Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Finalen ved EM i fodbold for kvinder 2017

Finalen om Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2017 var den 12.

siden turneringens etablering i 1984. Den blev spillet den 6. august 2017 foran 28.138 tilskuere på De Grolsch Veste i Enschede i det østlige Holland. De deltagende hold var hjemmeholdet fra Holland og Danmark. For begge hold var det første gang, at de spillede en EM-finale, indtil da havde de kun nået semifinalerne. Holland vandt kampen 4-2, efter 2-2 ved pausen. Det var holdets første sejr ved et internationalt mesterskab.

EM-finale 2017
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt
Finalen blev spillet på De Grolsch Veste
Turnering: EM i fodbold for kvinder 2017
Dato: 6. august 2017; 6 år siden (2017-08-06)
Stadion: De Grolsch Veste, Enschede
Man of the Match: Sherida Spitse (Holland)
Dommer: Esther Staubli (Schweiz)
Tilskuere: 28.182
Vejr: 20 °C
Delvist overskyet
44% luftfugtighed
← 2013
2022

Kampen blev ledet af den schweiziske dommer Esther Staubli. Hollands anfører Sherida Spitse blev kåret til kampens bedste spiller.

Der blev slået flere seerrekorder i både Holland og Danmark, og globalt så over 13 millioner tv-seere finalen direkte. Dagen efter blev begge hold fejret i deres hjemlande foran tusindvis af fans.

Baggrund

Det var første gang, at både Holland og Danmark kvalificerede sig til EM-finalen, efter at Danmark tabte semifinalerne i 1984, 2001 og 2013, mens hollænderne tabte semifinalen i 2009. Det var også første gang siden 1993, at der skulle findes en anden vinder end Tyskland. Udover tyskerne havde kun Sverige og Norge vundet en EM-finale.

Holland og Danmark mødtes også i turneringens indledende gruppespil, hvor hollænderne vandt 1-0 med et mål scoret af Sherida Spitse på straffespark.

Vejen til finalen

Holland Runde Danmark
Modstander Resultat Gruppekampe Modstander Resultat
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Norge 1–0 Kamp 1 Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Belgien 1–0
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Danmark 1–0 Kamp 2 Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Holland 0–1
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Belgien 2–1 Kamp 3 Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Norge 1–0
Gruppe A vinder Slutstilling Gruppe A andenplads
Modstander Resultat Slutspil Modstander Resultat
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Sverige 2–0 Kvartfinale Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Tyskland 2–1
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  England 3–0 Semifinale Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Østrig 0–0 (efs) (3–0 p)

Optakt

Efter at Danmark havde kvalificeret sig til finalen, blev der stor interesse fra dansk side om at sikre sig billet til kampen. Omkring 1.500.000 danskere så semifinalen mod Østrig i fjernsynet. Der er plads til 30.000 tilskuere på De Grolsch Veste, som dagligt er hjemmebane for FC Twente, og deraf var de fleste pladser allerede aftaget før turneringen, via løssalg, VIP- og sponsorpladser og de deltagende landes forbund. Både Koninklijke Nederlandse Voetbalbond og Dansk Boldspil-Union fik efter semifinalerne tildelt 1000 billetter af UEFA, som kunne sælges til fans. De danske billetter blev solgt 4. august på 20 minutter, mens over 3000 personer kom på venteliste. I løbet af dagen lykkedes det Dansk Boldspil-Union af finde yderlige et antal billetter, så der samlet var omkring 2500 danske fans på stadion, hvor resten regnedes med at holde med hjemmeholdet fra Holland. Det var første gang i turneringens historie, at værterne havde udsolgt til samtlige deres kampe. I alt overværede 110.897 tilskuere Hollands kampe.

Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt 
H.K.H. Kronprins Frederik overværede kampen i Enschede.

På tilskuerpladserne i Enschede var blandt andet H.K.H. Kronprins Frederik tilstede, ligesom Danmarks statsminister Lars Løkke Rasmussen var for at overvære kampen i selskab med den hollandske premierminister Mark Rutte. Den danske kulturminister Mette Bock deltog også sammen med flere medlemmer af 'kommissionen for flere piger og kvinder i dansk fodbold', herunder tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, prorektor Lykke Friis samt Hummel-ejer Christian Stadil.

I Holland blev kampen vist i fjernsynet på public service-kanalen NOS, mens de danske public service-kanaler, DR1 og TV 2, sendte både optakt og kampen med hvert deres hold af værter og kommentatorer. Samlet blev finalen vist på tv i 80 lande. Desuden havde TV 2 arrangeret visning af kampen på storskærm på Bispetorv i Aarhus og Rådhuspladsen i København. I Odense havde fodboldklubben Odense Q og Odense Kommune arrangeret et lignede arrangement i Flakhaven foran Odense Rådhus. Sønderborg Kommune havde sat en 21 kvadratmeter stor skærm op på Rådhustorvet i Sønderborg.

