Film Bonnie Og Clyde: Film

I filmen medvirker endvidere Michael J. Pollard, Gene Hackman, Estelle Parsons, Denver Pyle og Gene Wilder.

Bonnie og Clyde
Overblik
Originaltitel	Bonnie and Clyde
Dansk titel	Bonnie og Clyde
Genre	Drama
Instrueret af	Arthur Penn
Manuskript af	David Newman Robert Benton
Medvirkende	Warren Beatty Faye Dunaway Michael J. Pollard Gene Hackman Estelle Parsons
Fotografering	Burnett Guffey
Klip	Dede Allen
Scenografi	Dean Tavoularis
Musik af	Charles Strouse
Produceret af	Warren Beatty
Distributør	Warner Bros.-Seven Arts
Udgivelsesdato	13. august 1967 (USA) 21. februar 1968 (Danmark)
Censur	Tilladt for børn over 15 år
Længde	111 minuter
Oprindelsesland	USA
Sprog	Engelsk
Budget	2,5 million USD
Nomineringer og priser
2. Oscars Bodilprisen
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase
i SFDb
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Bonnie og Clyde anses som en milepæl i filmhistorien, og anses af mange som en af de første film fra "New Hollywood"-æraen, der nedbrød en række af filmindustriens hidtidige tabuer. Filmens succes medførte, at andre filmproducenter og instruktører i langt højere grad begyndte at medtage scener med sex og vold i filmene.

 

Under Depressionen i 1930'erne mødes Clyde Barrow (Warren Beatty) og Bonnie Parker (Faye Dunaway), da Clyde forsøger at stjæle Bonnies mors bil. Bonnie, der keder sig med sit job som servitrice, bliver tiltrukket af Clyde, og beslutter sig for at tage med ham, og blive hans partner. De foretager et par mindre røverier, der ikke giver noget særligt udbytte.

Tingene accelererer imidlertid, og parret begynder at røve banker, og røverierne bliver mere voldelige. Parret slutter sig sammen med en tankpasser (spillet af Michael J. Pollard), og med Clydes storebror Buck (spillet af Gene Hackman) og svigerinden Blanche (spillet af Estelle Parsons). Et bankrøveri går galt, og Buck og Blanche bliver såret, mens Bonnie og Clyde når at slippe væk. Blanche røber dog parrets identitet, hvorefter politiet ledes på sporet efter parret.

Til sidst i filmen skydes parret ned i en dramatisk scene. Slutscenen er beskrevet som "en af de blodigste dødsscener i filmhistorien.

Bonnie og Clyde blev nomineret til 10 Oscars, hvoraf filmen vandt to; Oscar for bedste kvindelige birolle til (Estelle Parsons) og Oscar for bedste fotografering til Burnett Guffey. Filmen var blandt de første 100 film, der blev udvalgt til bevarelse i USA's National Film Registry.

Filmen blev nomineret til 8 Golden Globes og en Grammy Award uden dog at blive tildelt en pris.

I Danmark blev Bonnie og Clyde tildelt Bodilprisen for bedste amerikanske film.