Cathrine Hasse (født 1956) er cand.scient.anth.
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Hendes forskningsfelt er især krydsfeltet mellem kultur, læring og teknologi .
Cathrine Hasse | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1956 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, kulturantropolog, antropolog |
Fagområde | Kulturantropologi |
Arbejdsgiver | Aarhus Universitet (fra 2003) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Cathrine Hasse har været tilknyttet adskillige universiteter som forskningsprofessor (bl.a. Oxford University 2013) og har desuden været tilknyttet Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom i forbindelse med sin tværvidenskabelige forskning i naturvidenskabens kulturelle dimensioner. Cathrine Hasse har været forskningsleder for adskillige internationale tværvidenskabelige forskningssatsninger (bl.a. EU-projektet Understanding Puzzles in the Gendered European Map 2005-2008) og det dansk-italienske forskningsprojekt The Cultural Dimensions of Science (2002-2005) og senest det tværvidenskabelige teknologiprojekt Technucation (2011-2015) om teknologiforståelse.
Hun har desuden været klummeskriver for Dagbladet Information og medlem af bestyrelsen af Danmarks Pædagogiske Universitet (2000-2001), Foreningen for Kønsforskning (2000-2002) og bistandsorganisationen IBIS (1990-1992). Hun har siden 2009 været medlem af censorkorpset på antropologiuddannelsen i København og siden 2012 medlem af censorkorpset på tekno-antropologi på Aalborg Universitet. Siden 2009 har hun desuden været medlem af forskningsudvalget i AC (Akademikernes Centralorganisation) samt medlem af forskningsudvalget på Professionshøjskolen Metropol - Metropolitan University College.
Hasse blev i 1994 kandidat i antropologi fra Københavns Universitet, hvor hun i 1996 blev tildelt et ph.d.-stipendium. I 2000-2001 blev hun tilknyttet Danmarks Humanistiske Forskningscenter i København. I 2002 blev hun lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet, og i 2009 blev hun professor MSO på Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, hvor hun fra 2013 er blevet leder af forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læring placeret i Emdrup, København.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Cathrine Hasse, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.