Banens græs på De Grolsch Veste blev dagen før kampen tromlet med en 1.5 ton tung tromle, for at gøre plænen helt plan. I følge FC Twentes fuldtidsansatte greenkeeper Henry Weert kan der gå år imellem, at det bliver gjort. Desuden blev plænen målt med udstyr af UEFAs græsekspert Arno Harmsen, hvor han testede banens støddæmpning, energirestitution og lodret deformation. På selve kampdagen blev græsset klippet to gange.

Blandt de spillere, som fik spilletid i holdenes semifinaler, var den danske midtbanespiller Line S. Jensen ikke med i finalen, da hun rev sit korsbånd over i kampen mod Østrig.

Kampens forløb

1. halvleg

Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt 
Den danske anfører Pernille Harder scorede sit første mål i turneringen, da hun udlignede til 2-2.

Præcis kl. 17.01 fløjtede dommer Esther Staubli kampen i gang. De første minutter startede livligt, hvor hollænderne efter et par minutter fik kampens første chance, men også danskerne havde et godt kontra angreb. Efter fem minutter fik Sanne Troelsgaard lidt tilfældigt bolden i hollændernes straffessparksfelt, hvor hun trak højre om Kika van Es, der fældede Troelsgaard, og dommer Staubli dømte straffespark til Danmark. Det blev sikkert sparket ind af Nadia Nadim, der sparkede bolden op i højre hjørne på keeper Sari van Veenendaal. Inden de danske fans var færdige med at juble over den danske føring, slog hjemmeholdet til og udlignede. I det 10. minut kunne Cecilie Sandvej i højre side af banen ikke følge med Shanice van de Sanden, der med et hårdt og præcist indlæg fandt topscorer Vivianne Miedema, der uden problemer kunne skyde bolden forbi Stina Lykke Petersen i det danske mål.

Derefter sad Holland på spillet og fik presset Danmark tilbage på banen. Især van de Sanden voldte danskerne store problemer i hollændernes højre side, mens Pernille Harder kun havde haft en enkelt chance mod det hollandske mål. Efter 28 minutter lykkedes det for Holland at komme foran. Angriber Lieke Martens udplacerede Stina Lykke med et fladt langskud til venstre for keeperen. Allerede minuttet efter fik Danmark en stor chance. Troelsgaard spillede Nadim fri, men den danske angriber prøvede at gå uden om målvogteren uden succes. Kort tid efter kom Nadim frem til en god hovedstødschance. Den hæsblæsende 1. halvleg fortsatte, og i det 33. minut fik Danmark igen udlignet. Pernille Harder kom fri i højre side, hvor hun løb alene mod mål. På kanten af straffesparksfeltet tog hun et træk ind i banen, og skød med sit "kolde" venstreben fladt ned i højre hjørne. Fire mål efter en god halv time. Resten af halvlegen skete uden de helt store chancer, og efter to minutters tillægstid, blev der fløjtet til pause.

2. halvleg

Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt 
Vivianne Miedema scorede kampens andet og sjette mål.

2. halvleg startede også i et godt tempo. Sanne Troelsgaard fik i det 48. minut hjørnespark, som Katrine Veje sparkede ind i feltet uden held. Minutter efter fik Holland frispark på kanten af det danske straffesparksfelt. Det blev den hollandske anfører Sherida Spitse som skulle eksekvere sparket. Hun sparkede bolden fladt forbi muren, i samme side hvor Stina Lykke skulle dække. Alligevel lykkedes det at bringe Holland foran med 3-2, det skete i det 51. minut. De næste 10 minutter var et stort pres fra hollænderne, der også blev hjulpet godt på vej af et begejstret publikum. Efter 57 minutter kom kampens første indskiftning, da hollandske Desiree van Lunteren måtte vige pladsen for Dominique Janssen. Fire minutter senere kom danskernes første indskiftning, da Frederikke Thøgersen afløste Cecilie Sandvej. Sekunder efter reddede Stina Lykke en kæmpe chance fra Miedema, mens Harder og Veje få minutter efter fik kreeret en stor dansk chance. I det 67. minut fik Danmark en stor chance efter et hjørnespark, men Frederikke Thøgersen skød lige forbi målet. Det var dog Holland, som havde bolden mest, og danskerne brugte mange kræfter på at forsvare eget mål. Simone Boye kom til skade efter et sammenstød med Spitse og blev i 77. minut erstattet af Line Røddik. I de sidste ti minutter af kampen forsøgte Danmark at sende flere folk frem på banen og blive mere offensiv i jagten på udligningen. Troelsgaard, Nadim og Harder havde et par forsøg, inden hollandske Vivianne Miedema i det 89. minut slog sejren fast og scorede sit andet mål i kampen. Efter fire minutters tillægstid fløjtede Esther Staubli kampen af med en sejr på 4-2 til Holland over Danmark.

