Erik Axel Karlfeldt (født 20.
juli 1864, død 8. april 1931) var en svensk digter og sangskriver, der især er kendt for sine smukke og stemningsfulde digte om hjemstavnen Dalarna.
Erik Axel Karlfeldt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 20. juli 1864 Folkärna församling, Sverige |
Død | 8. april 1931 (66 år) Engelbrekts kirkesogn, Sverige |
Gravsted | Folkärna Kirke |
Ægtefælle | Gerda Karlfeldt |
Partner | Aagot Vilhelmine Klaveness |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet |
Medlem af | Svenska Akademien |
Beskæftigelse | Forfatter, digter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | De Nios Stora Pris (1916), Nobelprisen i litteratur (1931) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobelprisen i litteratur 1931 |
Hans optagethed af bondebefolkningens tilværelse og traditioner afspejles i samlingerne Fridolins visor fra 1898 og Fridolins lustgård fra 1901, som beretter om en lærd mand af bondeslægt, der vender tilbage til sine forfædres hjemegn.
Karlfeldt fik posthumt i sit dødsår tildelt Nobelprisen i litteratur.
Karlfeldt blev født på Tolvmansgården i Karlbo by i Folkärna sogn i det sydøstlige Dalarna. Hans far var bonden Erik Eriksson fra Jularbo, og hans mor var Anna Jansdotter fra Hyttbäcken nord for Karlbo; efternavnet Karlfeldt tog han senere. Sognepræst Åkerblom mente, at den bogligt begavede dreng skulle læse videre, og i 1878 begyndte Karlfeldt på Rudbeckianska gymnasiet. I skolen hørte han til de bedste af klassens 15 drenge, og han var medlem af skolens litterære forening. Han boede i byens udkant, Kyrkbacken. Ferierne tilbragte han hjemme i Karlbo. Sommeren 1882 vandrede han gennem hele Dalarna. I efteråret 1884 traf han en ung pige, Anna Bolling, datter af gymnastiklæreren, og forelskede sig i hende. Efter hans eksamen traf de ikke hinanden mere, men hun har tjent som inspiration til mange af hans romantiske digte.
Faderen havde sat sig i gæld for at drive gården. Han begyndte at forfalske slægtninges navnetræk på gældsbreve og veksler i håb om, at kunne indløse lånene inden det blev opdaget. Men i maj 1885 blev han fængslet og i juni dømt af rådhusretten i Sala til to års straffearbejde i lensfængslet for dokumentfalsk. Samtidig tog Erik Axel Karlfeldt eksamen med gode karakterer. Skammen over faderens forbrydelse og salget af hans barndomshjem på auktion påvirkede den unge Karlfeldt dybt.
Sommarkarlen Fra Vildmarks- og kærlighedsviser |
Jag är en fyr av bondestånd, en spelman på väg och vid dike. Jag är en diktens vagabond, försvarslös i andens rike Jag var skolast, men mitt mod blev knäckt under bördan av formler och glosor. Nu vill jag byta pedantens dräkt mot lantliga blaggarnshosor. |
I sommeren 1895 færdiggjorde Karlfeldt sin debutbog, Vildmarks- och kärleksvisor, som Seligmanns förlag udgav før jul samme år. I tidsskriftet Vårt Land mente litteraturkritikern Carl David af Wirsén, at debuten var lovende, men kritiserede det skrivetekniske håndværk. Salgsmæssigt blev bogen en fiasko med kun et par hundrede solgte eksemplarer.
I debutbogen anvender Karlfeldt ingen komplicerede versemål, men ofte omvendt ordstilling for at få rimene til at stemme, for exempel "om mig ska du drömma" i stedet for "drömma om mig". Den omvendte ordstilling undgik Karlfeldt senere. I stedet for traditionelle versemål som heksameter, aleksandriner eller tidens populære versemål som sonetter, canzoner eller terziner anvender Karlfeldt gennemgående folkevise- eller balladestrofer. Det indebar, at digtene indledes i strofer med samme antal rader og med samme versemål. Derimod kan strofernes længde, rytmens karakter og rimenes antal varieres.
Spire Denne biografiske artikel om en svensker, eller en person født i Sverige, er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Erik Axel Karlfeldt, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.