Blodtypen afgøres af hvilke antigener, blodet har på overfladen af de røde blodlegemer.
Hos mennesket findes mere end 600 forskellige antigener på de røde blodlegemers overflade. Ved hjælp af disse antigener inddeles blodet i 33 forskellige blodtypesystemer.
I forbindelse med blodtransfusion anvendes de to blodtypesystemer AB0 (kaldet A-B-nul) og Rhesus. Man er enten rhesus-positiv eller rhesus-negativ, og disse to blodtyper kan inddeles efter AB0-systemet. I tabellen neden for ses hyppigheden af disse blodtyper i Danmark. F.eks. er 37% af befolkningen rhesus-positiv tillige med at have blodtype A i AB0-systemet.
Rhesus-positiv | Rhesus-negativ | |
A | 37% | 7% |
0 | 35% | 6% |
B | 8% | 2% |
AB | 4% | 1% |
Ved blodtransfusioner sammenlignes donorens blodtype med modtagerens, idet uforligelige blodtyper kan føre til sammenklumpning af blodet (agglutinering) og i værste fald døden. Dette skyldes, at blodplasmaens antistoffer reagerer på det fremmede blods antigener. Har man f.eks blodtype A, vil der findes antistoffer i blodplasmaet for blodtype B, så man derfor ikke bør modtage blod af blodtype B.
Blodtypen 0-neg, som omkring 6 % af alle danskere har, kan bruges til alle.
Spire Denne artikel om fysiologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Blodtype, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.