Sprog Georgisk: Sydkaukasiskt sprog der tales i Georgien, nordøstlige Tyrkiet og det nordvestlige Iran
Georgisk (ქართული ენა tr.
Sproget tales af 4,2 millioner.
| Georgisk (ქართული) | ||
|---|---|---|
| Talt i: | Georgien (inklusiv Abkhasien og Sydossetien), Rusland, USA, Israel, Ukraine, Tyrkiet, Iran, Aserbajdsjan | |
| Talere i alt: | 4,2 millioner (1993) | |
| Rang: | (ikke i top-100) | |
| Sprogstamme: | Kartvelsk Karto-Zan sprog Georgisk | |
| Skriftsystem: | Georgiske alfabeter | |
| Officiel status | ||
| Officielt sprog i: |  Georgien | |
| Reguleret af: | Georgiens regering | |
| Sprogkoder | ||
| ISO 639-1: | ka | |
| ISO 639-2: | geo (B) kat (T) | |
| ISO 639-3 : | GEO | |
| ISO 639-3: | – | |
Klassifikation og historie
Georgisk er det største kartvelske sprog, og det eneste skriftsprog i denne sprogfamilie. Det er altså ikke indoeuropæisk, og dermed ikke beslægtet med bl.a. russisk, armensk og dansk. Nogle forskere har dog postuleret et slægtskab mellem georgisk og baskisk, eller mellem georgisk og de nordkaukasiske sprog, men ingen af disse teorier kan anses for bevist.
De ældste kendte tekster på georgisk stammer fra det 5. århundrede.
Skrift og udtale
Moderne georgisk skrives næsten udelukkende i mkhedruli, idet nogle få af tegnene ikke bruges, da de betegner lyd, som ikke findes på moderne georgisk. Skriften er usædvanligt godt tilpasset georgisk, idet hvert bogstav svarer til netop ét fonem.
| Mkhedruli | IPA | Translit. | Dansk ækvivalent |
|---|---|---|---|
| ა | a | a | a |
| ბ | b | b | b |
| გ | g | g | g |
| დ | d | d | hårdt d |
| ე | ɛ | e | æ |
| ვ | v, w | v | v |
| ზ | z | z | stemt s |
| თ | th | t | t |
| ი | i | i | i |
| კ | k' | k', ḳ | ejektivt k |
| ლ | l | l | l |
| მ | n | m | m |
| ნ | n | n | n |
| ო | ɔ | o | å |
| პ | p' | p', p̣ | ejektivt p |
| ჟ | ʒ | zh, ž | stemt sj |
| რ | r | r | rulle-r |
| ს | s | s | s |
| ტ | t' | t', ṭ | ejektivt t |
| უ | u | u | u |
| ფ | ph | p | p |
| ქ | kh | k | k |
| ღ | ʁ | gh, ğ | dansk r |
| ყ | χ', qχ' | q', q̣, q | ejektivt r |
| შ | ʃ | sh, š | sj |
| ჩ | tʃh | ch, č | tj |
| ც | tsh | c | ts |
| ძ | dz | j, dz | stemt ts |
| წ | ts' | c', c̣ | ejektivt ts |
| ჭ | tʃ' | ch', č̣ | ejektivt tj |
| ხ | χ | x, kh | dansk r som i 'krig' |
| ჯ | dʒ | jh, j | dj |
| ჰ | h | h | h |
Ordforråd
Ud over de kartvelske arveord har georgisk mange låneord fra latin og græsk (fx ისტორია ist'oria 'historie', კვირა k'vira 'søndag'), tyrkisk, persisk og arabisk (fx ჩანთა tjanta 'taske', ბაღი baghi 'have', ზეთი zeti 'olie') og russisk (fx პარიკმახერი p'arik'makheri 'frisør'). I sovjettiden trængte mange russiske ord ind i talesproget, men det forsøges i disse år at fjerne dem igen.
Litteratur
Der er en rig litteratur på georgisk, men desværre er kun få af værkerne oversat til dansk. Hovedværket er uden tvivl ვეფხისტყაოსანი vepkhist'q'aosani »Ridderen i Tigerskindet« af Sjota Rustaveli, et heltedigt fra 1200-tallet.
Andre store georgiske forfattere er bl.a. David Guramisjvili, Nikolos Baratasjvili, Vasja-Psjavela, Ilia Tjavtjavadse, Akaki Tsereteli, Galaktion Tabidse, Vasil Barnovi, Mikheil Djavakhisjvili og Konstantine Gamsakhurdia.
Kilder
- Howard I. Aronson (1990): Georgian: a Reading Grammar. Chicago: Slavica.
- Howard I Aronson & Dodona Kiziria (1999): Georgian Language and Culture: a continuing course. Bloomington, Indiana: Slavica.
- Heinz Fähnrich (1993): Kurze Grammatik der georgischen Sprache. Leipzig: Langenscheidt/Verlag Enzyklopädie.
- Kita Tschenkéli (1958): Einführung in die georgische Sprache. Zürich: Amirani.
- Hans Vogt (1971): Grammaire de la langue géorgienne. Oslo: Universitetsforlaget.
Eksterne henvisninger
 | Wiki på georgisk Der findes også en Wiki på georgisk. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Georgisk (sprog), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.