Gustav Wied: Dansk forfatter og samfundsrevser (1858-1914)

Gustav Johannes Wied (6.

marts 1858 på Holmegård i Branderslev ved Nakskov – 24. oktober 1914 i Roskilde) var en dansk forfatter og samfundsrevser. Søn af Carl August Wied og Catha Wied og den femte i en børneflok på elleve.

Gustav Wied

Gustav Wied: Ungdom og uddannelse, Forfatterskabet, Udmærkelser

Personlig information
Født 6. marts 1858 Rediger på Wikidata
Holmegård, Danmark Rediger på Wikidata
Død 24. oktober 1914 (56 år) Rediger på Wikidata
Roskilde, Danmark Rediger på Wikidata
Dødsårsag Cyanidforgiftning Rediger på Wikidata
Gravsted Gråbrødre Kirkegård Rediger på Wikidata
Bopæl Kastellet Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Dramatiker, forfatter Rediger på Wikidata
Arbejdssted Roskilde Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Gustav Wieds hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ungdom og uddannelse

Gustav Wied: Ungdom og uddannelse, Forfatterskabet, Udmærkelser 
Buste af Gustav Wied, udført af Elise Brandes i 1908

Fra 1887 til 1890 boede han sammen med forfatteren Nathalie Larsen. 1896 blev han gift med Alice Tutein (1869-1958). Herved kom han i kontakt med sin svigerfar Frederik Christian Ferdinand Tutein på Høgholt i Vendsyssel der skulle blive en betydelig kilde til hans personkarakteristikker og kritik af borgerskabet. Tutein skal have været inspiration til hovedpersonen i romanen Fædrene æde druer.

I en ung alder kom han til København, hvor han blev boghandlermedhjælpervikar hos C.A. Reitzels Boghandel. I sommeren og efteråret 1884 arbejdede han som huslærer på godset Overgård ved Mariager Fjord, hvor han bl.a. katalogiserede herregårdsbiblioteket. Samme år tog han til København. Samtidigt med at arbejde som timelærer forberedte han sig med møje til studentereksamen; han bestod i 1886 og tog filosofikum i 1887.

Forfatterskabet

Wied debuterede som Peter Idealist i 1887 med pamfletten Nogle Aforismer i Anledning af Interpellationen i Storeheddinge og dens Følger, som omhandler kultusminister Jacob Scavenius. Scavenius var netop blevet afsløret i at have opsøgt en københavnsk prostitueret, og pamfletten latterliggør ubarmhjertigt ministerens dobbeltmoral.

Wied udgav i 1889 sin første bog En hjemkomst, et sørgespil. Det næste En Bryllupsnat fra 1892 handler om en bedstemor, som vil dræbe sit barnebarn. Det blev mødt med så stor uvilje, at det blev udpebet ved premieren. Barnlige Sjæle fra 1893 karakteriseredes som en samling yderst vovede fortællinger.

Han var kendt som en samfundsrevser og benyttede enhver lejlighed til at spidde borgerskabet. Han var flittig bidragyder til bladet København, som blev redigeret af Ove Rode. En novelle, han fik trykt i det, førte i 1892 til at han ved Højesteret blev idømt 14 dages fængsel for utilstedelige udtryk. Det drejede sig om fortællingen De unge og de gamle (fortællingen blev let redigeret optrykt i samlingerne Barnlige Sjæle og Fra Land og By (1907)). Wied har skildret sit fængselsophold i Tugt- og Børnehuset på Christianshavn i romanen Ungdomshistorier (1895), hvor forfatteren Gunnar Warberg skal forestille Wied selv.

Hans satire og kyniske humor kom tydeligt til udtryk i romanerne Livsens Ondskab (1899), Slægten (1898), Knagsted (1902) og Pastor Sørensen og Co. (1913).

Gustav Wied: Ungdom og uddannelse, Forfatterskabet, Udmærkelser 
Gustav Wieds hus i Roskilde som han kaldet "Kastellet".

Med indtægterne fra komedien Første Violin (1898) opførte han i Roskilde et hus udført efter Wieds specifikke ønsker. Det var opdelt i to adskilte afdelinger, det ene til familiens og det søndre til Wieds arbejdsrum. Dørene imellem de to adskilte dele var beslået med læder langs kanterne. Forfatteren Walter Christmas havde efter et besøg betegnet det som "Kastellet", og Wied anvendte siden konsekvent denne betegnelse for sit hus. Husets sirlige have blev vedligeholdt af en gartner der gik for at være meget streng, hvorfor Wied kaldte ham "justitsråden".

I hans sidste år blev hans indtægter mindre, og han led af kraftige mavesmerter; det var den kombination, der førte til hans beslutning om at "gøre en ende på det hele". Den 24. oktober 1914 indtog han en dødelig dosis cyankalium.

Gustav Wied har skrevet digte, skuespil og de såkaldte satyrspil, skuespil med grundige beskrivelser af interiører, stemninger og personernes tanker. Satyrspillene er Gustav Wieds fornyelse af den danske litteratur. Hans største satyrspil Dansemus blev udgivet i 1905. Dets motto er: ”Ja, vi danser alle efter en højere Lirekasse, Deres Excellence”.

