Wiki Dansk 2023: Forside
Wiki DanskWiki Tiếng ViệtWiki English
Wiki Eurovision Heart (Infobox).svgFor den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2023

Eurovision Song Contest, Concours Eurovision de la Chanson (fransk) eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Konkurrencen var baseret på den eksisterende Sanremo Festival (Festival della canzone italiana), der blev afholdt i Italien siden 1951. Deltagerlandene stiller med hver deres sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.

Eurovision Song Contest
Information
GenreMelodigrandprix
SprogEngelsk og fransk
Produktion
ProduktionsselskabEuropean Broadcasting Union
Udsendt
Først sendt1956
Sidst sendt2021
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum"
Links
Officiel hjemmeside
Eksempel på det show, der opføres under Eurovision Song Contest (her fra ESC 2012 i Baku).

Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2011, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.

I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).

EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand. Efter 10 år som supervisor, blev det i january 2020 meddelt, at svenske forfatter og tv-producer Martin Österdahl ville overtage rollen.[1]

Navnet

Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[2] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[3], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[4] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[5]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[6] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[7] Desuden ligger deltagerlande som Georgien og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.

Format

Arena

Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[8] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[9] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.

Finalens forløb

Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [10] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[11] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Al vokal er dog fortsat live.

Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.

Format for semifinalerne

Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[12]

I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[13] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Denne model var stadig i brug i 2012.[14]

I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[15]

Deltagerlande efter debutår

ÅrDebutant
1956  Belgien   Frankrig   Tyskland   Luxembourg   Nederlandene   Italien   Schweiz
1957  Østrig   Danmark   Storbritannien
1958  Sverige
1959  Monaco
1960  Norge
1961  Finland   Spanien   Jugoslavien
1964  Portugal
1965  Irland
1971  Malta
1973  Israel
1974  Grækenland
1975  Tyrkiet
1980  Marokko
1981  Cypern
1986  Island
1993  Bosnien-Hercegovina   Kroatien   Slovenien
1994  Estland   Ungarn   Litauen   Polen   Rumænien   Rusland   Slovakiet
1998  Nordmakedonien
2000  Letland
2003  Ukraine
2004  Albanien   Andorra   Hviderusland   Serbien og Montenegro
2005  Bulgarien   Moldova
2006  Armenien
2007  Tjekkiet   Georgien   Montenegro   Serbien
2008  Aserbajdsjan   San Marino
2015  Australien

