Blåhøj er en by i Midtjylland med 374 indbyggere (2023), beliggende 10 km nordøst for Sønder Omme, 20 km nordøst for Grindsted, 11 km sydvest for Brande og 35 km syd for Ikast.
Byen hører til Ikast-Brande Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Blåhøj | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Kirken | |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Ikast-Brande Kommune | ||||
Sogn | Blåhøj Sogn | ||||
Postnr. | 7330 Brande | ||||
Demografi | |||||
Blåhøj by | 374 (2023) | ||||
Kommunen | 42.540 (2023) | ||||
- Areal | 736,41 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.ikast-brande.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
Blåhøj er også en bebyggelse i Varnæs Sogn, se Blåhøj (Aabenraa Kommune) |
Blåhøj hører til Blåhøj Sogn. Blåhøj Kirke ligger vest for højen Blåhøj i Blåhøj Kirkeby 1 km øst for Gammel Blåhøj, der ligger på landevejen mellem Brande og Sønder Omme. De to landsbyer ligger 3 km sydvest for stationsbyen Blåhøj.
Blåhøj hørte oprindeligt til Sønder Omme Sogn. I 1877 blev Blåhøj Kirke og Filskov Kirke opført som filialkirker til Sønder Omme Kirke. Både Blåhøj og Filskov blev udskilt som kirkedistrikter indtil 1911, hvor de blev selvstændige sogne. I 1913 blev Blåhøj-Filskov Sognekommune udskilt fra Sønder Omme Sognekommune. I 1947 blev Blåhøj og Filskov to selvstændige sognekommuner indtil kommunalreformen i 1970, hvor Blåhøj indgik i Brande Kommune, som den hørte til indtil 2007.
I 1904 blev Blåhøj beskrevet således: "Blaahøj med Filialkirke, Skole, Præstegd. og Andelsmejeri." Mejeriet lå ved landevejen, og i landevejsbyen 1 km mod sydvest viser det lave målebordsblad kro, smedje og mølle.
Blåhøj fik jernbanestation på Diagonalbanen (1917-1971). Stationen blev anlagt på åben mark, men der voksede en by op omkring den. Stationsbyen overtog navnet Blåhøj, og landevejsbyen skiftede navn fra Blåhøj til Gammel Blåhøj.
Blåhøj har gang- og cykelsti til Brande og Grindsted på Diagonalbanens tracé, som stien dog ikke følger gennem det gamle stationsterræn i Blåhøj. Stien hedder "Den skæve bane" efter et af Diagonalbanens kælenavne i folkemunde. Stationsbygningen i Blåhøj er revet ned.
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Blåhøj, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.