Det blev senest opført på Aarhus Teater i 2001. Hans populæreste teaterstykke er "Skærmydsler", der blev opført med Daimi og Jytte Abildstrøm på sidstnævntes teater. Senest på Folketeatret med Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen.

Udmærkelser

Gustav Wied selskabet blev dannet i 1938. Det har i dag 156 medlemmer.

I Roskilde ligger "Gustav Wieds vinstue".

Flere veje i Danmark er opkaldt efter Gustav Wied: Gustav Wieds Vej i Aarhus, Frederikshavn, Silkeborg, Ebeltoft, Næstved, Grenå og Søborg. Gustav Wiedsvej i Nakskov. Hans portræt, malet af Valdemar Schønheyder Møller, hænger i den såkaldte kunstnerfrise i Brøndums spisesal på Skagens Museum og et andet, udført af Michael Ancher kan ses i spisestuen i Anchers Hus.

Bibliografi

Blandt Gustav Wieds værker kan nævnes:

  • En Hjemkomst (skuespil) – 1889
  • Silhuetter (noveller) – 1891
  • En Bryllupsnat (skuespil) – 1892
  • Barnlige Sjæle (noveller) – 1893
  • Slægten1898 filmatiseret i 1978
  • Livsens ondskab1899 (filmatiseret i 1941 (Thummelumsen) og indspillet som tv-serie i 1971 (Livsens Ondskab))
  • Thummelumsen (skuespil) – 1901 (filmatiseret i 1941 (Thummelumsen))
  • Skærmydsler1901
  • Den gamle Pavillon (skuespil) – 1902
  • Knagsted1902 (indspillet som tv-serie i 1971 (Livsens Ondskab))
  • Dansemus (skuespil) – 1905
  • To Gange to er fem (skuespil) - 1906 ?
  • Fædrene æde druer1908
  • Circus Mundi (fortællinger) – 1909
  • Kærlighed – Fire Idyller (skuespil) – 1909
  • Ærtehalm (skuespil) – 1909
  • Pastor Sørensen og Co.1913
  • Imellem Slagene (fortællinger & skuespil) – 1914
  • Digt og virkelighed (erindringsbog) – 1914

Henvisninger

Litteratur

  • Bo Nygaard Larsen, Wied jul : en biografi om Gustav Wied, Habengut, 2002. (Gustav Wied Selskabets skrifter, ny samling nr. 10). ISBN 87-988636-1-4.
  • F.J. Billeskov Jansen, Gustav Wied : den mangfoldige digter, Spektrum, 1997. ISBN 87-7763-163-3.
  • Knut Ahnlund, Den unge Gustav Wied, Gyldendal, 1964.
  • Sven Houmøller, Gustav Wied. En Bibliografi. Forord af Soya, 1948. (Gustav Wied Selskabets Skrifter, 3.)
  • Johs. Brøndum Nielsen, Gustav Wied i Breve, Gyldendal, 1946.
  • Eddie Salicath, Omkring Gustav Wied, Rosenkilde og Baggers Forlag, 1946.

Eksterne henvisninger

Tags:

Gustav Wied Ungdom og uddannelseGustav Wied ForfatterskabetGustav Wied UdmærkelserGustav Wied BibliografiGustav Wied HenvisningerGustav Wied LitteraturGustav Wied Eksterne henvisningerGustav Wied1858191424. oktober6. martsBranderslev SognForfatterHolmegård (Branderslev Sogn)NakskovRoskilde

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

KvælstofMinkavlerneTalent 2008Staphylococcus aureusJoe BidenChristopher (sanger)Amerikanske præsidenterEva JinAssyrienBerlinmurenJulius CæsarAnette StøvelbækLudvig von KahlenJohann Friedrich StruenseeBenito MussoliniKøbenhavns MetroAnton RubtsovPil (symbol)IsraelGræske guderIrakKommuner i Danmark efter indbyggertalBerlinAndreas CorneliusVestjysk BankRoskilde DomkirkeErna HamiltonClint EastwoodEmma Aastrand JørgensenJantelovenWhite PrideAlene i vildmarkenKulturkanonenJohnny MadsenBadehotelletLars von TrierTove DitlevsenJosephine BakerDRKasper KuskAssyriskRegion SjællandGeneration YEkstra BladetItalienBranden i Notre DameDen didaktiske relationsmodelPia JondalJanni SpiesStjernetegnDer er et yndigt landPelle Peter JencelLionel MessiOlena ZelenskaMette FrederiksenMona LisaPreussenCarles PuigdemontKarakterer i Undskyld vi roderMikkel Munch-FalsAbraham LincolnTerrorangrebet den 11. september 2001John F. KennedyStein BaggerCoco ChanelRuth KristiansenKristi himmelfartsdagShu-bi-duaLussingesygeSilkeborgMichael Krohn-DehliDen Europæiske UnionØstrig-UngarnShetlandsøerneIndienIranFreddie Mercury1. verdenskrig🡆 More