Begrebshistorie

Begrebshistorien tager udgangspunkt i den kendsgerning, at man ikke kan studere fortiden udenom fortidens sprog. Historiske studier handler derfor for begrebshistorikere om at undersøge ords fortidige betydning og deres betydningsforandring over tid. Den begrebshistoriske disciplin kendes først og fremmest fra den tyske historiker Reinhart Koselleck, der var medredaktør af leksikonet Geschichtliche Grundbegriffe. I leksikonet behandles 109 såkaldte historiske grundbegreber, idet det undersøges, hvordan de har ændret betydning i perioden fra antikken til det moderne samfund. Kosellecks begrebshistorie har i praksis bygget på den antagelse, at man kan analysere fortidige samfundsforhold ved at fokusere på intellektuelle skribenters brug og behandling af ét, centralt grundbegreb. Eksempler på grundbegreber er ord som ”samfund”, ”demokrati”, ”familie”, ”arbejde” og ”politik”. Denne form for begrebshistorie er blandt andet blevet kritiseret af den tyske historiker Rolf Reichardt, der i undersøgelser af sproget under den franske revolution har forsøgt at inddrage et bredere kildemateriale.

Portal Historie

• Reinhart Koselleck (2007) Begreber, tid og erfaring. København: Hans Reitzels Forlag.

Introduktionstekster:

• Anders Hassing: "Introduktion til begrebshistorie" Arkiveret 18. september 2016 hos Wayback Machine

Institutioner:

• Archiv für Begriffsgeschichte Arkiveret 2. juni 2009 hos Wayback Machine ved Ruhr-Universität Bochum
• CONCEPTA – International Research School in Conceptual History and Political Thought
• Centre of Excellence in Political Thought and Conceptual Change, University of Jyväskylä Arkiveret 22. september 2008 hos Wayback Machine
• HPSCG – History of Political and Social Concepts Group Arkiveret 14. maj 2009 hos Wayback Machine