Europa-Parlamentsvalget 2019 I Danmark

maj 2019 som del af Europa-Parlamentsvalget i hele EU. Der skulle vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet, samt et fjortende mandat, som vil indtræde i parlamentet når Storbritannien udtræder af EU, hvor det samlede antal parlamentsmedlemmer bliver reduceret fra 751 til 705, og antallet for de enkelte lande reguleres.

Europa-Parlamentsvalg 2019

2014 ← 26. maj 2019 → 2024

Største parti Næst­største parti Tredje­største parti   Leder Morten Løkkegaard Jeppe Kofod Margrete Auken Parti Venstre Socialdemokraterne Socialistisk Folkeparti Gruppe ALDE S&D G-EFA Seneste valg 2 mandater, 16,7 % 3 mandater, 19,1 % 1 mandat, 10,9 % Mandater vundet 3 (+14. mandat) 3 2 Mandatændring +1 (+2) ±0 +1 Procent 23,5 % 21,5 % 13,2 %   Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti   Leder Peter Kofod Morten Helveg Petersen Pernille Weiss Parti Dansk Folkeparti Radikale Venstre Det Konservative Folkeparti Gruppe Gruppen Identitet og Demokrati ALDE EPP Seneste valg 4 mandater, 26,6 % 1 mandat, 6,5 % 1 mandat, 9,2 % Mandater vundet 1 2 1 Mandatændring -3 +1 ±0 Procent 10,8 % 10,1 % 6,2 %   Syvende­største parti Ottende­største parti Niende­største parti   Leder Nikolaj Villumsen Rina Ronja Kari Rasmus Nordqvist Parti Enhedslisten Folkebevægelsen mod EU Alternativet Gruppe GUE-NGL GUE-NGL Ingen Seneste valg Ikke opstillet 1 mandat, 8,1 % Ikke opstillet Mandater vundet 1 0 0 Mandatændring +1 -1 0 Procent 5,5 % 3,7 % 3,4 %   10.-største parti   Leder Mette Bock Parti Liberal Alliance Gruppe Ingen Seneste valg 0 mandater, 2,9 % Mandater vundet 0 Mandatændring ±0 Procent 2,2 %

Ved Europa-Parlamentsvalg har ikke kun danske statsborgere valgret, men også EU-borgere i Danmark og – efter anmodning – danskere i andre EU-lande. Valgretsalderen er 18 år. Danskere i et andet EU-land kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke i begge lande. Tilsvarende kan udenlandske EU-borgere som bor i Danmark, vælge mellem at stemme i Danmark eller i hjemlandet. EU-borgere, der boede i Grønland eller på Færøerne, kunne ikke stemme til Europa-Parlamentet.

Kun partier kan deltage i Europa-Parlamentsvalg; opstilling uden for partierne er ikke mulig. Partier var opstillingsberettigede hvis de seks uger før valget er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, eller hvis de senest otte uger før valget havde indsamlet 70.380 vælgererklæringer, svarende til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.

Opstillede partier

De opstillingsberettigede partier var:

• A. Socialdemokratiet
• B. Radikale Venstre
• C. Det Konservative Folkeparti
• F. SF – Socialistisk Folkeparti
• I. Liberal Alliance
• N. Folkebevægelsen mod EU
• O. Dansk Folkeparti
• V. Venstre, Danmarks Liberale Parti
• Ø. Enhedslisten - De Rød-Grønne
• Å. Alternativet

Alle 10 opstillingsberettigede partier havde valgt at stille op.

Valgforbund

Følgende valgforbund blev indgået:

• Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
• Radikale Venstre og Alternativet
• Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre
• Folkebevægelsen mod EU og Enhedslisten

Enhedslisten stillede op til Europa-Parlamentet for første gang. Ved tidligere valg havde partiet i stedet anbefalet at stemme på Folkebevægelsen mod EU som Enhedslisten deltager i som kollektivt medlem. En del medlemmer af Enhedslisten, herunder folketingsmedlem Christian Juhl, valgte dog ligesom tidligere at stille op for Folkebevægelsen mod EU.

Også Alternativet opstillede for første gang. De øvrige otte partier deltog også ved Europa-Parlamentsvalget i 2014.

