Eidsvoll: Kommune i Akershus i Norge

Eidsvoll
Våben	Kort
Fakta om Eidsvoll
Kommunenummer:	3035
Fylke:	Akershus
Kommunesæde:	Eidsvoll
Areal:	456.5 km²
Indbyggere:	27.338 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester:	John-Erik Vika (fra 2015)
Sprog:	Bokmål
Websted:	www.Eidsvoll.kommune.no
Eidsvoll på Commons

Den grænser i nord til Østre Toten og Stange, i øst til Nord-Odal, i sydøst til Nes, i syd til Ullensaker, og i vest til Nannestad og Hurdal. Eidsvoll er i dag mest kendt for Grundloven af 1814, som blev underskrevet i Carsten Ankers bolig, Eidsvollbygningen den 17. maj 1814. Den var en del af Viken fylke som blev etableret 1. januar 2020, men opløst fra 1. januar 2024.

Eidsvoll er nævnt allerede i gamle norrøne skrifter, og i 1000-tallet var Eidsvold et lovting i Østnorge som en erstatning for Vang i Hedmark. Eidsvoll var et vigtigt støttepunkt på grund af dets nærhed til elven Vorma og Mjøsa, som gav adgang til de nordre dele af Indlandsnorge.

I 1758 blev der fundet guld i Eidsvoll, og bygden oplevede en mindre guldfeber, disse områder er fortsat kendt som Guldværket.

Eidsvoll Værk blev åbnet af kong Christian 4. i 1624 som et smelteværk for jern, drevet af vandkraft fra Andelva. I 1688 ejedes værket af direktøren ved sølvgruberne i Kongsberg, Schlanbusch, og var i hans families eje frem til 1781. Og i 1794 overtog Carsten Anker værket, og i 1811 slog han sig ned i Eidsvoll i det, som senere skulle blive kendt som Eidsvollsbygningen (tidligere skrevet Eidsvoldsbygningen).

Navnet blev skrevet Eidsvold frem til første halvdel af det 20. århundrede.

 

 

Eidsvollbanen

I 1854 åbnede Eidsvoll-banen mellem Eidsvoll og Oslo og blev dermed den første jernbane i Norge. Eidsvollbanen var vigtig for transport i indlandet, idet den sammen med hjuldamperen DS «Skibladner» fragtede passagerer og gods til Hamar, Gjøvik og Lillehammer.

• Arne Ekeland (1908–1994), kunstner
• Henrik Wergeland (1808–1845), forfatter
• Stian Carstensen, musiker

• Norges grundlov

• Sorø