Franz Maria Šedivý (2.
december 1864 i Prag – 20. april 1945 på Frederiksberg) var en tjekkiskfødt dansk tegner og litograf, kendt for sine imponerende panoramaer fra det voksende København. Han var broder til Karel Šedivý. Hans søn af samme navn blev heraldiker.
Franz Šedivý | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 2. december 1864 Prag, Tjekkiet |
Død | 20. april 1945 (80 år) Frederiksberg, Danmark |
Gravsted | Søndermark Kirkegård |
Nationalitet | Dansk |
Søskende | Karel Šedivý |
Barn | Franz Šedivý |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
Beskæftigelse | Tegner, litograf |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Franz Šedivý var født i Prag som søn af xylograf Franz Joseph Xaver Šedivý og Therese Josephine Sadlo og kom til Danmark, hvor han i København blev udlært som professionel litograf hos firmaet Hoffenberg & Trap 1883. Han gik samtidig på Det tekniske Selskabs Skole og på Kunstakademiet i 1882.
Hans talenter blev hurtigt efterspurgt, og han var tegner ved Illustreret Tidende fra 1884, ved Illustreret Familie Journal 1895-1911 samt tegner ved bladene Nutiden, Nordstjernen og Hjemmet. Senere fik han jævnligt opgaver for dagbladene Politiken og Berlingske Tidende.
I hans panoramiske tegninger af Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888 (1888) og Københavns Frihavn (1895) kombineres en detaljerigdom, der gør bylandskabet genkendeligt, med et vidtstrakt udsyn. Dette fænomen ses også i Šedivýs Tivoliplakater, især den særprægede med nattehimlen og fyrværkeriet fra 1905, ligesom hans Zoo-plakater og andre rummer samme ambition.
Derudover erindres Šedivý for de dekorationer til kulisser, som han igennem en årrække udførte til Alfred Jacobsens dukketeater m.v. Her var det især landskabs- og bygningsmotiver, der dominerede, og motivets genkendelighed spillede også en vigtig rolle i denne del af hans produktion. Dette gjaldt endvidere hans illustrationer til serien Danske Billeder.
Han blev gift 1. gang 3. maj 1889 på Frederiksberg med Anna Amalie Caroline Marie Magdalene Kæmmer, (27. december 1869 i Utterslev Sogn ved Nakskov – 7. juni 1939 i København), datter af tømrer Hans Carl Balduin Kæmmer og Bertha Nielsen. Ægteskabet blev opløst og han giftede sig 2. gang 2. august 1919 på Frederiksberg med Doris Anna Poulsen (født 2. marts 1876 i København), datter af cigarsorterer Harald Poulsen og Nielsine Antoinette Wadum. Han er begravet på Søndermark Kirkegård.
Akvareller:
Tegninger:
Litograferede plakater:
Andre litografier (udført alene eller sammen med andre kunstnere, omkring 120 illustrationer til):
Bogillustrationer:
Træsnit: Talrige tegninger omsat til træsnit af aktuelle begivenheder, panoramaer i fugleperspektiv af samtidens bygninger og udstillinger. Han er repræsenteret på Det Kongelige Biblioteks billedsamling, Handels- og Søfartsmuseet og Øregaard Museum.
Artiklen om Franz Šedivý (tegner) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wiki Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wiki Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Franz Šedivý (tegner), which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.