Vindere af Eurovision Song Contest

ÅrLandTitelKunstner(e)
1956  SchweizRefrainLys Assia
1957  HollandNet Als ToenCorry Brokken
1958  FrankrigDors mon amourAndré Claveau
1959  HollandEen beetjeTeddy Scholten
1960  FrankrigTom PilibiJacqueline Boyer
1961  LuxembourgNous les amoureuxJean-Claude Pascal
1962  FrankrigUn premier amourIsabelle Aubret
1963  DanmarkDanseviseGrethe & Jørgen Ingmann
1964  ItalienNon ho l'età (per amarti)Gigliola Cinquetti
1965  LuxembourgPoupée de cire, poupée de sonFrance Gall
1966  ØstrigMerci ChérieUdo Jürgens
1967  StorbritannienPuppet On a StringSandie Shaw
1968  SpanienLa, la, la ...Massiel
1969  SpanienVivo cantandoSalomé
  FrankrigUn jour, un enfantFrida Boccara
  HollandDe troubadourLennie Kuhr
  StorbritannienBoom Bang a BangLulu
1970  IrlandAll Kinds of EverythingDana
1971  MonacoUn banc, un arbre, une rueSéverine
1972  LuxembourgAprès toiVicky Leandros
1973  LuxembourgTu te reconnaîtrasAnne-Marie David
1974  SverigeWaterlooABBA
1975  HollandDing-a-dongTeach-In
1976  StorbritannienSave Your Kisses for MeBrotherhood of Man
1977  FrankrigL'oiseau et l'enfantMarie Myriam
1978  Israel''A-ba'ni-biIzhar Cohen & Alphabeta
1979  IsraelHallelujahGali Atari & Milk and Honey
1980  IrlandWhat's Another YearJohnny Logan
1981  StorbritannienMaking Your Mind UpBucks Fizz
1982  VesttysklandEin bisschen FriedenNicole
1983  LuxembourgSi la vie est cadeauCorinne Hermès
1984  SverigeDiggi-loo-diggi-leyHerreys
1985  NorgeLa det swingeBobbysocks
1986  BelgienJ'aime la vieSandra Kim
1987  IrlandHold Me NowJohnny Logan
1988  SchweizNe partez pas sans moiCéline Dion
1989  JugoslavienRock MeRiva
1990  ItalienInsieme 1992Toto Cutugno
1991  SverigeFångad av en stormvindCarola
1992  IrlandWhy MeLinda Martin
1993  IrlandIn Your EyesNiamh Kavanagh
1994  IrlandRock 'n' Roll KidsPaul Harrington & Charlie McGettigan
1995  NorgeNocturneSecret Garden
1996  IrlandThe VoiceEimear Quinn
1997  StorbritannienLove Shine a LightKatrina and the Waves
1998  IsraelDivaDana International
1999  SverigeTake Me to Your HeavenCharlotte Nilsson
2000  DanmarkFly on the Wings of LoveBrødrene Olsen
2001  EstlandEverybodyTanel Padar, Dave Benton & 2XL
2002  LetlandI WannaMarie N
2003  TyrkietEveryway That I CanSertab Erener
2004  UkraineWild DancesRuslana
2005  GrækenlandMy Number OneElena Paparizou
2006  FinlandHard Rock HallelujahLordi
2007  SerbienMolitvaMarija Šerifović
2008  RuslandBelieveDima Bilan
2009  NorgeFairytaleAlexander Rybak
2010  TysklandSatelliteLena Meyer-Landrut
2011  AserbajdsjanRunning ScaredEldar og Nigar
2012  SverigeEuphoriaLoreen
2013  DanmarkOnly TeardropsEmmelie de Forest
2014  ØstrigRise Like a PhoenixConchita Wurst
2015  SverigeHeroesMåns Zelmerlöw
2016  Ukraine1944Jamala
2017  PortugalAmar pelos doisSalvador Sobral
2018  IsraelToyNetta Barzilai
2019  HollandArcadeDuncan Laurence
2021  ItalienZitti e buoniMåneskin
2022  UkraineStefaniaKalush Orchestra

Arrangementer

DatoVærtslandVærtsbyStedVært(er)Artikel
24. maj 1956  SchweizLuganoTeatro KursaalLohengrin FihpelloESC 1956
3. marts 1957  VesttysklandFrankfurt am MainGrosse Sendesaal des HRAnaid PlikjanESC 1957
12. marts 1958  HollandHilversumAVRO-studiosHannie LipsESC 1958
11. marts 1959  FrankrigCannesPalais des FestivalsJacqueline JoubertESC 1959
29. marts 1960  StorbritannienLondonRoyal Festival HallCatherine BoyleESC 1960
18. marts 1961  FrankrigCannesPalais des FestivalsJacqueline JoubertESC 1961
18. marts 1962  LuxembourgLuxembourgGrande Auditorium de LuxembourgMireille DelanoyESC 1962
23. marts 1963  StorbritannienLondonBBC Television CentreCatherine BoyleESC 1963
21. marts 1964  DanmarkKøbenhavnTivolis KoncertsalLotte WæverESC 1964
20. marts 1965  ItalienNapoliSala di concerto della RAIRenata MauraESC 1965
5. marts 1966  LuxembourgLuxembourgVilla LouvignyJosiane ShenESC 1966
8. april 1967  ØstrigWienWiener HofburgErica VaalESC 1967
6. april 1968  StorbritannienLondonRoyal Albert HallKatie BoyleESC 1968
29. marts 1969  SpanienMadridTeatro RealLaurita ValenzuelaESC 1969
21. marts 1970  HollandAmsterdamRAI CongrescentrumWilly DobbeESC 1970
3. april 1971  IrlandDublinGaiety TheatreBernadette Ni GhallchoirESC 1971
25. marts 1972  StorbritannienEdinburghUsher HallMoira ShearerESC 1972
7. april 1973  LuxembourgLuxembourgNouveau TheatreHelga GuittonESC 1973
6. april 1974  StorbritannienBrightonThe DomeKatie BoyleESC 1974
22. marts 1975  SverigeStockholmSt EriksmässanKarin FalckESC 1975
3. april 1976  HollandDen HaagCongresgebouwCorry BrokkenESC 1976
7. maj 1977  StorbritannienLondonWembley Conference CentreAngela RipponESC 1977
22. april 1978  FrankrigParisPalais des CongresDenise Fabre og Leon ZitroneESC 1978
31. marts 1979  IsraelJerusalemBinyaney Ha'ouma CentreDaniel Pe'er og Yardena AraziESC 1979
19. april 1980  HollandDen HaagCongresgebouwMarlous FluitsmaESC 1980
4. april 1981  IrlandDublinRoyal Dublin SocietyDoireann Ní BhríainESC 1981
24. april 1982  StorbritannienHarrogateHarrogate Conference CentreJan LeemingESC 1982
23. april 1983  VesttysklandMünchenRudi Sedlmayer HalleMarlene CharellESC 1983
5. maj 1984  LuxembourgLuxembourgTheatre MunicipalDesiree NosbuschESC 1984
4. maj 1985  SverigeGøteborgScandinaviumLill LindforsESC 1985
3. maj 1986  NorgeBergenGrieghallenÅse KlevelandESC 1986
9. maj 1987  BelgienBruxellesPalais du CentenaireViktor LazloESC 1987
30. april 1988  IrlandDublinRoyal Dublin SocietyPat Kenny og Michelle RoccaESC 1988
6. maj 1989  SchweizLausannePalais de BeaulieuLolita Morena og Jacques DescenauxESC 1989
5. maj 1990  JugoslavienZagrebVatroslav Lisinki HallHelga Vladhovic og Oliver MlakarESC 1990
4. maj 1991  ItalienRomStudio 15 di CinecittaGigliola Cinquetti og Toto CutugnoESC 1991
9. maj 1992  SverigeMalmøMalmö IsstadionHarald Treutiger og Lydia CappolicchioESC 1992
15. maj 1993  IrlandMillstreetGreen Glens ArenaFionnuala SweeneyESC 1993
30. april 1994  IrlandDublinThe Point TheatreCynthia Ni Mhurchu og Gerry RyanESC 1994
13. maj 1995  IrlandDublinThe Point TheatreMary KennedyESC 1995
18. maj 1996  NorgeOsloOslo SpektrumMorten Harket og Ingvild BrynESC 1996
3. maj 1997  IrlandDublinThe Point TheatreRonan Keating og Carrie CrowleyESC 1997
9. maj 1998  StorbritannienBirminghamNational Indoor ArenaTerry Wogan og Ulrika JonssonESC 1998
29. maj 1999  IsraelJerusalemInternational Congress CenterSigal Shahmon, Yigal Ravid og Dafna DekelESC 1999
13. maj 2000  SverigeStockholmGlobenKattis Ahlström og Anders LundinESC 2000
12. maj 2001  DanmarkKøbenhavnParkenNatasja Crone og Søren PilmarkESC 2001
25. maj 2002  EstlandTallinnSaku SuurhallAnneli Peebo og Marko MatvereESC 2002
24. maj 2003  LetlandRigaSkonto ArenaRenars Kaupers og Marija NaumovaESC 2003
12., 15. maj 2004  TyrkietIstanbulAbdi Ipekci StadiumMeltem Cumbul og Korhan AbayESC 2004
19., 21. maj 2005  UkraineKyivSports PalaceMarija Efrosnina og Pavlo ShylkoESC 2005
18., 20. maj 2006  GrækenlandAthenOlympic Indoor ArenaSakis Rouvas og Maria MenounosESC 2006
10., 12. maj 2007  FinlandHelsinkiHartwall AreenaJaana Pelkonen og Mikko LeppilampiESC 2007
21., 22., 24. maj 2008  SerbienBeogradBeogradska ArenaJovana Janković og Željko JoksimovićESC 2008
12., 14., 16. maj 2009  RuslandMoskvaOlimpiisky Indoor ArenaNatalya Vodyanova, Andrey Malakhov, Alsou og Ivan UrgantESC 2009
25., 27., 29. maj 2010  NorgeOsloTelenor ArenaErik Solbakken, Haddy N'jie og Nadia HasnaouiESC 2010
10., 12., 14. maj 2011  TysklandDüsseldorfEsprit ArenaAnke Engelke, Judith Rakers og Stefan RaabESC 2011
22., 24., 26. maj 2012  AserbajdsjanBakuBaku Crystal HallLeyla Aliyeva, Eldar Qasımov og Nargiz Birk-PetersenESC 2012
14., 16., 18. maj 2013  SverigeMalmøMalmö ArenaPetra Mede og Eric SaadeESC 2013
6., 8., 10. maj 2014  DanmarkKøbenhavnB&W HallerneNikolaj Koppel, Lise Rønne og Pilou AsbækESC 2014
19., 21., 23. maj 2015  ØstrigWienWiener StadthalleMirjam Weichselbraun, Alice Tumler, Arabella Kiesbauer og Conchita WurstESC 2015
10., 12., 14. maj 2016  SverigeStockholmEricsson GlobeMåns Zelmerlöw og Petra MedeESC 2016
9., 11., 13. maj 2017  UkraineKyivInternational Exhibition CentreOleksandr Skichko, Volodymyr Ostapchuk og Timur MiroshnychenkoESC 2017
8., 10., 12. maj 2018  PortugalLissabonMEO ArenaFilomena Cautela, Silvia Alberto, Daniela Ruah og Catarina FurtadoESC 2018
14., 16., 18. maj 2019  IsraelTel AvivExpo Tel AvivErez Tal, Bar Refaeli, Assi Azar og Lucy AyoubESC 2019
12., 14., 16. maj 2020 [16]  HollandRotterdamRotterdam AhoyEdsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan SmitESC 2020
18., 20., 22. maj 2021  HollandRotterdamRotterdam AhoyEdsilia Rombley, Chantal Janzen, Jan Smit og Nikkie de JagerESC 2021
10., 12., 14. maj 2022  ItalienTorinoPala AlpitourLaura Pausini, Alessandro Cattelan og MikaESC 2022
9., 11., 13. maj 2023  StorbritannienLiverpoolLiverpool ArenaTBAESC 2023

