David Woodard: Amerikansk skribent og komponist

april 1964) er en amerikansk forfatter og dirigent. I 1990erne var han ophavsmand til udtrykket prequiem, et teleskopord af preemptive og requiem, der skulle beskrive hans buddhistiske praksis, hvor han komponerer dedikeret musik, der skal spilles mens eller lige før, genstanden for musikken dør.

David Woodard
Personlig information
Født	6. april 1964 (60 år) Santa Barbara, Californien, USA
Ægtefælle	Sonja Vectomov
Børn	Melia Ethel Woodard John Floyd Woodard
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Eugene Lang College of Liberal Arts, University of California, Santa Barbara, San Marcos High School
Beskæftigelse	Dirigent, forfatter, komponist
Arbejdssted	USA
Genre	Postmodernisme
Signatur
Eksterne henvisninger
David Woodards hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Mindearrangementer i Los Angeles, hvor Woodard har tjent som dirigent eller musikleder, omfatter en offentlig ceremoni i 2001, afholdt på den nu nedlagte Angels Flight kabelbane til ære for afdøde ulykkesoffer, Leon Praport, og hans skadekomne enke, Lola.^:125  Han har dirigeret rekviemmer for vilde dyr, herunder for en brun pelikan fra Californien på toppen af en strandvold, hvor fuglen var faldet.^:152–153

Woodard er kendt for sine kopier af Dreamachine, en lettere psykoaktiv lampe, der har været udstillet på kunstmuseer verden over. I Tyskland og Nepal er han kendt for sine bidrag til det litterære tidsskrift, Der Freund, herunder artikler om karma mellem arterne, plantebevidsthed og den paraguayanske koloni, Nueva Germania.

Woodard er uddannet på The New School for Social Research og University of California, Santa Barbara.

I 2003 blev Woodard indvalgt som rådmand i Juniper Hills (Los Angeles amt), Californien. I den rolle foreslog han at gøre Nueva Germania i Paraguay til søsterby. For at fremme planen rejste Woodard til denne fordums vegetarianske/feministiske utopi og mødtes med byens ledelse. Efter et indledende besøg valgte han at undlade at gå videre med søsterby ideen, men han havde i dette samfund fundet et studieemne og stof til senere artikler. Det, der specielt interesserer ham, er de proto-transhumanistiske ideer fra spekulative planlægger Richard Wagner og Elisabeth Förster-Nietzsche, som sammen med sin mand, Bernhard Förster, grundlagde og boede i kolonien mellem 1886 og 1889.

 

Fra 2004 til 2006 stod Woodard i spidsen for talrige ekspeditioner til Nueva Germania, hvilket vandt støtte fra daværende Amerikanske vicepræsidenter Dick Cheney. I 2011 gav Woodard den schweiziske romanforfatter Christian Kracht lov til at offentliggøre deres betragteligt store mængde personlig korrespondance, som mest drejede sig om Nueva Germania,^:113–138  i to bind, trykt af Hanover Universitets forlag, Wehrhahn Verlag.^:180–189  Om brevvekslingen siger Frankfurter Allgemeine Zeitung, at "[Woodard og Kracht] tilintetgør grænsen mellem liv og kunst." Der Spiegel hævder, at det første bind, Five Years, bind 1, er "det åndelige forberedende arbejde" for Krachts efterfølgende roman, Imperium.

Ifølge Andrew McCann siges det, at "Kracht ledsagede Woodard på en rejse til det, der står tilbage på det område, hvor efterkommerne af de oprindelige kolonister lever [under] drastisk reducerede forhold. Som korrespondancen afslører, efterkom Kracht Woodards ønske om at fremme dette samfunds kulturelle profil og om at bygge Bayreuth Operahus i miniature på det sted, hvor Elisabeth Förster-Nietzsches familie boede i sin tid." I de senere år har Nueva Germania modereret sig og er blevet et mere venligt rejsemål, der byder på overnatning med morgenmad og et interimistisk historisk museum.

Fra 1989 til 2007 byggede Woodard kopier af Dreamachine, en stroboskopisk indretning opfundet af Brion Gysin og Ian Sommerville, der involverer en hullet cylinder lavet af kobber eller papir, der drejer rundt om en elektrisk lampe—og når den betragtes med lukkede øjne, kan maskinen udløse mentale aberrationer i lighed med narkotika-beruselse eller drømmesyn.

Efter at have bidraget med en Dreamachine til William S. Burroughs' visuelle retrospektive LACMA udstilling i 1996, Ports of Entry, blev Woodard venner med forfatteren og forærede ham en "Dreamachine i Boheme-model" (papir) til hans 83 og sidste fødselsdag.^:23  Sotheby's solgte den førstnævnte maskine på auktion til en privat samler i 2002, og den sidstnævnte forbliver på forlænget udlån på Spencer Museum of Art fra Burroughs' dødsbo.

Noter