Det Kejserlige Senat For Finland

Det kejserlige senat for Finland var det øverste administrative organ i Finland under Storfyrstedømmet Finland, fra 1808 til 1919.

Allerede i november 1808 besluttede zaren sig for, at det skulle oprettes et øverste organ for Finland som svarede til et rigsråd. Navnet på rådet var oprindelig Regeringskonseillet, fra 1816 Kejserlige senat for Finland. Forretningsordenen blev udarbejdet af et udvalg med biskop Jacob Tengström som formand, og indholdet blev stærkt præget af juristen Matthias Calonius. Stænderne som var samlet i Borgå tilføjede det væsentlige punkt, at medlemmerne af senatet skulle komme fra Finland.

Det Kejserlige Senat For Finland
Senatshuset (i dag Statsrådsborgen) på Senatstorvet i Helsinki var fra 1822 sæde for Finlands Senat.

Senatet bestod af to departementer, økonomidepartementet og justitsdepartementet. Sidstnævnte fungerede som Finlands højeste domstol mens økonomidepartementet var det øverste forvaltningsorgan for Finlands regering. Regeringsmagten blev formelt udøvet i konseillet ("statsrådet") hvor generalguvernøren i sin egenskab af zarens stedfortræder traf beslutninger i de sager som blev forelagt. Som regel deltog generaldirektøren ikke i forhandlingerne, møderne blev til at begynde med ledet af den højest rangerende af medlemmerne i det aktuelle departement indtil man i 1822 begyndte at udpege en viceordførende fra hvert af departementerne. I praksis var lederen af økonomidepartementet Finlands regeringschef. Senatet varetog monarkens rettigheder i Finland, og medlemmerne blev valgt direkte af zaren. Medlemmerne af senatet sad i tre år. Forretningsordenen krævede, at halvdelen af medlemmerne skulle være adelige og resten ikke-adelige.

Senatet holdt til at begynde med sine møder i Åbo som dermed blev den første hovedstad i det autonome storfyrstedømme. Allerede i 1812 besluttede zar Alexander 1. at Helsinki skulle være hovedstad. Åbo symboliserede den gamle tilknytning til Sverige og zaren ville grundlægge en ny hovedstad som et tegn på forbindelsen med Rusland. Helsinki blev valgt, ikke kun på grund af den vigtige fæstning Sveaborg, men også fordi byen brændte næsten helt ned til grunden i 1808 og alligevel skulle bygges op fra grunden. Efter omfattende byggeaktivitet under ledelse af arkitekten Carl Ludvig Engel kunne senatet i 1822 tage plads i det nye Senatshus i Helsinki.

I forbindelse med senatet blev der oprettet et prokuratorembede med Calonius som den første indehaver. En central opgave for prokuratoren var at kontrollere at senatet opererede i overensstemmelse med lovene, og han blev også det øverste kontrolorgan for retsplejen. Embedet eksisterer fortsat, nu under betegnelsen justitskansler.

Liste over Finlands senater

Mannerheims senat 1822–1826
von Borns senat 1826–1828
Falcks senat 1828–1833
Hjärns senat 1833–1841
von Haartmans senat 1841–1858
Nordenstams senat 1858–1882
af Forselles senat 1882–1885
von Troils senat 1885–1891
Tudeers senat 1891–1900
Linders senat 1900–1905
Strengs senat 1905
Mechelins senat 1905–1908
Hjelts senat 1908–1909
Markovs senat 1909–1913
Borovitinovs senat 1913–1917
Tokois senat 1917
Setäläs senat 1917
Svinhufvuds senat 1917–1918
Paasikivis senat 1918

Senatets formænd og næstformænd

For senatets formænd før1917, se Generalguvernør for Finland

Senatets fomand

Noter

Litteratur

  • Eino Jutikkala, Kauko Pirinen: A History of Finland. Helsinki, 1996, utg 2003. ISBN 951-0-27911-0 (i referansene Jutikkala)
  • Matti Klinge: Keisarin Suomi. Schildts, Helsinki 1997, ISBN 951-50-0682-1 (i referencerne Klinge).
  • Frank Nesemann: Ein Staat, kein Gouvernement: die Entstehung und Entwicklung der Autonomie Finnlands im russischen Zarenreich, 1808 bis 1826. Lang, Frankfurt am Main 2003. [Europäische Hochschulschriften: Reihe 3, Geschichte und ihre Hilfswissenschaften] ISBN 3-631-39742-9
  • Pentti Virrankoski: Suomen historia 1. SKS, Helsinki 2001, ISBN 951-746-341-3 (i referencerne Virrankoski I).
  • Pentti Virrankoski: Suomen historia 2. SKS, Helsinki 2001, ISBN 951-746-342-1 (i referencerne Virrankoski II).

Tags:

Det Kejserlige Senat For Finland Liste over Finlands senaterDet Kejserlige Senat For Finland Senatets formænd og næstformændDet Kejserlige Senat For Finland NoterDet Kejserlige Senat For Finland LitteraturDet Kejserlige Senat For FinlandStorfyrstedømmet Finland

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

EsbjergDanmarks største øerEgyptenKongeriget DanmarkLouise Augusta af DanmarkZendayaFilip JörgensenMadeiraThomas GravesenCristiano RonaldoElon MuskThorvald StauningNarcissismeHåkan EricsonDonald TrumpPortugalIndienSchweizChristian 9.SolstormVestjysk BankAM og PMSøren KrarupNovo NordiskLockheed Martin F-35 Lightning IINæstvedJonas Hebo RasmussenSofie ØstergaardMarylandBabyboomer-generationenMarcel DuchampAngrebet på Crocus City HallKommuner i DanmarkJóan Símun EdmundssonPåskeKalundborgTadsjikistanVerdens syv underværkerJames BondAtombomberne over Hiroshima og NagasakiVerdens landes befolkningstæthedSven-Göran ErikssonFodboldbaneJean-Pierre PapinBlinkende lygterItalienAalborgAuschwitz koncentrationslejrEkstra BladetBørsenFolketingetQuo vadisSebastian KleinSenegalStoicismeSuspekt (gruppe)Christian den 9.RibeCatherine, Prinsesse af WalesStrisser på SamsøNiels W. GadeJens Otto KragDanmarks fem højeste punkterTobias RahimH.C. AndersenPeterskirkenSlaget ved WaterlooMGPDennis RommedahlGrønlands fodboldlandsholdCypernJ. Robert OppenheimerForenede NationerAspergers syndromMichael KristiansenAmfetaminLars MikkelsenEen stor familie🡆 More