Frederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck: Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (1653-1728)

Hertug Frederik Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck (6.

april 1653 – 7. marts 1728) var den fjerde titulære hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra 1719 til 1728.

Frederik Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Frederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck: Biografi, Ægteskab og børn, Noter
Hertug Frederik Ludvig
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Regerede 17191728
Forgænger Frederik Vilhelm 1.
Efterfølger Frederik Vilhelm 2.
Ægtefælle Louise Charlotte af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (g. 1685)
Børn
Hus Huset Oldenburg
Far August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
Mor Marie Sibylle af Nassau-Saarbrücken
Født 6. april 1653
Haus Beck, Westfalen, Tysk-romerske rige
Død 7. marts 1728 (74 år)
Königsberg, Østpreussen
Hvilested Königsberg Domkirke
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Frederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck: Biografi, Ægteskab og børn, Noter
1694

Frederik Ludvig var en yngre søn af hertug August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. Han gik i krigstjeneste hos Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg (Den Store Kurfyrste), hvor han som velrenommeret general og generalfeltmarskal var med til at konsolidere det nye preussiske kongerige. Fra 1701 var han statholder i Preusssen og guvernør i Königsberg.

I 1719 arvede han hertugtitlen fra sin barnløse nevø, Frederik Vilhelm 1. Han blev efterfulgt som hertug af sin ældste søn, Frederik Vilhelm.

Biografi

Frederik Ludvig blev født den 6. april 1653 på Haus Beck nær Minden i Westfalen som det tredje barn og anden søn af August Philip af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck i hans tredje ægteskab med Marie Sibylle af Nassau-Saarbrücken. Han tilhørte en gren af den sønderborgske hertugslægt, der under faderen havde anskaffet riddergodset Haus Beck og derefter anlagt titel af hertuger af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck.

Som yngre søn gik han 16 år gammel i krigstjeneste hos Kurfyrst Frederik Vilhelm af Brandenburg (Den Store Kurfyrste) og gjorde karriere i Brandenburg-Preussens hær. I 1671 blev han kornet i kavaleriregimentet von Eller. I 1675 deltog han under Skånske Krig i Slaget ved Fehrbellin som ritmester. Den 22. august 1676 blev han oberst ved de Holstenske dragoner, og året efter blev han alvorligt såret under belejringen af Stettin. Den 14. oktober 1686 blev han forfremmet til generalmajor, og i 1690 blev han udnævnt til generalløjtnant og guvernør i Wesel. I 1692 blev han general i infanteriet, og i 1693 blev han udnævnt til kommanderende general i Hertugdømmet Preussen og tog ophold i Königsberg. Hans fjerne slægtning Christian 5. af Danmark tildelte ham Elefantordenen i 1694 og tilbød ham at gå i dansk tjeneste og blive statholder i Norge, hvad han dog afslog. I 1697 blev han general i kavaleriet og deltog med preussiske lejetropper i den Spanske Arvefølgekrig. I 1698 blev han udnævnt til guvernør i Minden.

Den 18. januar 1701 deltog Frederik Ludvig i den ceremoni i Königsberg, hvor den brandenburgske kurfyrste Frederik 3. blev kronet til konge i Preussen. Dagen inden var han blevet tildelt Den Sorte Ørns Orden af den nye konge, og kort efter blev han udnævnt til statholder i Preussen og guvernør i Königsberg.

Han deltog med sit regiment i Den spanske arvefølgekrig i Nederlandene, hvor han kæmpede i 1708 i Slaget ved Oudenarde og i 1709 i Slaget ved Malplaquet. Han deltog også i belejringen af Lille (1708), Mons (1709) og Tournai. Den 26. marts 1713 blev han udnævnt til generalfeltmarskal. Hertugen sikrede også Østpreussens neutralitet under hovedparten af Store Nordiske Krig. I 1721 overlod han sit regiment til sin ældste søn og efterfølger, Frederik Vilhelm.

