Dansk Orienterings-Forbund

Dansk Orienterings-Forbund (DOF) er det officielle specialforbund i Danmark for 'Orientering', der omfatter: Orienteringsløb (FodO), mountainbike-orientering (MTBO), præcisionsorientering (PræO) og skiorientering (SkiO).

Dansk Orienterings-Forbund
Forkortelse DOF
Grundlæggelse 3. december 1950
Formål Dansk forbund for orientering
Hovedkontor Idrættens Hus, Brøndby
Beliggenhed Danmark Danmark
Antal medlemmer 72 klubber
7.100 medlemmer
Formand Poul Kristian Mouritsen
Hovedorganisation International Orienteering Federation
Eksterne henvisninger
Hjemmeside https://www.do-f.dk
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Om forbundet

Forbundet havde 1. april 2021 ca. 7.100 medlemmer fordelt på i alt 72 orienteringsklubber.

Forbundet er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (DIF). Nationalt er det medlem af Friluftsrådet, og internationalt er DOF medlem af 'International Orienteering Federation' (det Internationale Orienterings-Forbund) (IOF).

Formål

Forbundets formål er at fremme interessen for og udviklingen af orienteringsidrætten i Danmark og at lede dennes repræsentation i udlandet.

Forbundets aktiviteter

Dansk Orienterings-Forbund varetager orienteringsklubbernes interesser fx i forhold til skovejere, og fastlægger reglerne for orienteringskonkurrencer i Danmark.

Forbundet driver derudover en række digitale services, det benyttes af orienteringsløbere i hele landet. Det gælder fx O-service.dk Arkiveret 21. oktober 2022 hos Wayback Machine, hvor medlemmer af DOFs klubber kan tilmelde sig løb, O-track.dk hvor løberne kan uploade tracks fra deres løb og dermed foretage sammenligning af vejvalg samt Orienteringsløb.dk Arkiveret 25. februar 2021 hos Wayback Machine, der giver overblik over konkurrencer og træningsløb i klubberne.

Dansk Orienterings-Forbund driver også projektet Find vej i Danmark, der er et landsdækkende orienteringstilbud, hvor enhver kan finde faste poster og fx underholde sig med fotoorientering og lydfortællinger.

Herudover udkommer Magasinet ’Orientering’ fire gange årligt. Magasinet henvender sig primært til alle medlemmer af DOF.

Organisation

Dansk Orienterings-Forbund har en organisationsstruktur, der omfatter et repræsentantskab, en hovedbestyrelse og en daglig ledelse. Hertil kommer tre kredse.

Repræsentantskabet, der er forbundets øverste myndighed, mødes ordinært en gang årligt. Repræsentantskabet består af medlemsklubbernes repræsentanter, også for associerede medlemmer, samt medlemmer af hovedbestyrelsen, appeludvalg, kredsbestyrelser og områder. Stemmeberettiget er alene klubber, der er medlem af forbundet. Hver klub har to stemmer.

Hovedbestyrelsen (HB) består af syv medlemmer: En formand og tre medlemmer, der alle vælges på forbundets repræsentantskabsmøde, samt tre kredsrepræsentanter (valgt regionalt på klubledermøderne). Valg til tillidshverv i forbundet sker for to år. Hovedbestyrelsen udpeger hvert år en HB-ansvarlig til hvert af forbundets fire hovedudvalg, der jf. ’Plan 2025’ omfatter: ’Børn & unge’, ’Klubber’, ’Elite’ og ’Faciliteter’.

Den daglige ledelse varetages af en af hovedbestyrelsen ansat direktør.

Kredse Landet er inddelt geografisk i tre kredse med dertilhørende medlemsklubber. Inddelingen følger regionsgrænserne, idet de tre kredse udgøres af:

Historie

Orienteringsløbere i Danmark var indtil 1950 organiseret i Dansk Ski- og Orienterings-Forbund der også talte skiløbere. Ved forbundets årsmøde 3. december 1950 blev det besluttet af adskille de to sportsgrene, og man oprettede Dansk Orienterings-Forbund og Dansk Skiforbund. De to forbund havde fælles økonomi og udgav fælles medlemsblad indtil 1. august 1951. Dansk Orienterings-Forbund afholdt deres første selvstændige repræsentantskabsmøde i februar 1952.

Olaf Andersen blev i 1950 valgt som den første formand for DOF. I 1960 tog han initiativ til oprettelsen af det internationale orienteringsforbund IOF, som officielt blev dannet ved et møde i København i 1961. Olaf Andersen var formand i over 15 år, inden han trak sig tilbage fra posten d. 20. februar 1966. Olaf Andersen blev afløst af Torkil Laursen, som i sin formandsperiode var medvirkende til, at Danmark for første gang fik tildelt VM i orienteringsløb i 1974.

