Gå Ud Og Gå En Tur

Gå ud og gå en tur er en dansk sang lanceret i filmen Mød mig på Cassiopeia fra 1951.

Sangen har tekst af Børge Müller og musik af Kai Normann Andersen og blev i filmen sunget af Ellen Gottschalch.

"Gå ud og gå en tur"
Sang af Ellen Gottschalch
Indspillet 1951
Genre Filmsang
Tekstforfatter(e) Børge Müller
Komponist(er) Kai Normann Andersen
Coverversioner
Finn Ziegler (1994)
Per Nielsen (2009)

Sangteksten

I filmen spiller Ellen Gottschalch Rosa Ellis, der er en livlig tante til den ene af filmens hovedpersoner, flyverløjtnanten Harry. Da overguden Zeus kommer til jorden for at få styr på sin datter, musen Polyhymnia, lægger Rosa an på ham. På et tidspunkt afholdes et kostumebal, hvor de to hygger sig sammen, men Rosa synes åbenbart, at festen er lidt tam, så hun kaster sig sig ud i sangen, idet hun forsøger at få alle med.

Sangen består af to ganske lange vers, hvori man kan genfinde mindre firelinjers fragmenter, der i nogle tilfælde indledes med titelordene, men også findes i variationer som 'Gå to og to og to' og 'Gå fremad uforsagt'.

Teksten er en boblende munter sang om, at udnytte natten, få noget god motion og måske en lille flirt. Ordet 'gå' gentages adskillige gange sammen med lignende ord, også mere pjankede som 'fusserne' og 'gakgakkerne' (i betydningen 'benene').

Melodi

Kai Normann Andersens melodi er holdt i en munter firdelt takt. Der er indlagt eksotiske elementer (rumba-rytmer) for yderligere at understrege sangens placering i det muntre selskab.

Melodien til "Gå ud og gå en tur" er en af de 12 Andersen-sange, der kom med i kulturkanonen.

Andre versioner

"Gå ud og gå en tur" hører til de Kai Normann Andersen-numre, der ikke er udgivet i mange nyere versioner, men der findes et par instrumentalindspilninger af det, bl.a. med Finn Zieglervibrafon og violinAndersen, Nielsen og den ukendte (1994) samt med trompetisten Per Nielsen på albummet Danske toner (2009).

Referencer

Tags:

Gå Ud Og Gå En Tur SangtekstenGå Ud Og Gå En Tur MelodiGå Ud Og Gå En Tur Andre versionerGå Ud Og Gå En Tur ReferencerGå Ud Og Gå En Tur1951Børge MüllerEllen GottschalchKai Normann AndersenMød mig på Cassiopeia

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Faiq BolkiahSommertidBathHarry Potter og Fangen fra Azkaban (film)Joséphine de BeauharnaisGustav IsaksenØstrigIndonesienMontenegroDe 10 budDanmarks rigeste personerFagligt Fælles ForbundVerdens sprog sorteret efter antal talereWiki CommonsBitcoinRolf SørensenBornholmWikiAustralienDisneys klassikereStore bededagDen sidste nadverIssa Mahmoud JeppesenEmma MærskSonja fra SaxogadeIdi AminDaniel DujsjebajevKim LarsenNikolaj og JulieInstagramSonja OppenhagenLily BrobergBruce WillisTroels Lund PoulsenAfsnit af RejseholdetChristianiaJantelovenRobert F. KennedyVerdens landes BNP pr. indbyggerGrevinde DannerSankt ThomasSofie GråbølKristina DjarlingJosephine ParkRikke Göransson10.000 (spil)Lockheed Martin F-35 Lightning IIAprilsnarRigshospitaletTysklands nummerpladerKlovn (tv-serie)Klub 27WalesTine SchmedesJohn MogensenKnud RomerJesu discipleTzatzikiAmalienborgTV 2Storbritanniens økonomiNadia NadimListe over generation I-PokémonDen stille ugeMadonna (entertainer)LangfredagBenjamin KoppelHuset på ChristianshavnSimon Jul JørgensenPostnumre i DanmarkBrandur HendrikssonAlberte WindingSven-Göran ErikssonJulius CæsarThomas MogensenStenbider🡆 More