Glas - Museet for glaskunst (tidligere Glasmuseet Ebeltoft) er Danmarks største museum for moderne glaskunst.
Museet ligger ved havnefronten i Ebeltoft og har ca. 40.000 gæster årligt.
Glas - Museet for glaskunst | |
---|---|
Museet set fra vest | |
Generelle informationer | |
Type | Kunstmuseum |
Adresse | Strandvejen 8, 8400 Ebeltoft |
Grundlagt | 1986 |
Direktør | Mikkel Elming |
Besøgende | 40.000 |
Eksterne henvisninger | |
Glaskunst.dk |
Museet råder over en samling på flere end 1.500 værker fra hele verden, der er skænket eller udlånt til museet. Årligt vises 4-6 udstillinger med moderne dansk og international glaskunst. I museets samling findes bl.a. den færøske kunstner, Tróndur Paturssons "Kosmisk rum", som er permanent installeret på museets 1. sal. Værket er skænket af Ny Carlsbergfondet.
I haven ligger museets glasværksted, hvor man fra opleve glasfremstilling. I skoleferierne er her aktiviteter som sandstøbning, fusing og glasmaling for børn. Værkstedet producerer også værker til udstillingerne i samarbejde med kunstnerne.
Museet har en butik med glasdesign og unika skabt af danske og internationale kunsthåndværkere og formgivere.
Glas - Museet for glaskunst blev etableret i 1986 på initiativ af Finn Lynggaard og er indrettet i Ebeltofts tidligere toldbod, der blev opført i 1921 af de danske arkitekter Hack Kampmann og Christian Kampmann. I 2006 blev museet udvidet med en moderne fløj og et nyt glasværksted tegnet af arkitektfirmaet 3XN og finansieret af Velux Fonden, Nykredits Fond, Kulturministeriet, Realdania og Ebeltoft Kommune.
Direktør for Glasmuseet Ebeltoft er Mikkel Elming.
10°40′26.52″Ø / 56.1971917°N 10.6740333°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Glas - Museet for glaskunst, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.