DNB ASA (OSE: DNB ) er er Norges største bank- og finanskoncern, med en egenkapital på 174,4 mia.
norske kroner per 31. marts 2015. Koncernen er grundlagt 4. december 2003 efter en fusion mellem Den norske Bank (DnB) og Gjensidige NOR. Selskabets største aktionær er den norske stat ved Nærings- og handelsdepartementet (34 %), næststørste aktionær er Sparebankstiftelsen DNB (10 %). Selskabet skiftede i november 2011 navn til DNB.
DNB er Skandinaviens tredjestørste finanskoncern efter Nordea og Danske Bank. DNB forvalter en kapital på 3.089 mia. norske kroner, og har udlån på 1.476 mia. norske kroner per 31. marts 2015. Koncernen har hovedkontor i Bjørvika i Oslo.
Foruden supportfunktionerne IT og drift, koncernfinans, risikostyring, HR og Kommunikation er DNB-koncernen inddelt i følgende forretningsområder:
Erhverv Norge
BM (erhverv) Norge har ansvar for betjening av bankens omkring 180.000 kunder indenfor segmentet små- og mellemstore virksomheder.
Privatkunder Norge
PM (privatkunde) Norge har ansvar for betjening av privatkunder i Norge gennem fysiske filialer, internet- og mobile platforme og kundeservice via telefon. Datterselskaberne DNB Boligkredit og DNB Ejendomsmægling indgår i forretningsområdet.
Storkunder og international
STI har ansvar for betjening af bankens største norske erhvervskunder og for DNBs internationale bankforretning inkluderer Baltikum & Polen, tidligere DnB NORD. De vigtigste indsatsområder er shipping, energi og fiskeri og havbrug.
Datterselskabet DNB Næringsmegling er Norges største rådgiver og mægler indenfor levnesmiddelejendom.
DNB Markets
DNB Markets er koncernens værdipapirforretning. Meglerhuset har hovedkontor i Oslo, men har 13 regionale afdelinger i Norge og 6 internationale kontorer. DNB Markets var også største derivatforhandler og største værdipapirforretning indenfor tilrettelæggelse af obligationer- og certifikatlån i det norske marked i 2009.
Forretningsområdets hovedområde er valuta, rente- og råvareprodukter, værdipapirer og andre investeringsprodukter
Wealth Management / Formueforvaltning
Forretningsområdet har ansvaret for kapitalforvaltning, private banking og nye livsforsikringsprodukter.
DNB Kapitalforvaltning er landets største udbyder av værdipapirfonde. Selskabet tilbyder privatpersoner og institutioner i det norske og svenske opsparingsmarked nationale og internationale kapitalforvaltningstjenester.
Produkt
Forretningsområdet har ansvaret for DNB Finans, DNB Skadeforsikring og DNB Liv.
DNB Baltikum
Banken DnB NORD blev 100 % overtaget af DNB i december 2010, og den har sin hovedvirksomhed i Baltikum. Banken tilbyder et bredt produktområde til virksomheder og private kunder. Banken skiftede navn til DNB i november 2011.
DNB Baltikum har 166 kontorer i fire lande og omkring 915.000 kunder, hovedsageligt i Litauen og Letland. DNB Baltikum var den tredjestørste bank i Litauen i 2010 og nummer fire i Letland målt på forvaltningskapital. I Estland var banken nummer fem målt efter totale udlån.
Udland
DNB har filialer og repræsentationskontorer i New York, Houston, Santiago, Rio de Janeiro, London, Aberdeen, Murmansk, Athen, Luxembourg, Singapore, Shanghai, Mumbai, Chennai, Hongkong, København, Hamborg, Helsingfors, Stockholm, Göteborg og Malmö.
DNB ejer også den russiske bank Monchebank, i dag DNB Monchebank.
Historie
DNB-gruppens historie går tilbage til 1822 med etableringen av Christiania Sparebank. Den nuværende koncern består af sammenlægningen af Christiania Sparebank (1822), Bergens Privatbank (1855), Den norske Creditbank (1857), Fellesbanken (1920), Bergens Kreditbank (1928), Gjensidige NOR, Postbanken, Vital Forsikring og Nordlandsbanken. DnB NOR var navnet fra 2003 da de to banker Den norske Bank (DnB) og Gjensidige NOR fusionerede. 11. november 2011 ændrede selskabet navn til DNB.
DnB NOR og Acta Kapitalforvaltning modtog i 2008 kritik for sin markedsføring af strukturerede opsparingsprodukter.
Juridisk struktur
DNB ASA har fire datterselskaber, som igen er delt op i flere virksomheder.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article DNB ASA, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses. ®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.