Christian Nold (22.
juni">22. juni 1626 i Højby i Skåne – 22. august 1683 i København) var en dansk orientalist og teolog.
Christian Nold | |
---|---|
Født | 22. juni 1626 |
Død | 22. august 1683 (57 år) |
Nationalitet | Dansk |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Teolog |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nold gik i Lunds Domskole, kom 1644 til Københavns Universitet, hvor han 1651 tog magistergraden. I 1650 var Nold blevet rektor i Landskrona, et embede, som han dog nedlagde 1654 for at drage udenlands. I Tyskland, Nederlandene, Frankrig og England studerede han nu i flere år østerlandske sprog og litteratur, udgav i Franeker: Leges distinguendi og Historia Idumæa s. de vita et gestis Herodum (1660).
Samme år hjemkaldtes han, udgav 1662 Sacrarum historiarum et antiquitatum synopsis, blev 1664 professor i teologi og samme år universitets rektor. Men nogle uforsigtige ytringer i et 1666 udgivet skrift: Logica recognita havde hans afskedigelse uden pension 1667 til følge.
Efter Griffenfeldts fald (1676) blev Nold, der synes at have pådraget sig den mægtige kanslers uvilje, atter professor i teologi, tog 1678 den teologiske doktorgrad og blev 1682 på ny universitetets rektor. I 1679 udgav Nold sit hovedværk: Concordantiæ particularum Ebræo-Chaldaicarum Veteris Testamenti, et værk, der vidner om forbavsende flid og sproglærdom, og som han havde udarbejdet under sit ufrivillige otium, 1667-76.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Christian Nold, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.