Nul point

Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 19 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - i 2015 skete det både for Østrig og Tyskland. Senest har Storbritanniens sang "Embers" af James Newman scoret 0 point i finalen.

I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[17]

I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.

Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:

År[18]Land[18]Titel[18]Kunstner(e)[18]
1962  Belgien"Ton nom"Fud Leclerc
  Spanien"Llámame"Victor Balaguer
  Østrig"Nur in der Wiener Luft"Eleonore Schwarz
  Holland"Katinka"De Spelbrekers
1963  Holland"Een speeldoos"Annie Palmen
  Norge"Solhverv"Anita Thallaug
  Finland"Muistojeni laulu"Laila Halme
  Sverige"En gång i Stockholm"Monica Zetterlund
1964  Vesttyskland"Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne"Nora Nova
  Portugal"Oração"António Calvário
  Jugoslavien"Zivot je sklopio krug"Sabahudin Kurt
  Schweiz"I miei pensieri"Anita Traversi
1965  Spanien"Qué bueno, qué bueno"Conchita Bautista
  Vesttyskland"Paradies, wo bist du?"Ulla Wiesner
  Belgien"Als het weer lente is"Lize Marke
  Finland"Aurinko laskee länteen"Viktor Klimenko
1966  Monaco"Bien plus fort"Tereza
  Italien"Dio come ti amo"Domenico Modugno
1967  Schweiz"Quel coeur vas-tu briser?"Géraldine
1970  Luxembourg"Je suis tombé du ciel"David-Alexandre Winter

Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:

År[18]Land[18]Titel[18]Kunstner(e)[18]
1978  Norge"Mil etter mil"Jahn Teigen
1981  Norge"Aldri i livet"Finn Kalvik
1982  Finland"Nuku pommiin"Kojo
1983  Spanien"¿Quién maneja mi barca?"Remedios Amaya
  Tyrkiet"Opera"Çetin Alp og Short Wave
1987  Tyrkiet"Şarkım sevgi üstüne"Seyyal Taner og Grup Locomotif
1988  Østrig"Lisa, Mona Lisa"Wilfried
1989  Island"Það sem enginn sér"Daníel Ágúst
1991  Østrig"Venedig im Regen"Thomas Forstner
1994  Litauen"Lopšinė mylimai"Ovidijus Vyšniauskas
1997  Norge"San Francisco"Tor Endresen
  Portugal"Antes do adeus"Celia Lawson
1998  Schweiz"Lass ihn"Gunvor
2003  Storbritannien"Cry Baby"Jemini
2004  Schweiz (i semifinalen)"Celebrate"Piero and the MusicStars
2009  Tjekkiet (i semifinale 1)"Aven romale"Gipsy.cz
2015  Østrig"I Am Yours"The Makemakes
  Tyskland"Black Smoke"Ann Sophie
2021  Storbritannien"Embers"James Newman

Seertal

ÅrAntal seere (mio.)Kilde
  Italien 2022161[19]
  Holland 2021183[20]
  Israel 2019182[21]
  Portugal 2018186[22]
  Ukraine 2017182[23]
  Sverige 2016193[24]
  Østrig 2015187[24]
  Danmark 2014195[24]
  Sverige 2013170[24]
  Aserbajdsjan 2012102,9[24]
  Tyskland 2011114,5[24]
  Norge 2010108,2[24]
  Rusland 2009124[24]
  Serbien 2008106[24]
  Finland 2007106[25]

Se også

Referencer

  1. ^ "Martin Österdahl new Eurovision Song Contest Executive Supervisor". Eurovision.tv. Hentet 25. maj 2021.
  2. ^ Hjemmeside for Eurovision Song Contest Arkiveret 25. maj 2019 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012.
  3. ^ "Kijk de uitzendingen terug!" Arkiveret 5. juni 2012 hos Wayback Machine. Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
  4. ^ Info om ESC 1991 på eurovision-tv Arkiveret 12. maj 2015 hos Wayback Machine. Hentet 26-05-2012
  5. ^ Eurovision-tv – The Story Arkiveret 15. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 26-06-2012
  6. ^ Dr.dk/melodigrandprix Arkiveret 22. oktober 2014 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  7. ^ Info om ESC 1980 på eurovision.tv Arkiveret 21. februar 2017 hos Wayback Machine. Hentet 26-06-2012
  8. ^ Info om ESC 1974 på Eurovision.tv Arkiveret 22. maj 2011 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  9. ^ Telenorarena.no – Info Arkiveret 9. maj 2012 hos Wayback Machine (på norsk). Hentet 30-06-2012
  10. ^ Eurovision.tv – Shows Arkiveret 4. marts 2014 hos Wayback Machine (på engelsk). Læst 30-06-2012
  11. ^ Info om ESC 1999 på Eurovision.de Arkiveret 10. august 2014 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  12. ^ Info om ESC 2004 på Eurovision.de Arkiveret 17. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  13. ^ Info om ESC 2008 på Eurovision.de Arkiveret 11. juni 2012 hos Wayback Machine (på tysk). Hentet 30-04-2012.
  14. ^ Info om stemmesystemet i ESC 2010 på Eurovision.tv Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 30-04-2012.
  15. ^ Eurovision.tv – Voting Arkiveret 28. juni 2012 hos Wayback Machine (på engelsk). Hentet 01-07-2012
  16. ^ "Eurovision 2020 in Rotterdam is cancelled". Eurovision.tv. Hentet 21. maj 2021.
  17. ^ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed" Arkiveret 20. juni 2012 hos Wayback Machine. Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
  18. ^ a b c d e f g h Eurovision.tv - History Arkiveret 15. december 2009 hos Wayback Machine. Hentet 24. maj 2015.
  19. ^ "Eurovision 2022: 161 million viewers as online engagement soars!". Eurovision.tv. Hentet 11. december 2022.
  20. ^ "183 million viewers welcome back the Eurovision Song Contest". Eurovision.tv. 2021-05-31. Hentet 16-09-2021. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp)
  21. ^ "Eurovision 2019: 182 million viewers tuned in to the contest!". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  22. ^ "Eurovision 2018: 186 million viewers tuned in to song contest". ESCToday.com. Hentet 23. maj 2021.
  23. ^ "EUROVISION SONG CONTEST 2017 REACHES OVER 180 MILLION VIEWERS". ebu.ch. Hentet 23. maj 2021.
  24. ^ a b c d e f g h i Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Arkiveret 5. juni 2014 hos Wayback Machine Den 3. juni 2014
  25. ^ "Eurovision 2010 ratings follow trend of 2007, 2008". Eurovision.tv. 2010-07-08. Hentet 2021-09-16.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