Formænd gennem tiden

i nedenstående oversigt er formændene oplistet efter deres formandsperiode:

Formænd i DOF
oplistet efter formandsperiode
Formandsperiode (årstal) Formandens navn
2021- Poul Kristian Mouritsen
2014-2021 Walther Rahbek
2008-2014 Helge Søgaard
2000-2008 Ole Husen
1989-2000 Ove Gasbjerg
1985-1989 Hans Hartmund
1981-1985 Erik Nielsen
1975-1981 Poul Erik Birk Jakobsen
1966-1975 Torkil Laursen
1950-1966 Olaf Andersen

Mesterskaber

Nationale mesterskaber

I Dansk Orienterings-Forbund er det kredsene, der på skift afvikler danmarksmesterskaberne (DM) henholdsvis forbundsmesterskaberne (FM) i orienteringsløb (FOD-O) og mountainbike-orientering (MTBO). Det sker på basis af en turnus fastlagt af forbundets 'Stævne- og reglementsudvalg'. Stævnerne afvikles i Danmark.

I FOD-O afvikles der DM/FM i orientering i følgende internationale mesterskabsdiscipliner: Lang, mellem, sprint, stafet og sprint-stafet. Herudover afvikles der konkurrencer i de nationale mesterskabs-discipliner: Ultralang, nat og hold. Sidstnævnte er en divisionsturnering, hvor klubben, der vinder, er mester i DM hold.

I MTBO afvikles der DM/FM i følgende internationale mesterskabsdiscipliner: Lang, mellem, sprint og stafet. Stafet i MTBO har dog senest været afholdt i 2015.

Internationale mesterskaber

Her følger en tabel, der viser de internationale mesterskaber i orientering, som Dansk Orienterings-Forbund har fået tildelt og afviklet. Af tabellen fremgår år for afholdelsen, disciplin (FOD-O eller MTBO), mesterskab (VM, EM eller WMOC (World Masters Orienteering Championships)), atleter (senior, masters eller junior) samt afholdte konkurrencer og det primære sted for afholdelsen.

Internationale mesterskaber i orientering og mountainbike-orientering afholdt i Danmark
År Dato Disciplin Mesterskab Atleter Konkurrencer Sted Reference
2022 26/7 – 30/7 FOD-O VM Senior
Sprint
Knock-Out Sprint
Sprintstafet
Vejle
2019 28/7 – 3/8 MTBO VM Senior
Junior

Sprint
Mellem
Lang
Massestart
Stafet
Viborg
2019 6/7 – 12/7 FOD-O VM Junior
Sprint
Mellem
Lang
Stafet
Silkeborg
2018 6/7 – 13/7 FOD-O WMOC Masters
Sprint
Mellem
Lang
København
2010 4/7 – 10/7 FOD-O VM Junior
Sprint
Mellem
Lang
Stafet
Aalborg
2009 22/6 – 28/6 MTBO EM Senior
Sprint
Mellem
Lang
Stafet
Nordsjælland
2009 22/6 – 28/6 MTBO VM Junior
Sprint
Mellem
Lang
Stafet
Nordsjælland
2006 1/8 – 5/8 FOD-O VM Senior
Sprint
Mellem
Lang
Stafet
Aarhus |-
2004 10/7 – 17/7 FOD-O EM Senior
Sprint
Mellem
Lang
Stafet
Roskilde
1999 18/7 – 23/7 FOD-O WMOC Masters
Fremgår
ikke
Aarhus
1995 9/7 – 2/7 FOD-O VM Junior
Kort
Klassisk
Stafet
Horsens
1974 20/9 – 22/9 FOD-O VM Senior
Klassisk
Stafet
Viborg

Notable orienteringsløbere og mountainbike-orienteringsryttere

Flere løbere og rytter fra Dansk Orienterings-Forbund har vundet internationale medaljer. Hertil kommer to deltagere i PRÆ-O.

I nedenstående oversigt fremgår de løbere, der har vundet to eller flere medaljer ved seniorernes internationale mesterskaber i FOD-O: VM, EM, Nordiske mesterskaber (NM) og World Games (WG). De er oplistet efter fødselsår.

Notable danske orienteringsløbere*
Navn Fødselsår
Cecilie Friberg Klysner 1994
Emma Klingenberg 1992
Ida Bobach 1991
Søren Bobach 1989
Maja Alm 1988
Tue Lassen 1985
Signe Søes 1983
René Rokkjær 1974
Chris Terkelsen 1972
Carsten Jørgensen 1970
Torben Skovlyst 1970
Allan Mogensen 1967
Mona Nørgaard 1948
Noter: *Orienteringsløbere, der har vundet mindst to medaljer i orientering ved VM, EM, NM og WG for seniorer.
I nedenstående oversigt fremgår de ryttere, der har vundet to eller flere medaljer ved seniorernes internationale mesterskaber i MTBO: VM og EM. De er oplistet efter fødselsår.
Notable danske mountainbike-orienteringsryttere*
Navn Fødselsår
Nikoline Holm Splittorff 1999
Cæcilie Rueløkke Christoffersen 1992
Camilla Søgaard 1991
Rasmus Søgaard 1991
Søren Strunge 1986
Ann-Dorthe Lisbygd 1984
Rikke Kornvig 1983
Allan Jensen 1981
Erik Skovgaard Knudsen 1981
Bjarke Refslund 1981
Torbjørn Gasbjerg 1980
Line Brun Stallknecht 1976
Lasse Brun Pedersen 1974
Nina Hoffmann 1973
Noter: *Mountainbike-orienteringsryttere, der har vundet mindst to medaljer i MTBO ved VM og EM for seniorer.
PRÆ-O: Søren Saxtorp har vundet flere medaljer ved VM ’Para-klassen’, mens Tobias Biering har vundet to medaljer i den åbne klasse ved EM i PRÆ-O.

