Dalmatien

Det er en del af Kroatien og omfatter Kroatiens kyststrækning med tilhørende øer ved Adriaterhavet. Areal udgør 12.732 km².

Det har subtropisk klima med milde vintre, vinterregn, maki og skov og er et populært turistområde.

Her ligger byerne Split, Makarska, Podgora, øen Hvar og Dubrovnik.

Antikken

Navnet Dalmatien stammer fra den illyriske stamme, som romerne kaldte Dalmatae, som beboede Adriaterhavets østlige kyster i det 1. årtusinde f.Kr.

Fra 4. årh. f.Kr. var Dalmatien en del af det illyriske kongerige. romerne etablerede et protektorat efter den Illyriske krig i 220 f.Kr. Den nordlige del af kongeriget blev til den romerske provins Illyricum omkring 32-27 f.Kr., og i 9 e.Kr. blev Dalmatien indlemmet i den. Dalmaterne og pannonerne gjorde en række opstande mod det romerske styre. Da de blev knust i 10 e.Kr. blev Illyricum delt i to, Pannonia og Dalmatia, hvor Dalmatia kom til at omfatte størstedelen af den Adriaterhavskysten og de Dinariske alper. Den senere kejser Diocletian blev født i provinsen.

 

Da Romerriget blev delt, blev Dalmatien en del af det vestromerske rige, men da det brød sammen i 5. årh. blev provinsen erobret af goterne. I 535 kom det under østromersk kontrol.

Middelalder

I årene 1000-1797 hørte Dalmatien under Venezia, derefter under Østrig-Ungarn til 1919. Italien fik i 1915 løfte om at få det nordlige Dalmatien, men måtte nøjes med området omkring Zara (nu Zadar). Ved forhandlingerne i 1941 om Jugoslaviens deling fik Italien Norddalmatien, men i 1945 blev hele Dalmatien jugoslavisk.

Wiki Commons har medier relateret til: Dalmatien

Spire Denne artikel om kroatisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

16°13′08″Ø / 43.81276°N 16.21876°Ø / 43.81276; 16.21876