Fjernvarme

Langt det meste fjernvarme er baseret på distribution af opvarmet vand, men distribution af damp forekommer også.

Distributionen sker i isolerede rør af forskellige dimensioner. Tættest ved varmeforbrugeren er rørdiameteren lille, måske 12 mm, tæt på det varmeproducerende anlæg kan diameteren på røret være over 1 meter. I 2012-13 var det samlede varmetab på 20%. Tabet kan mindskes, ved at beboerne lukker for fjernvarmen om sommeren.

Typisk kommer varmen fra anlæg til produktion af både elektricitet og varme (kraftvarme) eller kedelanlæg, der anvender brændsler som affald, biomasse (træ, halm e.lign), naturgas, olie og kul. Spildvarme fra industri, raffinaderier o.lign og geotermi anvendes også som energikilde til fjernvarme. Desuden har solvarmeanlæg (nogle med varmelager) de seneste år fundet vej ind på fjernvarmenettet, typisk til brug om sommeren hvor der kun er et mindre varmeforbrug. Også fissionsbaserede atomkraftværker (for eksempel Ågesta og Bilibino) har leveret fjernvarme.

64 procent af de danske husstande har fjernvarme. Det svarer til ca. 1,7 millioner husstande. Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarmenet: 30.000 km fremløb og 30.000 retur. Danmark har også en årlig eksport der udgør mere end 5 mia. kr. I forbindelse med energikrisen som følge af konflikten i Ukraine i 2022 opstår der et øget fokus på fjernvarme i Danmark. I den forbindelse lancerede Fjernvarmens Informationsfond Fjernvarmeskolen, som er et gratis undervisningsmateriale til den danske grundskole.

En mellemting mellem fjernvarme og centralvarme (individuel husvarme) er "Termonet", hvor et begrænset antal bygninger varmes fra een kilde, fx via varmepumper, eller hvor en kølig eller lunken varmekilde er varmereservoir for individuelle varmepumper i hvert hus.

• Fjernkøling