I 1719 arvede han titlen som hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck fra sin barnløse nevø, Frederik Vilhelm 1., da denne blev dræbt i Slaget ved Villafranca på Sicilien. Frederik Ludvig blev dog kun titulær hertug, da Frederik Vilhelm allerede før sin død havde solgt Haus Beck til sin fætter, Frederik Ludvigs søn Frederik Vilhelm.

Hertug Frederik Ludvig døde 74 år gammel den 7. marts 1728 i Königsberg. Han blev begravet i Königsberg Domkirke. Hertuginde Louise Charlotte overlevede sin mand med 12 år og døde den 2. maj 1740 i Königsberg.

Ægteskab og børn

Frederik Ludvig giftede sig den 1. januar 1685 i Augustenborg med Louise Charlotte af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, datter af hertug Ernst Günther af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

Frederik Ludvig og Louise Charlotte blev forældre til tretten børn. Tre af sønnerne, Frederik Vilhelm, Karl Ludvig og Peter August blev titulære hertuger af Sønderborg-Beck.

Børn

    ∞ Markgrev Georg Friedrich Karl af Brandenburg-Bayreuth
    ∞ Fyrstinde Czartoriska, født Eleonora von Loß, datter af den polske storskattemester Wladislaus von Loß
    ∞ 1721 Ursula Anna af Dohna-Schlodien-Carwinden, datter af grev Christoph 1. af Dohna-Schlodien
    ∞ Anna Karolina Orzelska

Noter

Litteratur

  • Albinus, Robert (1985). Lexikon der Stadt Königsberg Pr. und Umgebung (tysk). Leer: Verlag Gerhard Rautenberg. s. 371. ISBN 3-7921-0320-6.
  • Bramsen, Bo (1993). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt. Vol. 1 (2. udgave). København: Forum.
  • Theodor Hirsch: Friedrich Ludwig (Herzog von Schleswig-Holstein) i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på Frederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck: Biografi, Ægteskab og børn, Noter  tysk Wikisource)
  • König, Anton Balthasar (1789). "Friedrich Ludwig". Biographisches Lexikon aller Helden und Militairpersonen, welche sich in Preußischen Diensten berühmt gemacht haben. (tysk). Berlin: 168.
Foregående: Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
17191728
Efterfølgende:
Frederik Vilhelm 1. Frederik Vilhelm 2.

Tags:

Frederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck BiografiFrederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck Ægteskab og børnFrederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck NoterFrederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck LitteraturFrederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck Eksterne linksFrederik Ludvig Af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck1653171917286. april7. martsHertugSlesvig-Holsten-Sønderborg-BeckTitel (person)

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Saudi-ArabienMelina MercouriLene Adler PetersenRMS TitanicPeriodiske systemSortplettet blåfuglSøren Sætter-LassenSoldaterkammeraterAdolf HitlerPi (tal)Herman BangJannie FaurschouLinkedInScientologyKristi himmelfartsdagMona LisaD-dagDen Europæiske UnionCarl NielsenSimon StenspilBorgen (tv-serie)BonderøvenWilhelm DinesenSkattestoppetPadderokMonacoCleoBerlinSommer-OL 2024Downs syndromRodriSyndikalismePostnumre i DanmarkFra Københavns BørsSanne SalomonsenKaren BlixenVarvara HasselbalchDanmarks demografiDRTVFranz FerdinandGentrificeringElefantordenenNina AgdalHieronymus BoschBørsPreben ElkjærDen Franske RevolutionBodil JørgensenBerlinmurenCRPPinseChristian 4.Bjarne LillerMors dagMichael JacksonArrivaMånenTigerCarbonOdenseJanni SpiesDet Moderne GennembrudRolf SørensenKongerne på Kanal 5Mads MikkelsenKommuner i DanmarkPalæstinaSparresholmABBADagmar HansenCiskønnetClaus StrandbergKlovn (tv-serie)SangdrosselBayer LeverkusenHermann GöringBørsenMusvit🡆 More