Bobby Moore: Britisk fodboldspiller

april 1941 – 24. februar 1993) var en engelsk fodboldspiller, der som forsvarsspiller var anfører på det engelske landshold, der vandt guld ved VM i 1966. Han opnåede hele 108 kampe for landsholdet, hvilket i en årrække var rekord i landet.

Bobby Moore
Statue af Moore foran Wembley Stadium
Personlig information
Fulde navn	Robert Frederick Chelsea Moore
Født	12. april 1941 London, England
Død	24. februar 1993 (51 år) London, Storbritannien
Position	Forsvarsspiller
Klubinformation
Nuværende	Pensioneret
Seniorkarriere*
År	Hold	Kampe†	(Mål)†
1958-1974	West Ham United	544	(24)
1974-1977	Fulham	124	(1)
1976	San Antonio Thunder	24	(1)
1978	Seattle Sounders	7	(0)
1978	Herning Fremad	9	(0)
Landshold
1962-1973	England	108	(2)
Træner for
1980	Oxford City
1977-1978	Eastern AA
1984-1986	Southend United
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål).

Moore spillede langt størstedelen af sin karriere hos London-klubben West Ham United, som han debuterede for den 8. september 1958 i en alder af kun 17 år. Han var tilknyttet klubben de følgende 16 sæsoner, og nåede at spille mere end 500 ligakampe for holdet. I 1964 var han med til at vinde FA Cuppen.

Efter at være blevet en klublegende i West Ham skiftede Moore i 1974 til London-rivalerne Fulham F.C., hvor han var tilknyttet de følgende tre sæsoner. Han afsluttede sin karriere med to kortvarige ophold i de amerikanske klubber San Antonio Thunder og Seattle Sounders.

Sidste klub i karrieren var den danske 3. divisionsklub Herning Fremad, der som en af de første danske klubber satsede på professionel fodbold. Moore spillede ni kampe for klubben i 1978, inden han stoppede karrieren som aktiv fodboldspiller. Bobby Moore er den eneste verdensmester i fodbold, der har spillet i en dansk klub.

Moore nåede igennem sin karriere at spille 108 kampe og score to mål for Englands landshold, hvilket var landskampsrekord i en årrække, før den blev slået af målmanden Peter Shilton. Han spillede sin første kamp for landsholdet den 20. maj 1962 i et opgør mod Peru. Kort tid efter blev han udnævnt til landsholdets anfører, en position han beholdt resten af sin landsholdskarriere, der sluttede i 1973.

Moore stod i spidsen for det engelske hold der blev verdensmestre ved VM i 1966 på hjemmebane, efter finalesejr over Vesttyskland. Han førte også holdet til EM i 1968 og VM i 1970, ligesom han i starten af sin karriere var reserve ved VM i 1962.

 

Efter at have stoppet sin aktive karriere i 1978 kastede Moore sig over trænergerningen. Han var manager for de engelske klubber Oxford City og Southend United, ligesom han i en kort periode stod i spidsen for klubben Eastern AA fra Hong Kong.

I 1991 kom det frem at Moore led af tarmkræft, en sygdom der to år senere, den 24. februar 1993, resulterede i hans død i en alder af blot 51 år. Hans begravelse blev afholdt den 2. marts samme år, og i forbindelse med den første efterfølgende hjemmekamp for hans hjerteklub West Ham United, var der en større mindehøjtidelighed på klubbens hjemmebane Upton Park.