This article uses material from the Wikipedia article Eurovision Song Contest, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply. (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 3.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
#Wikipedia® is a registered trademark of the Wikimedia Foundation, Inc. Wiki (duhoctrungquoc.vn) is an independent company and has no affiliation with Wikimedia Foundation.

🔥 Top trends keywords Dansk Wiki:

ForsideVM i håndbold (mænd)Danmarks håndboldlandshold (herrer)Nikolaj JacobsenMikkel HansenVM i håndbold 2023 (mænd)Simon PytlickRasmus LaugeJan PytlickNikola KarabatićNiklas Landin JacobsenVM i håndbold 2021 (mænd)Berit BogetoftCamilla AndersenEM i håndbold (mænd)Mathias GidselVM i håndbold 2019 (mænd)Frankrigs håndboldlandshold (herrer)Henrik MøllgaardMedina (sanger)Mads Mensah LarsenEM i håndbold 2022 (mænd)VM i håndbold 2025 (mænd)Hans LindbergCamilla PytlickHåndboldAnja AndersenMagnus Landin JacobsenRasmus LauritsenLasse MøllerHassan MoustafaTele2 ArenaDanmarks håndboldlandshold (damer)Verdens bedste håndboldspillerLuka KarabaticHåndbold under sommer-OL 2020 (mænd)Kevin MøllerDanmarkUlrik WilbekLars Krogh JeppesenLars Christiansen (håndboldspiller)Klavs Bruun JørgensenSveriges håndboldlandshold (herrer)Claus Møller JakobsenSpaniens håndboldlandshold (herrer)Simon Hald JensenAlex DujsjebajevAnders EggertGOGEmil Manfeldt JakobsenVeszprém KCDika MemBo SpellerbergCarles PuigdemontJoachim BoldsenEM i håndbold 2024 (mænd)KyndelmisseMagnus SaugstrupVM i håndbold (kvinder)Charlotte og Julie BonaventuraCarmen CurlersMikkel DuelundNiclas KirkeløkkeEmil GlückstadtLukas JørgensenJosefine HøghMorten Stig ChristensenCarl 16. Gustav af SverigeMorten Olsen (håndboldspiller)VM i håndbold 2017 (mænd)Konflikten om ØstgrønlandWhitney HoustonVM-pokalen (fodbold)Roald AmundsenVM i håndbold 2013 (mænd)EM i håndbold 2020 (mænd)Preben Kaas🡆 More