Edward D.
Wood jr. (født 10. oktober 1924, død 10. december 1978), døbt Edward Davis Wood og i nyere tid ofte kaldet Ed Wood, var en amerikansk filminstruktør, forfatter, skuespiller og filmproducer. Han er specielt berømt for filmen Plan 9 from Outer Space, som han signerede med sin foretrukne navneform, "Edward D. Wood, Jr." .
Edward D. Wood jr. | |
---|---|
1953 | |
Personlig information | |
Født | Edward Davis Wood 10. oktober 1924 Poughkeepsie, New York, USA |
Død | 10. december 1978 (54 år) Hollywood, Californien, USA |
Dødsårsag | Akut myokardieinfarkt |
Partner | Dolores Fuller |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Filmskuespiller, teaterskuespiller, filminstruktør, manuskriptforfatter, filmproducent, instruktør, forfatter, romanforfatter, filmklipper |
Kendte værker | Glen or Glenda |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Denne artikel omhandler filminstruktøren. For filmen om ham, se Ed Wood (film) |
I 1950'erne lavede Wood jr. en række uafhængige og meget billigt producerede science fiction- og cowboyfilm. 1950'er-filmene er blevet berømte for deres tekniske fejl, usofistikerede special effects, særegne dialog, excentriske rollebesætning og besynderlige, ofte meget personlige handlingselementer. Wood jr. bliver sædvanligvis anset for at være en af de dårligste filminstruktører i filmhistorien. Efter store fiaskoer, både økonomisk og over for filmanmelderne, sluttede Wood jr. sin karriere med at lave pornografi og skrive horrorromaner og kiosklitteratur i krimigenren. Hans mangel på konventionelle evner som filmskaber har lagt grunden for munter kultdyrkelse af både Wood jr. og hans film.
Edward D. Wood jr.s posthume berømmelse begyndte to år efter hans død, da han efter en afstemning blev tildelt en Golden Turkey Award som verdens dårligste filminstruktør. Efter publikationen af Rudolph Greys biografi Nightmare of Ecstasy, har Woods liv og værker fået en æresoprejsning hos publikum, og der er kastet nyt lys over hans åbenbare iver og ærlige kærlighed til film og filmproduktion, samt hans hang til transvestisme og angorasweatere.
I 1998 udkom bogen Hollywood Rat Race (skrevet i 1960'erne), hvori Wood fortæller om, hvordan man laver film, og om sin egen kærlighed til filmmediet.
Af hans romaner er kun Parisian Passion (Strip-tease-morderen) udkommet på dansk (hos forlaget Obelisk, 1968).
Tim Burtons film Ed Wood (1994), som leverer en lettere fiktiv version af hans liv, blev belønnet med bl.a. to Oscars. Rollen som Wood blev spillet af Johnny Depp.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Edward D. Wood jr., which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.