 Åbningsforestilling til Dansk Metal af Adam Price. Falkonercentret
• 2002 Jesus_c_odd_size af Kirsten Dehlholm. Medvirkede som skuespiller
• 2003 Åbningsforestilling til Dansk Metal Kongres af Adam Price. Aalborg Kongres-center

• 1985 Statens Teaterråds Rejselegat
• 1991 Marguerite Vibys Jubilæumslegat
• 1992 De Danske teateranmelderes ærespris – Teaterkatten
• 1993 Statens Kunstfonds arbejdslegat
• 1995 Statens Kunstfonds arbejdslegat
• 1995 Herman Bangs rejselegat
• 1998 Dansk Blindesamfunds Radiospilspris
• 2003 Statens Kunstfonds arbejdslegat
• 2004 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat
• 2004 Ebbe Langbergs legat