Ukrainske Ssr: Sovjetisk delstat 1922-1991

I det meste af den tid var den økonomisk og politisk den næstmest magtfulde republik i Sovjetunionen efter den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik.

Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik Українська Радянська Соціалістична Республіка Украинская Советская Социалистическая Республика
1919–1991
Flag Nationalvåben
Ukrainske SSR inden for Sovjetunionen
Hovedstad	Kharkiv (1919–1934) Kijev (1934–1991)
Sprog	Officielt sprog: Ukrainsk (siden 1990)a Sprog: Ukrainsk • russisk
Regeringsform	Socialistisk Sovjetrepublik
Generalsekretær
• 1918–1919 (første)	Emanuel Kviring
• 1990–1991 (sidste)	Stanislav Hurenko
Guvernør
• 1919–1923 (første)	Christian Rakovskij
• 1988–1991 (sidste)	Vitold Fokin
Statsoverhoved
• 1919–1938 (første)	Grigorij Petrovskij
• 1990–1991 (sidste)	Leonid Kravtjuk
Historisk periode	20. århundrede
• Republik erklæret	10. marts 1919
• Indgik i USSR	30. december 1922
• Anneksion af Vestukraine	15. november 1939
• FN medlemskab	24. oktober 1945
• Uafhængighed erklæret	24. august 1991
• Folkeafstemning	25. december 1991
Valuta	Sovjetisk rubel
Efterfulgte Efterfulgt af Ukraine Vestukraine Bessarabien og N. Bukovina Carpatho-Ukraine Krim Oblast Ukraine
a. "Om sprog i den Ukrainske SSR". Ukrainsk lovgivning

Selv om den Ukrainske SSR var en af de stiftende medlemmer af Forenede Nationer (FN) i 1945, blev dens udenrigspolitik strengt kontrolleret fra Kreml. Efter Sovjetunionens opløsning og perestrojka, blev den Ukrainske SSR transformeret til den moderne nationalstat Ukraine, selv om Ukraines nye forfatning først blev ratificeret den 28. juni 1996.

Gennem dens 72-årige historie er republikkens grænser ændret flere gange. Især den betydelige del, som i dag udgør det vestlige Ukraine, der blev annekteret af sovjetiske styrker i 1939 samt tilføjelsen af det tidligere russiske Krim i 1954. I begyndelsen var byen Kharkiv i det østlige Ukraine republikkens hovedstad. Det blev ændret i 1934, hvor sædet for regeringen blev flyttet til Kijev, der forblev hovedstad i det uafhængige Ukraine.

Geografisk lå den Ukrainske SSR i Østeuropa ud mod Sortehavets nordlige kyst. Republikken grænsede op til tre andre sovjetrepublikker: Moldova, Hviderusland og Rusland. Mod vest grænsede den Ukrainske SSR op mod Tjekkoslovakiet, der ligeledes var Sovjetunionens vestligste grænse. Ved folketællingen i 1989 havde republikken 51.706.746 indbyggere, men befolkningstallet er faldet kraftigt efter Sovjetunionens opløsning.

Efter den russiske zars abdikation og den proces, der skulle nedbryde det Russiske Kejserrige, var det et udbredt ønske blandt etniske ukrainere at etablere en Ukrainsk Republik. Gennem borgerkrigen fra 1917-23, var der mange fraktioner, der hævdede sig selv som ledere af den nye republik. Alle med tilhængere og modstandere. De to mest prominente fraktioner var en regering i Kijev og en regering i Kharkiv. Førstnævnte dannede den Ukrainske Folkerepublik og sidstnævnte den Ukrainske sovjetrepublik, der begge hævdede suverænitet over samme territorium. Den første blev internationalt anerkendt og støttet af Centralmagterne efter Freden ved Brest-Litovsk, mens den sidste udelukkende blev støttet af sovjet-russiske styrker. Men naturligvis ikke af Den Hvide Hær, som var den anden part i den Russiske Borgerkrig. Denne konflikt er senere kendt som den Ukrainsk-Sovjetiske Krig, der blev betegnet som en del af borgerkrigen i Rusland. Kampen for national uafhængighed endte med, at den Ukrainske Folkerepublik blev annekteret af den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik, efter det vestlige Ukraine blev indlemmet i den Anden Polske Republik. Derefter blev det nye og stabile Ukrainske SSR et af de grundlæggende medlemmer i Sovjetunionen.

Regering i den Ukrainske Sovjetiske Republik blev dannet den 24.-25. december 1917. I de officielle dokumenter benævner den bl.a. sig selv: "Republikken af Sovjetter af arbejder-, soldater- og bonderepræsentanter" eller den Ukrainske Folkerepublik af Sovjetter. Imidlertid var republikken kun anerkendt af én anden ikke-anerkendt stat, den Russiske Sovjetiske Føderative Socialistrepublik. Men med underskrivningen af Brest-Litovsk-traktaten var denne dog nedkæmpet i midt-1918 og efterfølgende opløst. Det sidste regeringsmøde fandt sted i byen Taganrog. I juli 1918 stiftede de tidligere medlemmer af den ukrainske regering Ukraines Kommunistiske Parti ved en stiftende generalforsamling i Moskva.

Med Centralmagternes nederlag i Første Verdenskrig genoptog det bolsjevistiske Rusland sine fjendtlige handlinger mod den Ukrainske Folkerepublik med en kamp for ukrainsk uafhængighed. Den organiserede endnu en sovjetisk regering i Kursk i Rusland. Ifølge den 3. Kongres for Sovjetter i Ukraine, der fandt sted den 6.-10. marts 1919, blev statens navn ændret til den Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik (fork. УСРР på ukrainsk).

Efter ratificeringen af den sovjetiske forfatning af 1936 blev navnene på alle de sovjetiske republikker ændret, så "socialistiske" kom ind på plads nr. 2, mens "sovjetiske (eller "radianska" på ukrainsk)" kom ind på plads nr. 3. I overensstemmelse med det blev der ekstraordinært den 5. december 1936 afviklet den 8. Kongres i Sovjetunionen, der ændrede navnet til "Ukrainske Socialistiske Sovjetrepublik". Det blev ratificeret af det 14. Ekstraordinære Sovjetkongres i Ukrainske SSR den 31. januar 1937.

  Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten