Dansk Melodi Grand Prix 1979

Dansk Melodi Grand Prix 1979 var det 12.

danske Melodi Grand Prix (og det andet grand prix efter relanceringen i 1978 som årligt tilbagevendende begivenhed), og det blev afholdt den 3. februar 1979 i TV-Byen i Søborg. Programmet blev sendt direkte på DR fra kl. 21:05, og programværten var for andet år i træk Jørgen de Mylius, mens Erling Bundgaard var vært under stemmeafgivningen.

Dansk Melodi Grand Prix 1979
Finale 3. februar 1979
Værter Jørgen de Mylius
Erling Bundgaard
Sendevært DR
By Søborg
Sted TV-Byen
Vindersang Disco Tango
Tommy Seebach
Antal sange 17
Pauseindslag
Gøg og Gokke som flyttemænd (The Music Box)
Dansk Melodi Grand Prix
1978    Dansk Melodi Grand Prix 1979    1980

De 17 deltagende sange, hvis rækkefølge var fundet ved lodtrækning, blev fremført én gang, og de optrædende blev akkompagneret af et 26 mand stort orkester i studiet under ledelse af Allan Botschinsky, der var kapelmester i Dansk Melodi Grand Prix for første gang. DR havde udvalgt sangenes komponister ud fra deres betydning for 1970'ernes musikliv, og de havde hver leveret én melodi til konkurrencen. Blandt komponisterne fandtes en grønlænder, Rasmus Lyberth, og en færing, Annika Hoydal, der begge selv fremførte deres sange på henholdsvis grønlandsk og færøsk, mens resten af sangerne optrådte på dansk.

Vindermelodien blev Disco Tango, der blev sunget af Tommy Seebach, som selv havde komponeret melodien, mens Keld Heick havde skrevet teksten, og både Seebach og Heick vandt dermed konkurrencen for første gang. Sangen deltog i Eurovision Song Contest 1979 i Jerusalem, Israel knap to måneder senere, hvor den opnåede en placering som nr. 6 af 19 sange.

Stemmeafgivningen blev for første gang vist på computerskærm, efter at DR tidligere havde indført dette i forbindelse med valgudsendelser, og grand prix'et i 1979 huskes bl.a. for, at systemet svigtede, da det samlede resultat af juryafstemningen skulle vises på skærmen.

I pausen mellem fremførelsen af melodierne og stemmeafgivningen viste DR kortfilmen Gøg og Gokke som flyttemænd (The Music Box).

Afstemning

Vinderen blev kåret efter afstemning i otte juryer, der var placeret hos DR's otte regionalradioer i Holstebro, København, Næstved, Odense, Rønne, Aabenraa, Aalborg og Århus. Hver jury bestod af 11 personer, bortset fra den københavnske jury, hvor et medlem var fraværende på grund af sygdom, og jurymedlemmerne var udvalgt af DR, så de var arbejds- og aldersmæssigt bredt sammensat.

Hvert jurymedlem kunne afgive fra 1 til 5 stemmer på hver sang, både til en lydprøve og under live-showet. Juryerne havde endvidere modtaget en dansk oversættelse af teksten til de melodier, der blev sunget på grønlandsk eller færøsk. I hver jury blev summen af medlemmernes stemmer omregnet, således at juryen afgav hhv. 12, 10, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2 og 1 point til de sange, som jurymedlemmerne bedst kunne lide.

Efter at de otte juryer havde afgivet deres stemmer, havde to melodier imidlertid modtaget samme antal point. Vinderen blev kåret ved at de 87 jurymedlemmer afgav en stemme på en og kun en af de to melodier, der i første omgang havde fået flest point.

Resultat

Nr. Solist / gruppe Sangtitel Komponist Tekstforfatter Plac. Point
01 Pia Dalsgaard, Thorstein Thomsen Maja og bruttonationalproduktet Thorstein Thomsen Thorstein Thomsen 9 19
02 Rasmus Lyberth Faders bøn (sunget på grønlandsk) Rasmus Lyberth Rasmus Lyberth 11 7
03 Allan Mortensen Møllesangen Lasse Lunderskov, Peder Kragerup Lasse Lunderskov 10 13
04 Pierre Dørge Motorvej'n Hanne Rømer Djorn Juni 15 0
05 Jannie Høeg Du er min melodi Michael Elo Mogens Thomsen 13 1
06 Brødrene Olsen Dans, dans, dans Jørgen Olsen Jørgen Olsen 8 32
07 Grethe Ingmann, Bjarne Liller Alt er skønt Leif Pedersen Bjarne Liller 2 82
08 Tamra Rosanes Fair Play Nils Tuxen Henrik H. Lund, Tamra Rosanes 12 2
09 Tommy Seebach Disco Tango Tommy Seebach Keld Heick 1 82
10 Mona Larsen En underlig samba Ole Kock Hansen Ida Bjørn Nielsen 15 0
11 Mabel Saturday Show Mabel Mabel 5 39
12 Lecia og Lucienne Dit liv, mit liv Ralph Levitan Fini Jaworski 7 37
13 Pia og Ina Rosenbaum Smil over Strøget Simon Rosenbaum Simon Rosenbaum 6 38
14 Nis P. Jørgensen Eja, eja Nis P. Jørgensen Nis P. Jørgensen 13 1
15 Kim Larsen Ud i det blå Kim Larsen Kim Larsen 3 56
16 Anette Toft Hold fast Karsten Vogel Karsten Vogel 15 0
17 Annika Hoydal Bølgen (færøsk: Aldan) Annika Hoydal Gunnar Hoydal 4 55

