Flyulykken På Kebnekaise 2012

Flyulykken på Kebnekaise fandt sted den 15.

marts 2012, da et Lockheed Martin C-130 Hercules (militært transportfly fra det norske luftvåben) styrtede ned i den vestlige del af Kebnekaise. Flyet forsvandt fra radaren, da det fløj over Kebnekaise-bjergmassivet nær Kiruna i det nordligste Sverige. Alle fem ombordværende omkom.

Flyulykken på Kebnekaise 2012
Et af det norske luftvåbens Lockheed Martin C-130J Hercules 4 motors turboprop transport-fly
Generelle informationer
Dato 15. marts 2012
Årsag Ikke fastslået
Sted Kebnekaise, Sverige
67°54′00″N 18°31′00″Ø / 67.90000°N 18.51667°Ø / 67.90000; 18.51667 18°31′00″Ø / 67.90000°N 18.51667°Ø / 67.90000; 18.51667
Passagerer 1
Besætning 4
Døde 5
Flytype Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules
Flynavn 5630 Siv
Flyselskab Luftforsvaret (Norge)
Lettede fra Evenes, Norge
Destination Kiruna, Sverige
Flyulykken På Kebnekaise 2012
Kebnekaise

Flyet fra 335 skvadron blev meldt savnet, da det ikke ankom til Kiruna lufthavn efter planen på sin flyvning fra Evenes flystasjon. Den sidste radarkontakt var kl. 14:55, omtrent 80 km vest for Kiruna, nær Kebnekaise. Flyet var med i militærøvelsen Cold Response og havde fem personer om bord under flyvningen. Luftforsvaret hentede de tre andre Hercules-fly hjem.

På grund af ekstremt dårlig sigtbarhed i området på ulykkesdagen blev søgningen efter flyet vanskeliggjort. Ofte var der kun en sigtbarhed på 5 meter. De første fund af mulige vragdele blev gjort fredag den 16. marts. Baseret på yderligere fund i nærheden af gletsjerne, Rabots glaciär og Björlings glaciär, erklærede de svenske myndigheder den 17. marts, at eftersøgningen efter overlevende var afsluttet.

Omkomne

  • Kaptajn Ståle Garberg, kaptajn.
  • Oberstløjtnant Truls Audun Ørpen, 2. pilot og eskadrillechef.
  • Kaptajn Bjørn Yngvar Haug, loadmaster.
  • Kaptajn Siw Robertsen, loadmaster.
  • Kaptajn (midl.) Steinar Utne, flysikofficer.

Flyet

Det involverede fly var et Lockheed Martin C-130J-30 Super Hercules, et fire-motors turboprop militært transportfly. Flyet var et af det fire fly, som det norske forsvar havde erhvervet mellem 2008 og 2010. Det var navngivet "Siv" efter gudinden Sif. De andre Hercules-fly har også gudindenavne: Frigg, Idunn og Nanna.

Styrtet

Flyulykken På Kebnekaise 2012 
Kebnekaise
Kebnekaise, området hvor flyet styrtede

Flyet forlod Evenes Lufthavn, kl. 13:40 og skulle efter planen ankomme til Kiruna Airport 14:30. Flyet deltog som et led i den internationale militærøvelse "Cold Response", som også involverede styrker fra Storbritannien, Canada, Danmark, Frankrig, Nederlandene, Sverige og USA. Flyet havarerede på en vestvendt fjeldvæg nær toppen af Kebnekaise, Sveriges højeste bjerg. Ifølge en talsmand fra politiet, eksploderede flyet på grund af en nedstyrtning, hvilket så startede en lavine. De jordiske rester blev senere fundet i området.

Radaroptagelser viser, at flyet de sidste 50 km før styrtet holdt en ret kurs som planlagt. Optagelserne viser ikke tegn på, at flyet fløj taktisk (lavtflyvning), selvom det kunne indgå i øvelsen – alt efter vejrforholdene. Radarhøjdemålingerne er endnu ikke frigivet, og undersøges af havarikommissionen.

Tidslinje

  • 14:30 Det norske Hercules-fly letter fra Evenes i Nordnorge, på vej mod Kiruna, Sverige.
  • 14:43 Radiokontakt med flyet.
  • 14:5x Kontroltårnet i Kirunas lufthavn får den sidste radiokontakt og radarobservation med flyet. Den nøjagtige tid, eller detaljerne om samtalen er endnu ikke offentliggjort.
  • 14:56 Den sidste radarobservation af flyet finder sted vest for Kebnekaise, af en civil radar (Kiruna, afstand 75 km) i 2300 meters højde. En militær radar i Sørreisa (afstand 130 km) registrerer den samtidig.

Efterspillet

Efter ulykken blev en eftersøgning sat i gang af den svenske redningstjeneste, men sne, vind og dårlig sigtbarhed, forhindrede en rekognoscering fra helikoptere. Den 17. marts blev søgningen efter overlevende afblæst.

Herefter blev der alarmeret dels mandskab på landjorden, men også danske og svenske redningshelikoptere, samt et norsk P-3 Orion og amerikansk AWACS blev anvendt til at søge efter flyet i området.

Området blev under eftersøgningen karakteriseret som svært tilgængeligt med ca. 40 km til nærmeste farbare vej, mange klipper, gletsjere og desuden lavinefare. Desuden blæste det kraftigt med snefygning til følge. Disse forhold medvirkede til, at det var svært at gennemføre eftersøgningen.