Detaljer

v Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Danmark

6. august 2017
17:00 (CEST)
Holland Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  4 – 2 Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  Danmark
Miedema Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  10'89'
Martens Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  28'
Spitse Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  51'
Rapport Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  6' (str.) Nadim
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  33' Harder


De Grolsch Veste, Enschede
Tilskuere: 28.182
Dommer: Esther Staubli (Schweiz)

Holland
Danmark
1 Sari van Veenendaal
FO 2 Desiree van Lunteren Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  57'
FO 6 Anouk Dekker
FO 3 Stefanie van der Gragt Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  72'
FO 5 Kika van Es Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  90+4'
MI 14 Jackie Groenen Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  14'
MI 10 Daniëlle van de Donk
MI 8 Sherida Spitse (c)
AN 7 Shanice van de Sanden Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  90'
AN 9 Vivianne Miedema
AN 11 Lieke Martens
Indskiftere:
16 Angela Christ
23 Loes Geurts
FO 4 Mandy van den Berg Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  90+4'
FO 17 Kelly Zeeman
FO 20 Dominique Janssen Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  57'
FO 22 Liza van der Most
MI 12 Jill Roord
MI 15 Sisca Folkertsma
MI 19 Sheila van den Bulk
AN 13 Renate Jansen Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  90'
AN 18 Vanity Lewerissa
AN 21 Lineth Beerensteyn
Træner:
Sarina Wiegman
Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt 
1 Stina Lykke Petersen
FO 8 Theresa Nielsen
FO 5 Simone Boye Sørensen Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  77'
FO 12 Stine Larsen
FO 19 Cecilie Sandvej
MI 7 Sanne Troelsgaard
MI 4 Maja Kildemoes Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  61'
MI 13 Sofie Junge Pedersen Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  82'
MI 11 Katrine Veje
AN 10 Pernille Harder (c)
AN 9 Nadia Nadim Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  45'
Indskiftere:
16 Maria Lindblad
22 Line Geltzer Johansen
FO 2 Line Røddik Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  77'
FO 15 Frederikke Thøgersen Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  61'
FO 20 Stine Ballisager Pedersen
FO 23 Luna Gevitz
MI 6 Nanna Christiansen Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt  82'
MI 21 Sarah Dyrehauge
AN 14 Nicoline Sørensen
Træner:
Nils Nielsen

Kampens bedste spiller:
Sherida Spitse (Holland)

Linjedommere:
Belinda Brem (Schweiz)
Sanja Rodjak Karšić (Kroatien)
Fjerdedommer:
Bibiana Steinhaus (Tyskland)
Femtedommer:
Katrin Rafalski (Tyskland))

Kampregler

Statistik

Statistik Holland Danmark
Mål scoret 4 2
Skud i alt 10 11
Skud på mål 7 4
Redninger 1 2
Boldbesiddelse 50% 50%
Hjørnespark 0 4
Frispark begået 16 10
Offside 0 2
Gule kort 3 1
Røde kort 0 0

Efter kampen

De hollandske europamestre blev om mandagen kørt til Utrecht, hvor spillerne sejlede igennem byens kanaler og blev modtaget i Park Lepelenburg, hvor der var opstillet en stor scene, hvor de blev fejret foran 10-12.000 orangeklædte fans.

Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017: Baggrund, Vejen til finalen, Optakt 
Det danske hold blev fløjet fra Tyskland til Karup og København i dette 20 år gamle ATR 42-fly fra Danish Air Transport.

For det danske hold var der planlagt hyldest i Danmark uanset resultatet af kampen. Mandag 7. august kl. 11.23 fløj holdet fra Flughafen Münster/Osnabrück i et chartret ATR 42-fly (OY-RUO) fra Danish Air Transport til Midtjyllands Lufthavn ved Karup. Efter 473 km i luften landede det kl. 12.29 og blev modtaget af Flyvestation Karups beredskab, der lavede æresport med vandkanoner. Derefter blev spillerne kørt til Viborg Rådhus, hvor de ankom kl. 13.20. Her var Viborg Kommune vært for en fejring af holdet sammen med over 5000 fremmødte fans med taler af borgmester Torsten Nielsen, formand for DBU Jesper Møller og anfører Pernille Harder. Dette skete, fordi Viborg Stadion er officiel hjemmebane for landsholdet. Fra lufthavnen og rådhuset sendte både DR1 og TV 2 direkte, og DR havde indrettet et studie i Viborg, hvor Johannes Langkilde var vært. Efter en time i Viborg kørte spillerne kl. 14.20 tilbage til Karup. Da bussen afgik fra Viborg, fløj to af Flyvevåbnets F-16 Fighting Falcon-kampfly i formation hen over pladsen.