Æresbevisninger

Dansk Orienterings-Forbund har en lang tradition for at hædre dygtige, og trofaste medlemmer eller personer, der på en enestående måde har løst en opgave eller ydet en ekstraordinær præstation.

I årenes løb er en række orienteringsløbere og mountainbike-orienteringsryttere blevet hædret for deres præstationer. De er således blevet udnævnt til ’Årets O-løber’ henholdsvis ’Årets MTBO-rytter’.

Dygtige trænere og korttegnere, der har gjort sig særlig bemærket på korttegningsområdet, er gennem årene blevet udnævnt til ’Årets træner’ henholdsvis ’Årets kortprofil’. Mens personer eller klubber, som har ydet en rosværdig indsats, er blevet tildelt ’Organisatoren’, ’Silvablokken’ eller ’Årets klub’.

Ærestegn tildeles personer, der enten har ydet dansk orienteringsidræt særlige og betydningsfulde fortjenester eller har ydet mange års uegennyttigt arbejde for forbund og/eller kreds.

Personer, der gennem en årrække har ydet en særlig fortjenstfuld indsats for orienteringsidrætten, kan af repræsentantskabet - efter hovedbestyrelsens indstilling - udnævnes til æresmedlemmer. Forbundet har til dato (oktober 2023) udnævnt seks æresmedlemmer. I nedenstående oversigt er æresmedlemmerne oplistet efter årstal for deres udnævnelse:

Æresmedlem
af Dansk Orienterings-Forbund
Navn Årstal for
udnævnelsen
Maja Alm 2022
Flemming Nørgaard 2004
Ove Gasbjerg 2000
Poul Erik Birk Jakobsen 1994
Torkil Lausen 1990
Olaf Andersen 1966

Se også

Eksterne henvisninger

Referencer

Tags:

Dansk Orienterings-Forbund Om forbundetDansk Orienterings-Forbund FormålDansk Orienterings-Forbund Forbundets aktiviteterDansk Orienterings-Forbund OrganisationDansk Orienterings-Forbund HistorieDansk Orienterings-Forbund MesterskaberDansk Orienterings-Forbund Notable orienteringsløbere og mountainbike-orienteringsryttereDansk Orienterings-Forbund ÆresbevisningerDansk Orienterings-Forbund Se ogsåDansk Orienterings-Forbund Eksterne henvisningerDansk Orienterings-ForbundDanmarkMountainbike-orienteringOrienteringsløbPræcisionsorienteringSki

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Dorthe GerlachPladetektonikMichael StrungeMarie HøghJacob RisgaardSI-præfiksMarilyn MonroeSocialistisk FolkepartiDen store bagedystKaliningradAqua (band)Branden i Notre DameKuala LumpurAarhusAndreas SchjelderupVerdens sprog sorteret efter antal talereHolstebroVladimir LeninTom CruiseAmagerUNESCO's VerdensarvslisteAndreas JebroUEFA Champions League finalen 2024Københavns KommuneSøren KierkegaardEllertZinedine ZidaneUkraineSøren Sætter-LassenWolfgang Amadeus MozartAage BohrYahya HassanVM i fodbold (mænd)Sandie WesthScarlett JohanssonSamlejestillingerMartin Spang OlsenNicole KidmanHarald 5. af NorgeLampretterKaren WestEuropa-ParlamentetX (socialt medie)Pol PotLussingesygeJordenSpice GirlsKronprins Haakon Magnus af NorgeStein BaggerSocialdemokratietKristian JensenCecilie StenspilA.P. Møller - MærskIndienBodil JørgensenStore Nordiske RockerkrigQAnonKongerne på Kanal 5BiltemaLiberalismeLasse Spang OlsenCésar AzpilicuetaAnne LinnetMattias TesfayeAnton RubtsovH.C. AndersenYTunesienThomas Mørk (skuespiller)Suspekt (gruppe)Københavns MetroSøstrene GreneBombardementet af Hamborg under 2. verdenskrigPapua Ny GuineaStig TøftingNapoleon 1. af FrankrigX Factor 2024 (Danmark)Demokratiske Republik Congo🡆 More