Den 16. marts kl. 16:00 (Central European Time), opdagede det norske Orion-fly, som deltog i eftersøgningen, en orange eller rød genstand i Kebnekaise-bjergkæden. Danske helikoptere forsøgte at lokalisere og identificere genstanden, men på grund af vejrforholdene, blev eftersøgningen afblæst, før eventuelle fund kunne opdages.

Der er fundet tusindvis af vragdele og rester på stedet. Nogle af vragdelene, havde brændemærker, og lugtede af petroleum. Optagelser, fra det norske Orion-fly viste, hvad der syntes at være sod og aske spredt ud på siden af bjerget.

Ved anvendelse af hunde blev de menneskelige rester fundet, og de skal senere udsættes for en DNA-test, og efterfølgende, den 17. marts, blev eftersøgningen, efter overlevende indstillet, da man mente at alle 5 var omkommet, og at flyet var blevet ødelagt, hvilket gjorde, at man fokuserede på en undersøgelse af ulykken.

Den igangværende undersøgelse ledes af den svenske havarikommision, i samarbejde med den norske havarikommision. Flyet menes at være blevet fuldstændigt ødelagt ved styrtet, samt den efterfølgende eksplosion, og den 22. marts begyndte arbejdet med at flytte vragdelene til den midlertidige base i Nikkaluokta nær nedstyrtningstedet, via en flyhangar i Kiruna Airport, men indsatsen var stadig hæmmet af de ugunstige, vejrforhold samt opdagelsen af yderligere sprækker i gletsjeren, hvor nogle af vragdelene er landet.

Efter at eftersøgningen blev indstillet, begyndte man i stedet at arbejde på at få transporteret de mange redningsfolk ned igen.

I august 2012 fandt det svenske forsvar den ene sorte boks, "Cockpit Voice Recorder", 100 m fra ulykkesstedet. Den blev sendt til eksperter i Storbritannien. Senere fandt man også den sidste sorte boks, "Flight Data Recorder", der registrerer flyvehastighed, flyvehøjde, kurs, flyets hældning/krængning m.m.

Havarikommissionens rapport

Hercules-flyet var udstyret med TAWS (Terrain Awareness and Warning System), der er et system der ud fra en database advarer besætningen mod bjerge. Et andet system GCAS (Ground Collision Avoidance System), anvender en radarhøjdemåler, men den kan ikke advare mod stejlt terræn. TAWS kan indstilles på "taktisk flyvning", men det er kommet frem at det ikke virker nord for 60. breddegrad. Denne indstilling er normalt mere detaljeret end i den normale indstilling.

Havarikommissionen har fløjet samme rute som ulykkesflyet med TAWS i 'tactical mode', og blev ikke advaret om Kebnekaise.

Omkomne

I alt fem personer (en besætning på fire, plus en ekstra officer) var om bord på flyet, da det styrtede ned. De var alle officerer fra Luftforsvaret og "blandt de mest erfarne" i det norske militær, ifølge lederen af de norske væbnede styrker. Navnene på de savnede blev frigivet af militæret den 16. marts, 2012.

Eksterne henvisninger

Kilder

Tags:

Flyulykken På Kebnekaise 2012 OmkomneFlyulykken På Kebnekaise 2012 FlyetFlyulykken På Kebnekaise 2012 StyrtetFlyulykken På Kebnekaise 2012 TidslinjeFlyulykken På Kebnekaise 2012 EfterspilletFlyulykken På Kebnekaise 2012 Havarikommissionens rapportFlyulykken På Kebnekaise 2012 OmkomneFlyulykken På Kebnekaise 2012 Eksterne henvisningerFlyulykken På Kebnekaise 2012 KilderFlyulykken På Kebnekaise 201215. marts2012KebnekaiseKirunaLockheed Martin C-130 HerculesLuftforsvaretRadarSverige

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Angelina JolieJette TorpIbuprofenDBU PokalenAlkanDanmarks største øerErik den RødeBella RamseyEgyptenStar WarsInternet Movie DatabaseNiels BohrMenneskets seksualitets historieMichael TeschlEminemLars MikkelsenKarlsvognenPrins ChristianKaj MunkDanmarkDDRUNESCO's Verdensarvsliste (Europa)Sandra Guldberg KamppAnna PihlGhita NørbyNordlige polarcirkelSofie LindeKendte aarhusianereMandøLady GagaJosef StalinStandardafvigelseHerningFrederik 9.Bent Svane NielsenSpanienGustav 6. Adolf af SverigeRuslands præsidenterHans HertelJulia RobertsPreben KaasMikkel Beha ErichsenElizabeth 2. af StorbritannienLars FindsenAnders Thomas JensenA.P. Møller - MærskErkan ÖzdenTom KøhlertDorte PasserUdsagnsordElisabeth af Østrig-UngarnKeld HeickAstrid LindgrenMila KunisSovjetunionenNanna KoppelKlaus Riskær PedersenGustav VigelandImpressionismeHenning DyremoseRadikale VenstreKarakterer i Undskyld vi roderPeter Sørensen (fodboldtræner)Verdens landes arealerLivsvarigt fængselStormester (tv-program)Tony CurtisMedina (sanger)Almindelig blækhatJantelovenEnhedslistenUkraines historieVerdens hovedstæderEgelund SlotAngrebet på Pearl Harbor🡆 More