Glorup er en herregård i Svindinge Sogn på Sydøstfyn.
Den er på 755 ha, heraf ager 363, skov 363 og andet 29 ha.
Glorup indgår i Danmarks kulturkanon i kategorien arkitektur.
Parken anses som "en af de fineste privatejede historiske haver i Danmark".
Den er nævnt midt i det 14. århundrede og lå nærmere landsbyen Svindinge. Den blev opført i det 15. århundrede på sin nuværende plads. Glorup var en renæssancegård, men blev i 1742-43 ombygget i barokstil af Philip de Lange og dernæst i 1762-65 ombygget af Christian Joseph Zuber (efter udkast af Nicolas-Henri Jardin) til et typisk louis seizeslot med tilhørende anglo-kinesisk have. Tagrytteren er tilføjet 1773-75. Nyt tag i 2003.
H.C. Andersen var en hyppig gæst på Glorup og opholdt sig der i alt ca. ét år af sit liv.
Glorup er i sameje med Rygård. De to godser er tilsammen på 1132 ha. Begge indgik tidligere i Stamhuset Moltkenborg, der blev oprettet af Sophie Hedvig Raben til fordel for hendes ældste søn grev Gebhard Moltke.
I 1870'erne blev der opført en række boliger i cottage-stil til de ansatte på godset. Arkitekt for den landsbylignende klynge af bygninger var Vilhelm Tvede.
Glorup havde trinbræt på Svendborg-Nyborg Banen (1897-1964). Det lå 1 km øst for herregården.
10°42′28″Ø / 55.20611°N 10.70778°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Glorup, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.