Edvard 8.
juni 1894 i White Lodge i Surrey, død 28. maj 1972 i Villa Windsor, Paris) var konge af Storbritannien og Nordirland og kejser af Indien fra den 20. januar 1936 til sin abdikation den 11. december 1936. Han var den anden britiske konge af huset Windsor. Edvard 8. er den eneste britiske monark, som frivilligt har afstået tronen. Kun Lady Jane Grey og Edvard 5. har regeret kortere tid, og de tre er de eneste britiske monarker, der aldrig blev kronet.
Edward 8. | |||
---|---|---|---|
Edward 8. som han blev præsenteret i februar 1936 på forsiden af det argentinske ugentlige sportsmagasin "El Grafico". | |||
Konge af Storbritannien og Nordirland | |||
Regerede | 20. januar 1936 – 11. december 1936 | ||
Forgænger | Georg 5. | ||
Premierministre |
| ||
Efterfølger | Georg 6. | ||
| |||
Ægtefælle | Wallis Simpson (g. 1937) | ||
Fulde navn | engelsk: Edward Albert Christian George Andrew Patrick David | ||
Hus | Huset Windsor | ||
Far | Georg 5. af Storbritannien | ||
Mor | Mary af Teck | ||
Født | 23. juni 1894 White Lodge, Richmond, Surrey | ||
Død | 28. maj 1972 (77 år) Neuilly-sur-Seine, Paris, Frankrig | ||
Hvilested | 5. juni 1972 Frogmore, Berkshire | ||
Signatur | |||
Ridder af Elefantordenen 1914 |
Edvard var ældste søn af kong Georg 5. og dronning Mary af Teck. Han blev udråbt til prins af Wales som 16-årig. Edvard tjente i British Army under 1. verdenskrig og tog efter krigen på flere oversøiske rejser på vegne af sin syge far.
Edvard overtog den britiske trone ved sin fars død i 1936. Han viste sig hurtigt at være utålmodig og ignorerede ved flere lejligheder den etablerede hofprotokol og de konstitutionelle konventioner. Blot 10 måneder inde i sin regeringstid udløste Edvard en forfatningskrise, da han meddelte regeringen, at han agtede at gifte sig med den fraskilte amerikaner Wallis Simpson. Den britiske regering var af sociale og politiske årsager kraftigt imod ægteskabet. Det ville desuden gå imod Den Engelske Kirke, som Edvard i sin egenskab af konge var overhoved for. Den anglikanske lære forkyndte, at man ikke kunne gifte sig på ny, hvis ens tidligere ægtefælle var i live. Edvard vidste, at den britiske regering under premierminister Stanley Baldwin ville trække sig, hvis han gennemførte sine ægteskabsplaner. Det ville ødelægge kongens status som en politisk neutral konstitutionel monark. Edvard så derfor ingen anden udvej end at abdicere. Han blev fulgt på tronen af sin bror, Georg 6.
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Den 16. november 1936 mødtes Edvard med premierminister Stanley Baldwin på Fort Belvedere og udtrykte sit ønske om at gifte sig med Wallis Simpson. Premierministeren gav kongen tre muligheder: 1) Han kunne lade være med at gifte sig; 2) han kunne gifte sig mod sine ministres ønske; eller 3) han kunne abdicere. Det var klart, at Edvard ikke ville opgive Wallis. Ved at gifte sig mod rådet var det sandsynligt, at regeringen ville træde tilbage og udløse en konstitutionel krise. Premierministrene i de britiske besiddelser havde også gjort det klart, at de var imod, at kongen giftede sig med en fraskilt, mens Den Irske Fristat ikke var imod. Stillet over for denne modstand valgte Edvard at abdicere.
Efter sin abdikation blev Edvard udnævnt til hertug af Windsor. Han giftede sig med Wallis på Château de Candé ved Tours i Frankrig d. 3. juni 1937. Samme år tog parret på rundrejse i Tyskland.
Under 2. verdenskrig blev Edvard beskyldt for nazi-sympatier, og han blev efter en kort periode ved fronten udnævnt til guvernør og øverstbefalende over Bahamas. Efter krigen tilbragte Edvard og Wallis resten af deres liv i Frankrig.
Wiki Commons har medier relateret til: |
Edvard 8. Sidelinje af Huset Wettin Født: 23. juni 1894 Død: 28. maj 1972 | ||
Titler som regent | ||
---|---|---|
Foregående: Georg 5. | Konge af Storbritannien og Nordirland 1936–1936 | Efterfølgende: Georg 6. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Edvard 8. af Storbritannien, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.