Bajkonur kosmodromen (russisk: Космодром Байконур, tr.
Den blev oprindelig bygget som et sovjetisk rumcenter og benyttes i dag af den Føderale russiske rumfartsorganisation, selvom den ligger i Kasakhstan. Centeret ligger omkring 200 km øst for Aralsøen i den sydlig-centrale del af Kasakhstan.
Navnet Bajkonur var med vilje valgt for at forvirre Vesten. I virkeligheden ligger rumcentret tættere på jernbaneknudepunktet Tjuratam og Tyuratam blev tidligere ofte brugt i engelsksproget litteratur.
Rumcentret blev bygget i midten af 1950'erne til langtrækkende missiler og blev senere udvidet til håndteringen af rumraketter. I nærheden skød en by op med lejligheder, skoler, forretninger m.m. for dem, der arbejder på rumcentret. I 1966 blev den døbt Leninsk men i 1995 blev den omdøbt til Bajkonur.
Mange historiske flyvninger er startet fra Bajkonur: den første kunstige satellit, Sputnik 1, blev sendt op den 4. oktober 1957, den første bemandede rumflyvning med Jurij Gagarin den 12. april 1961, og den første kvinde i rummet, Valentina Teresjkova, i 1963.
I 2011 påbegyndte Rusland byggeriet af en ny rumhavn Kosmodrom Øst ca. 1000 km nnv for Vladivostok, der på sigt skal gøre landet uafhængigt af Kasakhstan.
63°18′18″Ø / 45.9648°N 63.3051°Ø
This article uses material from the Wikipedia Dansk article Bajkonur-kosmodromen, which is released under the Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 license ("CC BY-SA 3.0"); additional terms may apply (view authors). Indholdet er udgivet under CC BY-SA 4.0 medmindre andet er angivet. Images, videos and audio are available under their respective licenses.
®Wikipedia is a registered trademark of the Wiki Foundation, Inc. Wiki Dansk (DUHOCTRUNGQUOC.VN) is an independent company and has no affiliation with Wiki Foundation.