Gnavere

Gnavere (Latin:Rodentia) er en gruppe af pattedyr med rodåbne fortænder (fortænder der vokser hele livet).

Gnaverne er den største (artsrigeste) orden af pattedyr.

Gnavere
Gnavere
Gnavere
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Rodentia
Hjælp til læsning af taksobokse

Levevis og udseende

Gnaverne omfatter dyr med vidt forskellig levevis. Nogle lever i træerne, andre på jorden, og mange graver gange. I størrelse varierer de fra dværgmusen på 5-8 gram til det sydamerikanske kapivar, der kan veje over 50 kg. De aller fleste gnavere er planteædere og de spiller en stor rolle som bytte for hovedparten af de kødædende dyr. Gnaverne er udbredt i alle verdensdele, og til dem hører nogle af de alvorligste skadedyr.

Tænder

Karakteristisk for gnaverne er tandsættet, der er et velegnet gnaveredskab. Fortænderne, gnavertænderne, sidder langt fremme i munden og adskilt fra kindtænderne med et stort tandløst mellemrum. Der er to fortænder i overkæben og to i underkæben. De er lange og krumme og stedsevoksende, så de kan holde trit med det slid, der forårsages af gnavningen. F.eks. vokser fortænderne 2,7 mm om ugen hos rotten. Kun forsiden og noget af sidefladerne er beklædt med en ofte brunlig emalje. Bagsiden består af tandben. Da emalje er hårdere end tandben, slides fortænderne skråt i spidsen, så de bliver skarpt mejselformede. Antallet af kindtænder i hver kæbehalvdel varierer mellem 3 og 5. De er forskelligt bygget alt efter føden. Hos eksempelvis studsmusene, der lever af seje plantedele, er kindtænderne rodåbne og stedsevoksende med høje kroner, der har skarpe, foldede emaljelister, hvilket gør at tænderne tåler et stort slid.

Hareskår

Hos de fleste gnavere er overlæben spaltet i et såkaldt hareskår, så fortænderne kan bevæge sig uhindret. Desuden er læberne hos mange gnavere fortykket ud for mellemrummet mellem fortænder og kindtænder. Denne fortykkelse kan skydes ind i mellemrummet og afspærre den bageste del af munden, så spåner og lignende ikke kan komme ind i munden under gnavningen.

Systematik

Trods genetiske undersøgelser er der stadig usikkerhed om, hvordan gnaverne er indbyrdes beslægtede. I Mammal Species of the World har Carleton og Musser (2005) foreslået en opdeling med fem underordner, 33 familier, 481 slægter og 2277 arter:

Orden Rodentia

  • Underorden Anomaluromorpha
    • Familie Anomaluridae: skælhaleegern
    • Familie Pedetidae: springharer
  • Underorden Castorimorpha
    • Familie Castoridae: bævere
    • Familie Geomyidae: taskerotter
    • Familie Heteromyidae: taskemus
  • Underorden Hystricomorpha
    • Familie incertae sedis Diatomyidae: Laonastes aenigmamus
    • Familie Ctenodactylidae: gundier
    • Familie Bathyergidae: muldvarpegnavere
    • Familie Hystricidae: hulepindsvin
    • Familie Petromuridae: klipperotte
    • Familie Thryonomyidae: sukkerrør-rotter
    • Familie Abrocomidae: rottechinchillaer
    • Familie Capromyidae: hutiaer
    • Familie Caviidae: marsvin, mara, flodsvin
    • Familie Chinchillidae: chinchillaer
    • Familie Ctenomyidae: kamrotter
    • Familie Dasyproctidae: agoutier
    • Familie Cuniculidae: pacaer
    • Familie Dinomyidae: pacarana, Guinea-zilla
    • Familie Echimyidae: pigrotter
    • Familie Erethizontidae: træpindsvin
    • Familie Myocastoridae: bæverrotter
    • Familie Octodontidae: deguer
  • Underorden Myomorpha
  • Underorden Sciuromorpha

Kilder og eksterne henvisninger

Gnavere 
Wiki Commons har medier relateret til:

Tags:

Gnavere Levevis og udseendeGnavere SystematikGnavere Kilder og eksterne henvisningerGnavereLatinPattedyr

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Alexander LindUdsigt fra kunstnerens vindueEurovision Song Contest 2024EgyptenCoventry City F.C.Christian EriksenGeorge MichaelEM i fodbold (mænd)Google TranslateDet Kongelige TeaterKim Fupz AakesonC.F. TietgenX Factor 2024 (Danmark)Amalie DollerupX (socialt medie)Allan SimonsenNicklas BendtnerVerdens landes BNP pr. indbyggerMona JuulPi (tal)BørsenOle Lund KirkegaardDøde i 2024FC MidtjyllandJesper Wung-SungImmanuel KantUdslidtKenneth Emil PetersenSkrigetVarmekapacitetFlakfortetEt dukkehjemChristiansborg SlotskirkeEnhedslistenBrian LaudrupSøren HussMartin Luther KingAnders BreinholtValborgsaftenKristi himmelfartsdagJørgen KiilDen Kinesiske MurAlaskaForsvaretPragVibeke HastrupDen didaktiske relationsmodelKronprinsesse Mette-Marit af NorgeKristoffer WichmannElon MuskDukseDrengenJagtedderkopperPureGymMalene QvistNatasjaHesseløEkstra BladetA.C. MilanAsbestBonnie og ClydeVandKuala LumpurXabi AlonsoRundetårnStorbritannienIndonesienRenée Toft SimonsenBrøndby StadionTammi ØstFrederik 5.Mette FriskZendayaRumænienKesiEllen BarkinKaren BlixenUEFA Champions League (mænd)Helle Thorning-SchmidtPesach🡆 More