Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
I denne model er atomet arrangeret som en atomkerne med en positiv ladning, omkredset af negative elektroner, på stort set samme måde som solsystemet, men med elektrostatiske tiltrækningskræfter i stedet for massetiltrækning. Det revolutionerende ved Bohrs atommodel var, at den beskrev energier i atomerne som kvantiserede.
Bohrs postulater
De mulige energitilstande er:
Bohrs atommodel duer dog ikke til beskrivelsen af multielektronsystemer, da den er formuleret mhp. at forklare spektrallinjerne i brint jf. Rydbergs formel. Bohrs model kan heller ikke forklare hydrogens spektrallinjer til bunds (f.eks. hydrogens finstruktur). Bohrs atommodel er en del af den gamle kvantemekanik.
Bohrs atommodel er således ikke en virkelig model af, hvorledes et atom opfører sig, men blot en forsimpling, som fungerer, så længe det, vi kigger på, ikke bliver for komplekst. Bohrs atommodel er derfor blevet afløst af den kvantemekaniske atommodel, hvor elektroner og kernen baner bliver beskrevet som orbitaler (stående bølger i rumtiden). I fysik bliver Bohrs atommodel dog stadig brugt og lært pga. dens simple fremstilling af atomet som en positiv ladet atomkerne med elektroner i kredsløb i forskellige energiniveauer.
Bohrs udledte sin model semi-klassisk ved at lade elektronen eksistere i elliptiske kredsløb som i klassisk mekanik jf. Keplers love, mens impulsmomentet er kvantiseret. I følgende udledning bruges simplere cirkulære kredsløb, hvilket ikke ændrer på resultatet. For et klassisk cirkulært kredsløb er centripetalkraften - kraften der holder elektronen i kredsløbet - givet ved:
hvor er kredsløbets radius, og er elektronens fart. Denne kraft er i dette tilfælde givet ved Coulombs lov:
hvor er kernens ladning, er vakuumpermittiviteten, og elektronens ladningsstørrelse, der er elementarladningen. Impulsmomentet for elektronen er givet ved:
Og farten er altså:
Det postuleres nu, at impulsmomentet kun kan være et heltal af Plancks reducerede konstant
hvilket betyder, at
Dette indsættes i udtrykket for kræfterne, og radius isoleres:
Det ses, at radius er mindst, når . Den kaldes da for Bohr-radiussen og giver et mål for brint-atomets størrelse.
Energien er derimod givet ved den kinetiske energi plus den potentielle energi:
Ved at bruge ligheden mellem centripetalkraften og Coulombs lov kan den kinetiske energi udskiftes:
Udtrykket for radiussen kan nu indsættes:
Dermed er energiniveauerne for brintatomet jf. Bohrs atommodel blevet udledt.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Bohrs atommodel, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.