Liste	Parti	Valget i 2014			Valget i 2019			Ændring
		Stemmer	Pct.	Mand.	Stemmer	Pct.	Mand.	Pct.	Mand.
A	Socialdemokratiet	435.245	19,1 %	3	592.645	21,5 %	3	+2,4 %	0
B	Radikale Venstre	148.949	6,5 %	1	277.929	10,1 %	2	+3,6 %	+1
C	Det Konservative Folkeparti	208.262	9,1 %	1	170.544	6,2 %	1	-2,9 %	0
F	Socialistisk Folkeparti	249.305	11,0 %	1	364.895	13,2 %	2	+2,2 %	+1
I	Liberal Alliance	65.480	2,9 %	0	60.693	2,2 %	0	-0,7 %	0
N	Folkebevægelsen mod EU	183.724	8,1 %	1	102.101	3,7 %	0	-4,4 %	-1
O	Dansk Folkeparti	605.889	26,6 %	4	296.978	10,7 %	1	-15,9 %	-3
V	Venstre	379.840	16,7 %	2	648.203	23,5 %	3 (4)	+6,8 %	+1 (+2)
Ø	Enhedslisten	–			151.903	5,5 %	1	+5,5 %	+1
Å	Alternativet	–			92.964	3,4 %	0	+3,4 %	0
I alt gyldige stemmer		2.276.694	100 %	13	2.758.855	100 %	13 (14)
Blanke stemmer		47.594			32.516
Andre ugyldige stemmer		7.929			8.658
I alt ugyldige stemmer		55.523			41.174
I alt afgivne stemmer		2.332.217			2.800.029

Valgdeltagelsen var 66,08 % ud af de 4.237.550 stemmeberettigede vælgere. Det var den højeste stemmeprocent ved et europaparlamentsvalg i Danmark nogensinde. Den tidligere rekord var 59,5 % ved valget i 2009, hvor valgdeltagelsen blev fremmet af afholdelsen samtidig en folkeafstemning om tronfølgeloven.

Valgforbundenes betydning

Radikale Venstre fik to mandater med 10,1 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti med 10,7 % af stemmerne fik ét mandat. Det skyldtes at de Radikale var i valgforbund med Alternativet, så valgforbundet samlet opnåede stemmer til to mandater. Dansk Folkeparti indgik som det eneste parti ikke i valgforbund.

Valgte medlemmer

Følgende kandidater blev valgt til EU-parlamentet med antal personlige stemmer i parentes:

Venstre

• Morten Løkkegaard (207.558)
• Søren Gade (201.626)
• Asger Christensen (31.303)
• Linea Søgaard-Lidell (24.145)

Socialdemokratiet

• Jeppe Kofod (188.757)
• Christel Schaldemose (65.179)
• Niels Fuglsang (29.444)

SF

• Margrete Auken (199.522)
• Karsten Hønge (19.687)

Radikale Venstre

• Morten Helveg Petersen (97.667)
• Karen Melchior (17.292)

Dansk Folkeparti

• Peter Kofod (119.408)

Det Konservative Folkeparti

• Pernille Weiss (80.104)

Enhedslisten

• Nikolaj Villumsen (50.567)

Personlige stemmer på andre kandidater

Følgende kandidater fik mindst 10.000 personlige stemmer uden at blive valgt:

• Rina Ronja Kari (45.824) – Folkebevægelsen mod EU
• Mette Bock (35.244) – Liberal Alliance
• Rasmus Nordqvist (27.943) – Alternativet
• Marianne Vind (27.396) – 1. stedfortræder for Socialdemokratiet (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Jeppe Kofod)
• Morten Klessen (24.005) – 2. stedfortræder for Socialdemokratiet
• Anders Vistisen (16.960) – 1. stedfortræder for Dansk Folkeparti (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Peter Kofod)
• Kira Marie Peter-Hansen (15.765) – 1. stedfortræder for SF (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Karsten Hønge)
• Bergur Løkke Rasmussen (11.615) – 1. stedfortræder for Venstre (er siden indtrådt i parlamentet som stedfortræder for Søren Gade)
• Mette Poulsen (10.437) – 3. stedfortræder for Socialdemokratiet

Personer der har skiftet parti eller er udtrådt i perioden

Skiftet parti i perioden

Navn	Skiftet fra	Skiftet til	Dato
Karen Melchior	Radikale Venstre	Løsgænger	10. august 2022
Bergur Løkke Rasmussen	Venstre	Moderaterne	13. marts 2023

Udtrådt i perioden

Udtrådt	Indtrådt	Parti	Dato
Karsten Hønge	Kira Marie Peter-Hansen	Socialistisk Folkeparti	27. maj 2019
Jeppe Kofod	Marianne Vind	Socialdemokratiet	27. juni 2019
Søren Gade	Bergur Løkke Rasmussen	Venstre	1. november 2022
Linea Søgaard-Lidell	Kim Valentin
Peter Kofod	Anders Vistisen	Dansk Folkeparti
Kim Valentin	Erik Poulsen	Venstre	14. november 2022

• Europa-Parlamentsvalget 2019
• Folketingsvalget 2019