Folkeoplysning har sit ideologiske udspring fra blandt andet N.F.S.
Grundtvig">N.F.S. Grundtvig, der igennem meget af sit virke – ikke mindst ved inspirationen til oprettelsen af folkehøjskolerne – søgte at oplyse den almindelige dansker, så denne kunne blive en vidende og aktiv deltager i samfundet. Dette er stadig folkeoplysningens formål.
I dag er folkeoplysningen delt i to kategorier: den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler, højskoler etc.) og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde (spejdere, idrætsforeninger, kirkelige og politiske foreninger etc.)
De folkeoplysende foreninger modtager støtte fra kommunen efter Folkeoplysningsloven. Det er en betingelse for at kunne modtage tilskud, at foreningen er ikke-kommerciel og demokratisk styret. Men der er ganske vidde rammer for, hvilket formål foreningen kan arbejde efter. I den danske finanslov for 2024 var der via Kulturministeriet afsat omkring 900 millioner kroner til folkeoplysning, heraf omkring 786 millioner kroner til folkehøjskolerne.
Folkeoplysningen i Danmark varetages af en lang række forskellige foreninger og organisationer, hvor størstedelen er organiseret i en af de fire paraplyorganisationer: Dansk Ungdoms Fællesråd, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Folkeoplysnings Samråd.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Folkeoplysning, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.