Kl. 15.23 lettede ATR-flyet og holdet igen fra Karup for at flyve de 233 km til Københavns Lufthavn, hvor de landede kl. 15.59. Herfra blev de kørt til Københavns Rådhus, hvor Københavns Kommune fejrede sølvmedaljevinderne. Da spillerne ankom til Rådhuspladsen kl. 17.00, blev de modtaget af overborgmester Frank Jensen, som bød på taler og de berømte rådhuspandekager. Lidt før kl. 18.30 forlod holdet rådhuset for at tage på Hotel Imperial, og aftenen blev officielt sluttet af på restaurant Grøften i Tivoli, inden spillerne drog ud i det københavnske natteliv for at feste i privat regi.

Seertal

I Danmark slog kampen flere seerrekorder. I alt 1.469.000 personer så i gennemsnit med, da DR1 og TV 2 viste finalen og havde knap 1,8 mio. seere, da flest så med. Det var 82% af de personer, som så fjernsyn fra kampstart kl. 17. Det var den mest sete fodboldkamp på tv i Danmark, siden Tyskland og Argentina afgjorde herrernes VM-finale i 2014. I følge DR var EM-finalen den mest sete danske fodboldlandskamp blandt både mænd og kvinder siden 2012, hvor mændene deltog ved Europamesterskabet i fodbold i Polen og Ukraine. 52 procent af alle finaleseerne var kvinder, hvilket aldrig før var set, at flest kvinder så en fodboldkamp.

Udover et udsolgt stadion blev de hollandske europamestre fulgt af 4,3 mio. seere på NOS, hvilket svarede til 83% af hollændere med tv'et tændt. Det var det mest sete sportsprogram i Holland i 2017. Globalt set fulgte over 13 millioner seere kampen.

På de sociale medier Facebook, Instagram og Twitter slog kampen og hele turneringen også flere rekorder i forhold til seneste turnering.

Referencer

Eksterne henvisninger

Tags:

Kvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 BaggrundKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 Vejen til finalenKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 OptaktKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 Kampens forløbKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 DetaljerKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 StatistikKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 Efter kampenKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 SeertalKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 ReferencerKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017 Eksterne henvisningerKvinder – Finalen Em I Fodbold 2017198420176. augustDanmarks kvindefodboldlandsholdDe Grolsch VesteEM i fodbold for kvinderEnschedeHollandHollands kvindefodboldlandshold

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Sygeforsikringen danmarkDanmarksmesterskab (fodbold)KøbenhavnFlemming Bamse JørgensenRepublikken TjetjenienUEFA Champions League (mænd)Tove DitlevsenVissenbjergRobin WilliamsMichael BroksideAttilaJohannes V. JensenVejleMonument (cykling)RumænienAngel Has FallenChristian 9.Thomas HelmigMargrete 1.SamlejestillingerFrederik 9.MonacoDansk ErhvervKarl BilleSnabel-aSimon KvammZendayaErnst KaltenbrunnerEileen GuAfsnit af BadehotelletJoe KeerySagrada FamíliaAM og PMCarlsbergEva JinTaylor SwiftRonja RøverdatterErling HaalandLiège-Bastogne-Liège 2023Palle SørensenAstrid LindgrenBrad PittChristian KjærRobert WadlowAlexander DubčekRapsJens Jørn SpottagBruce WillisTobias RahimUlla JessenPinseUngdomshusetMarjorie Taylor GreenePeter SchmeichelLily WeidingSara Slott PetersenLinkedInLiva WeelBig Mac indexBirger Jensen (skuespiller)Helge EngelbrechtS-togWinston ChurchillLuka ModrićLiège-Bastogne-LiègeScheldeAdelstitelPostnumre i DanmarkGefionspringvandetLiègeViggo MortensenRegeringen Mette Frederiksen IIJohannes VermeerBernard ArnaultPrinsesse IsabellaPhilip LarsenGreat Smoky Mountains National ParkFranz Joseph 1. af Østrig-Ungarn🡆 More