Melodi nr. 7, Alt er skønt, og melodi nr. 9, Disco Tango, havde begge fået 82 point. Derfor blev hvert jurymedlem bedt om ved håndsoprækning at vælge imellem de to sange, og efter denne om-afstemning blev Disco Tango kåret som vinder, idet den fik 51 af jurymedlemmernes stemmer, mens Alt er skønt kun fik 36 stemmer.

Deltajeret resultat

De otte juryer sad i otte forskellige byer. Juryerne er i nedenstående tabel angivet i form af deres bynavn, og juryerne point er angivet i den tilhørende kolonne.

Plac. Sang Rønne Aalb. Næstv. Aabenr. Kbh. Holst. Odense Århus Total Ekstra
1 Disco Tango 8 10 8 12 12 12 8 12 82 51
2 Alt er skønt 12 12 10 8 8 10 12 10 82 36
3 Ud i det blå 10 8 7 10 6 8 3 4 56
4 Bølgen 3 5 12 6 10 7 5 7 55
5 Saturday Show 5 4 4 5 6 10 5 39
6 Smil over Strøget 4 2 6 7 3 1 7 8 38
7 Dit liv, mit liv 7 6 1 5 7 4 4 3 37
8 Dans, dans, dans 6 7 3 3 5 6 2 32
9 Maja og bruttonationalproduktet 1 3 5 2 2 6 19
10 Møllesangen 2 4 2 2 1 2 13
11 Faders bøn 4 3 7
12 Fair Play 1 1 2
13 Eja, eja 1 1
13 Du er min melodi 1 1
15 Hold fast 0
15 En underlig samba 0
15 Motorvej'n 0

Tilbagevendende deltagere

Deltager Årstal
Jannie Høeg 1978 (som del af Flair)
Brødrene Olsen 1978
Grethe Ingmann 1963 (sammen med Jørgen Ingmann), 1978
Mabel 1978

Kilder

Noter

Tags:

Dansk Melodi Grand Prix 1979 AfstemningDansk Melodi Grand Prix 1979 Tilbagevendende deltagereDansk Melodi Grand Prix 1979 KilderDansk Melodi Grand Prix 1979197819793. februarDRDansk Melodi Grand PrixErling BundgaardJørgen de MyliusSøborgTV-ByenÅr

🔥 Trending searches on Wiki Dansk:

Brøndby IFLinje AIrma (supermarkedskæde)GrauballemandenSolformørkelseIvar HuitfeldtTrine DyrholmTysklands delstaterManchester United F.C.New ZealandKnude (fisk)Afsnit af StormesterLars MikkelsenEna SpottagSejr Volmer-SørensenTimothée ChalametLiège-Bastogne-LiègeDenzel WashingtonRMS TitanicYouTubeDragsholm SlotBournemouthBørsenSorte kuglerJonas MadsenDahlgårds TivoliC.V. JørgensenAlexandra BøjeBob MarleyInger StøjbergDen kolde krigSøren Sætter-LassenNicolai HøjgaardMathias Zanka JørgensenIdi AminSeksdageskrigenMorildRonaldoOppenheimer (film)Dansk Melodi Grand Prix 2024Poul SchlüterA.F.C. BournemouthTysklands nummerpladerIsrael Defense ForcesAndrea Lykke OehlenschlægerGlobal opvarmningGasolin'Heino Hansen (komiker)Kevin CostnerUffe BechSverigeLeonardo DiCaprioGro Harlem BrundtlandCoop DanmarkPeriodiske systemJustin KluivertCecilie HotherJens Otto KragNæste folketingsvalgGandalfJakob FauerbyEuropavej E39Burhan GKriminalkommissær BarnabyLisa Marie PresleyErling HaalandNepotismeRomerrigetDanske fængsler og arresthuseListe over Danmarks statsministreAmerikanske præsidenterAgnetha FältskogJ.R.R. TolkienRomertalHugormVerdens landes befolkningsstørrelserTAXA🡆 More